Naturbeskyttelse.dk: Her er 10 tiltag, der kan redde biodiversiteten

I 2020 skal tabet af biodiversitet være stoppet, men i de 16 år der er gået er Danmark ikke kommet tættere på at nå målsætningen.
Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk
Af Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk
Naturbeskyttelse.dk kommer her med 10 konkrete forslag til, hvad regeringen eller et flertal i Folketinget kan gøre for at begrænse og forhåbentlig helt få stoppet tabet af plante- og dyrearter i Danmark frem mod 2020.
Nogle af forslagene kræver ekstra finiansering eller en omfordeling af landbrugsstøtten. Andre kræver alene lov- eller regelændringer.
Naturbeskyttelse.dk foreslår:
- At der ikke slækkes på §3- naturbeskyttelsen, men sikres, at lovgivningen overholdes og styrkes for både våd og tør natur.
- At arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 og skov udlagt som natur fritages for jordskatter.
- At øget gødskning kun tillades mod, at jord tages ud af drift op til natur. Eksempelvis: Ved ønske om øget gødskning med 20 procent på 10 hektar skal to hektar ud af drift.
- At der arbejdes med en “naturens planlov”, som kan sikre naturen store og robuste områder på land og i havet.
- At mulighederne for ekstensiv helårs- og vintergræsning forbedres, og at der arbejdes med en plan for udsætning af robuste heste- og kvægracer i skov og lysåben natur.
- At al hugst på 55.000 hektar af statens skovarealer stoppes inden 2020, og at der laves en klar biodiversitetsplan for de resterende med mulighed for mageskifte, så produktionsskov kan byttes væk for privat naturskov.
- At minimium 50 procent af alle offentlige skove skal være udlagt som naturskov senest i 2020.
- At der afsættes midler, så det bliver attraktivt for private lodsejere at tinglyse skov og lysåbne arealer som natur.
- At staten overtager konkursejendomme med mulighed for at lave jordfordeling, så dårlige jorde kan udlægges til natur, mod at landmænd overtager robuste produktionsjorder.
- At midlerne til skovrejsning og urørt skov ligger i samme pulje, og at der først bruges penge på skovrejsning, hvis der er ubrugte midler. Ansøgninger om støtte til urørt skov eller naturskov har altså førsteprioritet.
16 år er gået siden FN-mødet i Rio, hvor biodiversitetsmålsætningen blev vedtaget.
Send dit indlæg til hjalte@altinget.dk.
I Danmark har vi siden 2000 haft fire år med en rød regering og 12 år med en blå. I 2020 skal tabet af biodiversitet være stoppet, men i de 16 år, der er gået, er Danmark ikke kommet tættere på at nå målsætningen.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kæmpe flertal vil beskytte EU’s svineproducenter mod politikerne: ”Husdyravl er ikke et problem”
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Ny region risikerer million-besparelse på beskyttelse af drikkevandet: ”Det er beskæmmende”
- DHI: Klimatilpasning kræver et opgør med forestillingen om, at vi kan beskytte alt
- Dansk Skovforening: Flere regler giver ikke mere natur











