Naturbeskyttelse.dk: Landbrugspakkens beregninger glemte væsentlige faktorer

Af Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk

Der har været meget debat, om hvorvidt baseline kunne regnes med i Landbrugspakkens miljøregnskab. Men der har ikke været debat, om baselinevurderingerne overhovedet giver et retvisende billede af, om næringsstoftabet stiger eller falder. 

Desuden kan Landbrugspakken have en række væsentlige direkte og indirekte følger for naturen, som heller ikke er belyst i miljøregnskabet bag Landbrugspakken. En række af dem vil blive fremlagt her. 

1. Manglende data om det intensivt dyrkede areal
Det er en forudsætning for Landbrugspakkens positive miljøresultater i forhold til baselineopgørelsen, at et væsentligt areal årligt går fra produktionsarealer til blandt andet byer og veje. 

Men det er en helt åbenlys svaghed ved beregningerne, at der mangler data, som viser, om det intensivt drevne areal reelt falder. 

Naturbeskyttelse.dk finder det mest sandsynligt, at den intensive drift, der har fundet sted på de arealer, som efter beregningerne udgår af drift , flyttes til andre arealer, som hidtil har været ekstensivt drevet eller ligget hen som natur. Det samme gør sig i en vis udstrækning gældende, når der etableres nye vådområder til fjernelse af kvælstof og fosfor. 

Den direkte forurening af naturen fra markdriften kræver en langt mere kontant beskyttelse og regulering af landbruget, som man tilsyneladende ikke har vilje til i regeringen.

Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk

Dette scenarie understøttes af det markante tab af biotoper, der kan konstateres ved gennemgang af luftfotos i landbrugstunge områder, samt af at de faktiske målinger i vandmiljøet de seneste år ikke viser, at den mængde kvælstof, som når vandmiljøet, er faldet. 

Et faldende landbrugsareal er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at natur- og miljøbelastningen reduceres, hvis det areal, som forurener, reelt ikke falder. Dette skal ikke mindst ses i relation til, at det er de intensivt drevne marker, som taber flest næringsstoffer til omgivelserne. 

2. Sårbare §3-arealer belastes med flere næringsstoffer
Der er ikke lavet beregninger for, hvor mange ekstra kilo kvælstof og fosfor de §3 beskyttede arealer udsættes for ved en ophævelse af den nuværende kvælstofnorm. 

Ofte vil det være de naturarealer, der ligger tættest på markerne, som udsættes for den største næringsbelastning. Dette skal ses i lyset af, at en stor del af de §3 beskyttede arealer i forvejen er udsat for en for høj næringsbelastning, og at det er en væsentlig grund til den ugunstige bevaringsstatus, de er i. 

90 procent af naturtyperne og 39 procent af arterne under EU’s Habitatdirektiv har ugunstig bevaringsstatus. En højere gødningsnorm vil med stor sandsynlighed medføre tilstandsændring i de beskyttede naturområder, hvilket vil være i strid med Naturbeskyttelsesloven og en række EU-direktiver. 

Det vil dertil gøre det sværere at nå målet om at få stoppet tabet af biodiversitet i 2020. Der er ingen afværgeforanstaltninger i Landbrugspakken, som sikrer de naturbeskyttede områder en direkte og konkret beskyttelse. 

3. Forbedret økonomi kan øge pløjning af ekstensive arealer
Der synes heller ikke at være en analyse af, om lempelsen af gødningsnormen og den forbedrede driftsøkonomi, dette skulle medføre, kan motivere til fjernelse og opdyrkningen af småbiotoper og ekstensivt drevne arealer, som det hidtil har været urentabelt at dyrke. 

Det samme gør sig gældende, hvis husdyrproduktionen stiger, da behovet for jord til gyllen og foderproduktion kan øge behovet for mere jord i omdrift. Dette kan medføre markante landskabsforandringer, hvilket heller ikke synes at være belyst. 

Jo større bedrifterne bliver, jo voldsommere er landskabsforandringerne ofte i form af markante rydninger af levende hegn, små skove og endda beskyttet natur. 

