Naturbeskyttelse.dk: Naturpakken rykker ikke i regnskabet

Af Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk

Så kom regeringens længe ventede Naturpakke, der har til formål at klinke skår både i forhold til de regeringsbærende partier og til de vidtrækkende konsekvenser, som en generøs pakke til landbruget får for naturen. 

Det er positivt, at der er kommet urørt skov ind i pakken, og at det italesættes som et vigtigt værktøj til at beskytte skovenes arter. Det skal der lyde en anerkendelse for.

Men når man er kommet over regeringens egne skåltaler om pakkens betydning for naturen og dykker ned i tallene og formuleringerne bag pakken, er det svært at bevare den positive synsvinkel. Naturpakken minder mere om naturens version af Kejserens nye klæder.

Urørt skov med forbehold
Med lidt god vilje er der tale om, at 10.900 hektar bliver udlagt til urørt skov over 10 år, men først efter at der er "udtaget økonomiske værdier”. 

Havde et u-land præsenteret sådan en plan for at beskytte deres regn- og urskove, ville det nok ikke møde de store klapsalver, men snarere protester og hovedrysten. 

Ved nærlæsning af teksten fremgår det, at 3.300 hektar af den urørte skov er arealer med nåletræer, der kan skoves fra i op til 50 år. Med andre ord – det bliver næppe på den side af målåret for at stoppe tabet af biodiversitet i 2020, at dette har sin effekt - hvis det nogensinde får det?   

Det, der kunne have været et nybrud i forhold til skovbeskyttelsen, er endt som det stik modsatte og endda med en udvanding af begrebet urørt skov.

Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk.

Nåleskov kan rumme gode naturværdier, men i forhold til gammel løvskov har det i en snævrere betragtning ikke første prioritet at beskytte den. Så inden der lyder alt for mange lovord om de cirka 10.900 hektar urørt skov, skal det påpeges, at tidshorisonten, den forudgående hugst og nåleskovsdelen trækker alvorligt ned.

Tallene bliver pustet op
De regeringsbærende partier har i forløbet om Naturpakken udtalt ambitioner om minimum 25.000 hektar urørt skov, som så er endt med beskedne 10.900 hektar ny urørt skov, der må hives tømmer ud af i 10 - 50 år. 

Forligsparterne regner eksisterende urørte skove, naturvenlig drift og de såkaldt biodiversitetsskove med i pakken, og på den måde pustes tallene i regeringens kreative regnestykke yderligere op til 28.300 hektar.

Biodiversitetsskov kan lyde besnærende, men det er ret beset blot en udvidelse af den i forvejen stærkt kritiserede naturnære skovdrift. Forskellen består primært i at lade 15 træer blive stående i biodiversitetsskoven i stedet for 3-5 træer per hektar i forhold til naturnær skovdrift – ord er taknemmelige. 

Det, der kunne have været et nybrud i forhold til skovbeskyttelsen, er endt som det stik modsatte og endda med en udvanding af begrebet urørt skov, da regeringen har gjort det muligt at udtage økonomiske værdier, før skoven lades urørt.  

Pengene er genbrug
Der er også afsat midler til private skovejere, som frivilligt ønsker at lade deres skove være urørte eller drive dem som biodiversitetsskov. 

Dette skulle give 3300 hektar over 10 år. Dog er kun 900 hektar urørt, resten er biodiversitetsskov med nedsat produktion. 

I forhold til de private skove bør det bemærkes, at regeringen i forbindelse med Landbrugspakken sløjfede tiltag for bæredygtig skov og sikring af Natura 2000-skov for i alt 70 millioner kroner. De er nu genoplivet i form af biodiversitetsskov med et beløb på i alt 87,9 millioner kroner. De 70 millioner kroner er altså så at sige gamle penge og ikke en ny indsats, som regeringen giver indtryk af.  

Andre umiddelbart positive tiltag baserer sig også på metoden om, at sløjfede ordninger genindføres igen og udråbes som noget nyt. 

Et andet tiltag i regeringens Naturpakke kaldes 'Målrettet indsats for sammenhængende natur' for bl.a. truede arter i det åbne land, hvilket der i alt er afsat 28,7 millioner kroner til i 2017 til 2019. Men i Landbrugspakken er en ordning beskrevet som Bilag IV-arter udsat for besparelser på 20 millioner kroner frem til 2020. Så også her fodres der tilsyneladende løs med hundens egen hale.

En kuriositet er tilskud til læhegn, hvor 40 millioner kroner, der blev sløjfet med Landbrugspakken, nu er delvist genopstået med 30 millioner kroner i Naturpakken. Det skal dertil bemærkes, at læhegn måske nok kan være et fint landskabeelement, men ikke et væsentlig natur- og biodiversitetstiltag. En indsats for bevarelse af eksisterende læhegn ville have været bedre, disse fjernes desværre rigtig mange steder. 

Alt i alt ser det ud til, at der ingen eller kun få nye midler er tilført, og at det, regeringen og støttepartierne puster op til at skulle være en stor indsats for naturen, ikke er meget andet end varm luft. 

Vi kan godt droppe biodiversitetsmålene
Ud af Danmarks cirka 600.000 hektar skov kunne regeringen altså svinge sig op til en ekstra indsats for cirka 1-3 procent af skovene over en periode på 10 til 50 år. 

