Naturfonden skal bygge på frivillighed

Af Eja Lund
Chefkonsulent for Vand & Natur, LMO

På Altinget kan man følge med i, hvilke ønsker forskelige aktører har til Den Danske Naturfond: Naturen skal have plads; der skal satses på biodiversitet; på opkøb af jord, så der skabes sammenhæng; frivillige aftaler om pleje af eksisterende natur. Flere eksperter peger på, at Naturfonden kun skal have biodiversitet som formål og ikke også både vandmiljø og klima, mens miljøministeren forsvarer fondens formål.

Imens denne debat om naturfondens formål foregår, gøres der tanker om fondens fremtidige virke blandt almindelige lodsejere. 

Af lovens bemærkninger fremgår det, at Naturfondens arbejde skal medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed i Danmark. Naturfonden skal gøre noget ekstra, noget der ikke bliver gjort i forvejen. Fondens aktiviteter skal supplere og forstærke eksisterende offentlige og private indsatser.

Lokale lodsejere skal have tid til at se sig selv i den nye situation. Det tager tid at få lodsejere til at indgå i frivillige aftaler om salg eller ekstensivering af driften. Det kan endog tage rigtig lang tid.

Eja Lund
Chefkonsulent for Vand & Natur, LMO

En effekt af Naturfondens virke må blive, at naturen skal have mere plads, men hvor skal pladsen findes, så fondens formål opfyldes? I skoven, i mosen eller på de tørre sletter eller overdrev?

Frivillighed skal drive lodsejerne
En af de første opgaver, Naturfondens bestyrelse står over for, bliver at pege på, hvor indsatsen skal lægges og hvordan. Efterfølgende skal der tages stilling til, hvor meget skal ejes, hvor meget skal plejes. Og hvor hurtigt skal det hele gå?

Naturfondens virke må blandt andet bygge på, at private lodsejere frivilligt sælger arealer, frivilligt indgår aftaler om erstatning for at ekstensivere driften eller indgår aftaler om at pleje Naturfondens arealer.

Det er velkendt, at det tager tid at modne en idé eller et projekt om naturgenopretning i det område, projektet skal foregå i. Lokale lodsejere skal have tid til at se sig selv i den nye situation. Det tager tid at få lodsejere til at indgå i frivillige aftaler om salg eller ekstensivering af driften. Det kan endog tage rigtig lang tid.

Det er også velkendt, at en vigtig brik for at få en idé gennemført, er at have landbrugsjord at bytte med, når aftalerne skal i hus. Derfor ligger det forhåbentlig inden for lovens rammer, at Naturfonden har mulighed for at købe landbrugsjord, der senere skal indgå i en jordfordeling. På den måde kan naturarealer byttes med landbrugsarealer, når der skal skabes sammenhængende natur.

EU midler til naturpleje
Mange nuværende naturarealer trænger til pleje. Landbruget har de senere år peget på, at naturpleje skal være en driftsgren. Det skal kunne betale sig at pleje naturen. Der skal ganske enkelt tilskud til, for at der kan komme økonomi i driften. Der har været mange barrierer for, at naturpleje kunne blive en levevej. En af de vigtige barrierer har været de regler og de vilkår, EU-støtten er blevet givet på. Det ser nu lysere ud med disse regler og vilkår fra 2015. Derfor vil EU's landdistriktsmidler stadig kunne bruges til at gøre naturpleje til en driftsgren.

Men der, hvor naturen er mest værdifuld, hvor biodiversiteten er allerstørst, er ofte der, hvor det simpelthen ikke kan blive en driftsgren at pleje naturen. Det er arealer, hvor der ikke er foder nok til dyrene, det er arealer, der er for våde eller arealer, der ligger utilgængelige, og opsyn med dyrene derfor bliver meget tidskrævende. Her rækker EU's landdistriktsmidler ikke.

Her må Naturfonden træde til og gøre noget ekstra, der ikke bliver gjort i forvejen. Plejen af de særlige og mest værdifulde områder vil kræve, at Naturfonden bruger nogle af sine midler til pleje og drift af arealerne.