Naturstyrelsen: BL’s kritik rammer helt ved siden af

Af Hanne Kristensen
Direktør i Naturstyrelsen

Det er en voldsom omgang at læse kritikken fra Bæredygtigt Landbrugs rådgiver Poul Vejby-Sørensen. 

Ifølge ham sker der bevidst snyd, manipulation og svindel blandt de medarbejdere, der er ansat til at skabe et godt grundlag for politiske beslutninger om vandmiljøet i Danmark. Og det sker åbenbart i tæt samarbejde med vores forskningsinstitutioner, så det nærmer sig en skandale på størrelse med VW-sagen.

Men det er nu heller ikke rigtigt. Lad mig tage det punkt for punkt.

1. Vi har overhovedet ingen hemmelige indberetninger til EU-kommissionen.
Enhver kan få lov at se alt, hvad vi sender. Også LOOP-målingerne, der viser, hvordan landbruget gøder seks steder i Danmark. Målingerne skal sikre, at Danmark fortsat må have en særregel, der giver os lov til at have mere kvæg på markerne end andre EU-lande.

2. Det giver ingen mening at sammenligne målinger af kvælstof i vandområder med målinger af kvælstof under planternes rødder.
Men det gør Poul Vejby-Sørensen for at nå frem til en enorm fejlfaktor.

Man kan altid diskutere, om et fagligt grundlag er præcist nok eller for præcist, for den sags skyld, til at nå de politiske mål, man ønsker at nå. Men snyd, det bruger vi altså ikke.

Hanne Kristensen
Direktør i Naturstyrelsen

3. Ålegræsværktøj blev ikke anvendt til at fastlægge miljømålene, som Poul Vejby-Sørensen skriver.
Og det er hverken i de første vandplaner eller i de kommende vandområdeplaner. 

Ålegræsværktøjet blev brugt som en slags regnemaskine i de første vandplaner til at beregne, hvor meget kvælstof der skulle reduceres for at opnå det miljømål, der var sat. Det var den bedste regnemaskine, vi havde på det tidspunkt. 

I de kommende vandområdeplaner er den blevet erstattet af nye og mere avancerede modelredskaber, udviklet af forskningsinstitutionerne Aarhus Universitet og DHI. 

4. Det er rigtigt, at vi ikke har præcise data for, hvor meget klorofyl der var i vandet i år 1900, sådan som vi har for ålegræs.
For klorofyl må vi regne os frem til det, men vi gætter ikke. Vi har eksperter på Aarhus Universitet og DHI til at beregne det for os. Hvilke ’fagfolk’, der ser denne fremgangsmåde som fusk eller svindel, aner jeg ikke, men det er ikke nogen, vi kender i Naturstyrelsen.  

5. Vi har et godt redskab, der viser, hvor meget kvælstof der omdannes fra jord til fjord – det såkaldte retentionskort.
Vi påstår ikke, at det er perfekt, men det bygger på den bedste viden fra Aarhus Universitet og GEUS. 

Vi er bevidste om usikkerheden og beskriver den åbent, og vi arbejder løbende på, at det bliver mere og mere skarpt. Om og hvordan, kortene skal bruges i forvaltningen, er en politisk beslutning. 

6. Vi har ikke haft en forkert forståelse af definitionen af grundvand.
Det har EU-kommissionen klart tilkendegivet. Det er rigtigt, at vi har haft en forkert oversættelse af begrebet ’zone’, som var blevet til ’zoner’ i den danske oversættelse. 

Det er blevet rettet, og det har ikke haft nogen praktisk betydning for hverken målinger eller resultater. I januar 2015 blev der holdt en teknisk gennemgang for Folketingets Miljøudvalg om denne oversættelsesfejl. 

7. Der manipuleres ikke med overvågningsprogrammet.
Vi justerer det løbende for at komme så tæt på vandrammedirektivets krav som muligt. 

Vi er ikke i mål med at udrulle det nye stationsnet for grundvandsovervågningen, og det har vi oplyst Folketinget om, men det går den rigtige vej. 

8. Der er ikke manipuleret med statistikken for grundvand.
Det er rigtigt, at GEUS i den årlige grundvandsovervågningsrapport i enkelte figurer har valgt ikke at medtage resultater fra de boringer, hvor der ikke er fundet bestemte pesticider – for ellers kunne man ikke vise udviklingen de steder, hvor de rent faktisk er fundet. 

Alle måleresultater er imidlertid brugt til at vise et generelt billede af grundvandets tilstand, både dem uden fund af pesticider, som er flertallet, og dem med fund af pesticider. 

Politikerne skal “se at få pillet snyderiet ud af miljøadministrationen,” skriver Poul Vejby-Sørensen. Man kan altid diskutere, om et fagligt grundlag er præcist nok eller for præcist, for den sags skyld, til at nå de politiske mål, man ønsker at nå. 

Men snyd, det bruger vi altså ikke.