Når nye moderne bedrifter omtales som mere miljøvenlige, er det ofte på baggrund af tekniske beregninger for tab af ammoniak via luften i stald- og gylleanlæg, men til gengæld er de fysiske forandringer i landskabet ikke belyst. 

Det batter eksempelvis ikke meget, at ammoniakbelastningen falder per dyreenhed, hvis der sker en intensivering af driften, og biotoper fjernes i området på grund af behov for jord til gyllen og foderproduktion. 

4. Mere udledning fra sidst tilførte kilo kvælstof
I beregningerne bag Landbrugspakken fremgår det heller ikke, om der er taget højde for, at jo mere der gødes, jo mere tabes der. Specielt ved de sidst tildelte kilo, da planterne kun kan udnytte dem ved optimale vækstforhold. 

Problemet opstår enten i år med megen nedbør, hvor de ekstra kilo ofte udvaskes, eller på tørre arealer samt i tørre somre, hvor væksten nedsættes, så den ubrugte næringspulje tabes til omgivelserne. 

Det er en af grundene til, at landbruget ofte ansøger om at få tildelt mere gødning, når vejrforhold eller sygdomme i afgrøderne har medført, at næringsstofferne er gået tabt. Med et mere ustabilt klima må der forventes et større tab. 

5. Kvælstofnormens ophør vil føre til mere gylle på markerne
Landbruget og politiske fortalere for Landbrugspakken henviser ofte til, at det forventes, at landmanden gødsker så at sige økonomisk optimalt og altså ikke bruger mere gødning, end det kan svare sig i forhold til udbyttet. 

Dette gør sig dog kun gældende ved planteavlsproduktioner, hvor der primært anvendes kunstgødning. I alle de tilfælde, hvor der er behov for jord til gyllen, eller der er en aftale om at modtage gyllen, vil der ofte gødskes op til den maksimalt tilladte grænse, da det er den billigste måde at slippe af med gyllen på. 

De høje jordpriser er netop ofte drevet af en jagt på jord til gyllen, hvilket er en af grundene til, at dårlige marginaljorder opdyrkes. 

Naturbeskyttelse.dk mener derfor, at Landbrugspakken trods påstande om det modsatte vil kunne medføre en væsentlig forøget næringsforurening af naturen, specielt ved en stigende husdyrproduktion. 

Det er ligeledes problematisk, at Landbrugspakkens miljøregnskab gøres op nationalt eller for større delområder, da der, som beskrevet, kan ske en væsentlig forurening af den natur, der ligger nærmest markerne, uden af det nødvendigvis kan måles i vandmiljøet.

Brug for målrettet beskyttelse
Hvis tabet af natur skal stoppes, kræver det, at landbrugets næringsforurening behandles seriøst - også i forhold til naturen på land. 

Det er meget tydeligt, at man politisk bekvemt kun har valgt at få regnet på belastningen af vandmiljøet, da følgerne her i en vis udstrækning kan løses et stykke fra kilden til forureningen. 

Den direkte forurening af naturen fra markdriften kræver en langt mere kontant beskyttelse og regulering af landbruget, som man tilsyneladende ikke har vilje til i regeringen. 

Konsekvenserne er, at naturen nu kommer til at betale prisen, og artstilbagegangen vil tage til i styrke. 

Omkostningerne vil kun vokse
Det er meget uheldigt, at afværgeforanstaltningerne og beskyttelsen af det ferske vandmiljø og den terrestiske natur ikke er en del af Landbrugspakken, da den øgede forurening er en realitet med Landbrugspakkens vedtagelse. 

Efterfølgende stramning og regulering vil uden tvivl udløse nye politiske uenigheder, som enten ikke fører til noget eller udskyder den nødvendige indsats. 

Yderligere kan en regulering påføre samfundet flere omkostninger til afværgeforanstaltninger, set i lyset af at regeringen har valgt at se bort fra EU's forurener-betaler-princip, som ellers er gældende for alle andre erhverv i Danmark.