Naturpakke: Blå blok ønsker mere erstatningsnatur
FORHANDLINGER: Ønske fra KL om at udvide muligheden for at kunne flytte natur til fordel for bebyggelse og erhverv møder opbakning blandt samtlige blå partier. DN kalder det en alvorlig glidebane.
Frederik Tillitz
JournalistDer er nogle naturområder med knap så høj værdi, som sagtens kan flyttes. Det er nødvendigt, at der bliver skabt mere fleksibilitet
Carsten Bach
Miljøordfører for LA
Hvis naturen står i vejen for byggeri og erhverv, skal den kunne flyttes til et andet sted.
Samtlige partier i blå blok er under forhandlingerne om den nye naturpakke positive over for såkaldt erstatningsnatur. Naturområder af ringe kvalitet skal kunne flyttes til andre steder, hvor det ikke står i vejen for byudvikling og landbruget.
”Det er på min ønskeseddel, at vi får drøftet erstatningsnatur under naturpakkeforhandlingerne. Det er noget, vi i Venstre er positivt stemt over for, og noget, der bliver taget med til forhandlingsbordet,” siger Anni Matthiesen, naturordfører for Venstre.