Dette står i skærende kontrast til den minimumshandling for skovenes natur, som Københavns Universitet er nået frem til i den nye rapport 'Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove', hvor det konkluderes, at det akutte behov er 53.000 hektar urørt privat skov og 22.000 hektar offentlig skov.

Det bør dog bemærkes, at det, der i rapporten fra KU lægges til grund for at sikre arter mod at uddø, er, at de minimum har bestande tre steder i Danmark. Tre steder i Danmark er meget meget lidt, og derfor bør anbefalingerne også ses som en absolutte minimumsindsat for skovens arter. 

Politisk er denne erkendelse væsentlig, da der altså ikke er tale om naturbeskyttelse i bred forstand, men alene om en nøgtern videnskabelig redegørelse for, hvad der skal til, hvis regeringen skal undgå den ultimative konsekvens: at arter udør.

Det er meget svært at få armene op over hovedet i begejstring. En så beskeden indsats fra regeringen vil kun få ringe betydning for at stoppe artstabet i vores skove. Og antageligvis ingen, når man ser på alt det andet, der trækker i negativ retning. 

Eksempelvis har Dansk Skovforening efter præsentationen af Naturpakken erklæret, at “vi skal producere mere. Og det kan vi også godt” i LandbrugsAvisen 20. maj 2016. 

Dermed risikerer de skovningsmaskiner, der om 10 år kommer til at køre udenom statsskoven, at køre mod de private skove og arternes levesteder her.

Erhvervsstøtte forklædt som naturtiltag
Landbrugspakkens tendenser om massiv støtte til det skrantende erhverv fortsætter over i Naturpakken. Der synes ikke skabt flere tiltag for at beskytte og fremme naturen, men for at tilgodese landbrug, by- og erhvervsudvikling for det åben lands natur. 

Eksempelvis kan nævnes: ændring af husdyrloven i forhold til ammoniakfølsom natur og skov, erstatningsnatur, tilpasning af Natura 2000-områdernes afgrænsning med videre.

Allesammen tiltag, der skal gøre det lettere at slippe af med besværlig natur, enten i form af lov til at forurene mere eller i den ekstreme variant at flytte natur og ophæve beskyttelser.

Når forligsparterne ønsker at gøre det lettere at få tilladelse til at flytte natur, kan det risikere fuldstændig at trække tæppet væk under de sidste rester natur i intensivt dyrkede områder og bevirke, at endnu mere natur tabes til erhvervs-,  by- og turistudvikling. 

Muligheden for så at sige at flytte natur vil motivere til at undlade iværksætning af naturpleje eller endda aktivere foretagne indgreb, som kan forringe naturkvaliteten, således at der kan opnås dispensation til at flytte naturen. 

I stedet for at belønne lodsejere for at have natur og pleje den, motiveres de nu til ikke at passe på den, hvis de ønsker landbrugsdrift,  erhvervs- eller byudvikling.

Regeringen har taget sig dyrt betalt
”Forureneren betaler” er et princip, som gør sig gældende for alle andre erhverv end for landbruget, der derimod får kompensation for at afhjælpe dets udledning af næringsstoffer. 

Der bruges 50 millioner kroner over to år på kvælstofkompenserende tiltag. Det har ikke meget med Naturpakken at gøre, men er en konsekvens af Landbrugspakkens øgede forurening. 

For mange midler går derfor til de kvælsstofkompenserende tiltag, der er endt som efterafgrøder og ikke som målrettede tiltag, der kunne have beskyttet den lysåbne natur i agerlandet.

Der er ingen tvivl om, at det er velment fra Konservatives side, men deres kamp for lidt af det tabte er desværre et spildt beløb i forhold til målrettet beskyttelse, som Naturbeskyttelse.dk tidligere har foreslået det. 

Vi mangler fortsat at se de rigtige virkemidler komme i spil fra Konservative og en større vilje til at stå fast, når naturen er under pres.

De små lyspunkter, der var i pakken i forhold til skoven, er helt fraværende for det åben lands natur, og det er meget tydeligt, at regeringen har tager sig dyrt betalt for at have taget begrebet urørt skov til sig.

Varm luft og gammel vin
Konklusionen er, at Naturpakken er politisk varm luft og gammel vin på nye flasker. Initiativerne i Naturpakken vil ikke være i nærheden af at kunne stoppe artstabet og i kombination med Landbrugspakken vil den trække i en negativ retning for naturen.  

Danmark vil rykke endnu længere ned ad ranglisten over lande, der ikke tager ansvaret for at stoppe artstabet alvorligt. Det er selvfølgelig positivt, at skoven nogle steder lades urørt, og det gamle træ ikke fældes hvor det sker, men tiltagene er ufokuserede, utilstrækkelige og uden det akutte behov for handling. 

Slutteligt skal det bemærkes, at Naturbeskyttelse.dk har fremsat adskillige forslag til, hvordan regeringen og folketingets andre partier kunne have leveret en naturpakke, der ville have gjort en forskel. Så muligheden var der, men det var den politiske vilje tilsyneladende ikke. 

Konsekvensen er, at naturen desværre taber igen, og at artstilbagegangen vil fortsætte med uformindsket styrke.