Nationalparkejerskab på plads — resten roder

Af Stine Tuxen
Projektkoordinator i Verdens Skove

Fem kommuner i Nordsjælland har sendt miljøministeren et forslag til en nationalpark i Nordsjælland på vegne af styregruppen. I modsætning til tidligere forslag inkluderer det nye forslag langt overvejende statsejede arealer.

Dét finder vi i natur- og miljøforeningen Verdens Skove fornuftigt, da det er et nytteløst vildskud at inkludere private dyrkede arealer, så længe det ikke indebærer ændringer i arealernes naturtilstand. Arealsnakkene har dermed kun forsinket processen mod en egentlig nationalpark.

Allerede i 2000 udpegede vi Gribskov som ét af to mest oplagte ud af otte undersøgte danske naturområder i en analyse af mulighederne for store områder med sammenhængende vild skovnatur. I 2005 fremlagde vi et forslag til nationalpark på statsejede arealer i Nordsjælland. Kommunernes forslag åbner mulighed for at arbejde videre ad dette spor, da Gribskov, Tisvilde Hegn, Esrum Sø og andre offentligt ejede grønne områder har store potentielle naturværdier, som vil udfolde sig, hvis der udlægges en rigtig nationalpark hér.

Fokus på offentligt ejede arealer betyder effektiv anvendelse af ressourcer til at beskytte og udvikle naturværdierne i stedet for spild af ressourcer på landbrugsarealer, der har minimal biodiversitet og kun kan udvikles til natur mod store erstatninger. På sigt kan parkens sammenhæng forbedres ved jordbytte eller opkøb, og parken kan således vokse og udvikle sig over årene, som det sker med mange nye nationalparker.

Manglende plan for biodiversitet
Når det er sagt, så rummer det indsendte forslag ingen forståelse for, hvad en nationalpark egentlig er. Den internationalt anvendte definition på en nationalpark er et område, der primært har til formål at bevare biodiversitet og biogeologiske processer i et naturligt økosystem uden beboelse, skovbrug, landbrug, jagt eller anden kommerciel produktion. Sekundære formål er at fremme uddannelse, forskning, rekreative værdier og turisme samt at beskytte geologiske og andre værdier i det omfang, det ikke strider mod det primære formål.

Bevarelse af biodiversitet er det primære udpegnings- og forvaltnings-formål for en nationalpark. Et forslag skal derfor indbefatte planer for, hvilke naturtyper man ønsker i området, hvilke dyre- og plantearter området skal beskytte, og hvordan naturen skal udvikle sig.

Stine Tuxen
Projektkoordinator i Verdens Skove

Bevarelse af biodiversitet er det primære udpegnings- og forvaltnings-formål for en nationalpark. Et forslag skal derfor indbefatte planer for, hvilke naturtyper man ønsker i området, hvilke dyre- og plantearter området skal beskytte, og hvordan naturen skal udvikle sig.

Det indsendte forslag har ingen forslag til at beskytte biodiversiteten i området. Planen omtaler visioner for kulturhistorie, friluftsliv og erhverv på lige fod med naturvisioner, dog med samme mangel på konkrete tiltag.

Styregruppen vil altså gerne have udlagt et større område til at bevare noget uden at beskrive hvad eller hvordan.

Misforståede prioriteter
De forkerte prioriteter understreges af forslaget til sammensætning af parkbestyrelsen, som foreslås at bestå af 14- 15 personer, heraf kun én fra en naturbeskyttelsesbaggrund, mens over halvdelen inklusive formanden skal komme fra kommuner og erhverv, der tilsammen repræsenterer under 10 procent af arealet.

Misforståede prioriteter betyder også, at nationalparkforslagets afgrænsning omfatter områder med by og sommerhusbebyggelse, stik mod nationalpark-definitionen.

En ægte nationalpark vil øge turismen og udviklingen i området, men hvis området virkelig skal være værd for turister at rejse efter, og i øvrigt være værdigt til at bære navnet nationalpark, så skal naturen være det ubestridte hovedformål.

Verdens Skove mener derfor, at Miljøministeriet og Folketinget - i samråd med kommuner og private lodsejere – bør tage ”beslutning om etablering af en nationalpark af en kvalitet, der også internationalt er overbevisende”, som det hed i det oprindelige nationalpark-kommissorium.

Park skal leve op til IUCN definition
Det vil sige en park, der lever op til IUCN's definitioner og primært er til gavn for biodiversiteten og til glæde for befolkning og turister. For at opnå dette bør al produktion i området stoppes, herunder tømmerproduktion, landbrug og jagt. De naturlige vandstande i området skal genetableres, skovene modificeres til mere naturlig, lysåben blandskov, og arealerne hegnes, så de nuværende hjortearter kan fremmes og andre hjemmehørende nøglearter som bison og elge genudsættes.

Disse tiltag vil skabe en vild, storslået og varieret natur, og netop variation i naturen giver levesteder til mange af vores vilde arter af dyr og planter, som ikke kan finde levesteder i vores monotone produktionsskove og kornmarker.

Vi mener at bestyrelsen bør afspejle, at en nationalpark har national biodiversitet - ikke lokalt erhverv - som hovedformål. Som mindstemål må Naturstyrelsen og kommuner alle indstille deres bedste biologer, og formanden må have en naturbeskyttelsesbaggrund.

Endelig er det vores holdning, at de betydelige kulturelle værdier i form af slotte, klostre med mere, bør anerkendes i deres egen ret som en kulturattraktions-rute eller temapark med potentiale for flere Verdensarv-titler, og med egen bestyrelse med forstand på de kulturelle værdier – i stedet for den misforståede indlemmelse i en nationalpark.

Med både nationalpark og verdenskulturarv – begge af international kvalitet – sikres både natur og kulturværdier mere effektivt og professionelt, og Nordsjælland vil blive et verdenskendt valfartssted for begge dele.