Debat

Naturbeskyttelse.dk: Drop de dårlige undskyldninger, L&F

DEBAT: Landbrugets interesseorganisation tager skoven som gidsel for at slippe for naturbeskyttelse i agerlandet, skriver Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk. Men det er tid til at tage ansvar, mener han.

Plads både i kvalitet og areal er det, naturen mangler, skriver Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk.
Plads både i kvalitet og areal er det, naturen mangler, skriver Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk.Foto: Naturbeskyttelse.dk
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk

Landbrugets interesseorganisation, Landbrug og Fødevarer, siger igen og igen, at man gerne vil beskytte naturen. Men hver eneste gang, der kommer en rapport, som dokumenterer behovet for en indsats, og der foreslås politiske tiltag, som skal give naturen bedre vilkår, gør organisationen alt, hvad den kan for at bekæmpe en styrket naturbeskyttelse. 

Seneste sejr er, at regeringen nu dropper det Grønne Danmarkskort. At områder ikke engang må udpeges til potentiel natur, fortæller virkelig meget om landbrugstoppens syn på naturen.

Tilgangen synes altid at være en rygmarvsreaktion om, at den videnskabelige dokumentation er forkert, og at samfundet skal betale erhvervet for ikke at skade naturen og miljøet, hvorefter der følger nogle astronomiske tal for, hvad den beskyttelse skal koste samfundet. 

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Gentager en praktisk undskyldning
Men jeg har ikke læst en eneste videnskabelig rapport, som ikke dokumenterer et stort behov for en indsats i det åbne land, en indsats, som netop skal forhindre, at arter, der trods alt stadigvæk er almindelige, som haren, viben og stæren, ikke også ender med at blive sjældne, som det eksempelvis er sket med kirkeuglen, markperlemorsommerfugl og engblomme. 

Det virker også, som om det er blevet en belejlig undskyldning både politisk og i landbrugserhvervet at henvise til, at indsatsen skal fokuseres der, hvor de mest sjældne og truede arter lever.  Ikke fordi man er bekymret for det truede, men for at slippe for at gøre noget andre steder. 

Der er ingen, som ikke vil landbruget det godt, men der er rigtig mange, som ikke finder det rimeligt, at naturen skal betale prisen for erhvervets manglende vilje til at beskytte den natur, de siger betyder så meget for dem. 

Peder Størup
Naturbeskytelse.dk

Det er ikke uden grund, at den tilgang benyttes, da der altid vil være noget, som er mere sjældent og truet end andet. 

Men er det rimeligt, at lade den såkaldte almindelige natur blive ødelagt, fordi arterne i den endnu ikke er endt på rødlisten? Det er jo ligesom formålet med naturbeskyttelse at forhindre, at de vilde arter ender på den truede del af rødlisten.

Agerlandet behøver også beskyttelse
Seneste kæphest fra L&F er, at indsatsen skal fokuseres udenfor agerlandet, men det lader ikke til, at organisationen helt har forstået, hvad der menes. 

Agerlandet er det sted, hvor hovedparten af de §3- naturbeskyttede arealer ligger, og hvor behovet for beskyttelse er. Det gælder også de arealer, som L&F vil fortsætte med at gødske og sprøjte. 

Problemet er jo netop, at landbruget har intensiveret driften, så balancen er rykket i en for naturen markant negativ retning. 

Jo mere den form for drift intensiveres, jo færre vilde arter er der plads til i og mellem dyrkningsfladerne, og jo større er behovet for plads og beskyttelse. 

Derfor gav loven om stop for gødskning og sprøjtning af naturbeskyttede arealer god mening, ligesom det giver god mening at stoppe naturskadelig hugst i offentlige skove. Begge tiltag har til formål at stoppe det, som skader naturen, og genoprette livsgrundlaget. 

Naturen mangler plads
Pointen med beskyttelse udenfor agerlandet er altså ikke, som L&F har fået det vendt til, at man skal fokusere på skoven og områder uden landbrugsmæssig aktivitet. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, fordi så meget af landet er under landbrugsmæssig påvirkning. 

Pointen med beskyttelse udenfor marken er, at det ikke batter meget med økologiske kornmarker, efterafgrøder, lærkepletter, insektvolde eller udsåning af blomsterblandninger, fordi tiltagene ikke er permanente, og derfor ikke understøtter de truede arters behov. 

Tiltagene er ofte velmente og skader som udgangspunkt ikke, medmindre de fører til opdyrkning af eksisterende natur eller træder i stedet for det, der virkelig flytter noget. 

Og det er her, vi har problemet med manglende fokusering, fordi alt for meget krudt bruges på dyrkningsfladen og ikke på permanente tiltag som udtagning op til beskyttet natur, et virkemiddel, der sænker både belastningen af det eksisterende naturområde og giver arterne mere plads til nye successioner og naturlig dynamik. 

Plads både i kvalitet og areal er det, naturen mangler. Og med plads menes der ikke kun i store områder, men også plads omkring det lille vandhul eller den tørre bakketop kan sikre arterne lokalt væsentlig bedre livsvilkår.

Landbruget må tage ansvar
Det er oplagt, at man ser på en noget for noget model, hvor landmanden kan udtage jord op til beskyttet natur mod at få lov til at gødske lidt mere på resten af marken. 

Mere plads giver også grundlag for en mere rentabel afgræsning af de små naturområder, hvor et virkemiddel som ekstensiv helårsgræsning bør tænkes ind. Det er sådanne tiltag udenfor dyrkningsfladen, der bør understøttes politisk. 

Yderligere vil en fritagelse for jordbeskatning for arealer omfattet af en beskyttelse være en yderst rimelig håndsrækning til landbruget. 

Nok har L&F fundet ud af at sige det rigtige i ny og næ og bruge forskerne, når det er opportunt, men så længe det kun er i tale og ikke i handling, kan naturen ikke bruge det til ret meget. 

Det skal også understreges, at landbruget kun står for skud, fordi erhvervet gør naturen til et problem og ikke vil tage ansvar for egne handlinger. Erhvervet kan ikke bare sparke ansvaret over til politikerne med undskyldning om regler og penge. 

Der er ikke andre end os selv til at tage de nødvendige hensyn til omgivelserne. Der er ingen, som ikke vil landbruget det godt, men der er rigtig mange, som ikke finder det rimeligt, at naturen skal betale prisen for erhvervets manglende vilje til at beskytte den natur, de siger betyder så meget for dem. 

Vi vil se det i handling og ikke bare høre det som opportun snak. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00