Naturstyrelsen som tømmerproducent eller naturbeskytter?

Af Stine Tuxen
Koordinator for dansk natur i Verdens Skove

Naturstyrelsen forvalter statens naturpolitik og har således mange vigtige formål. Et af de vigtigste formål er beskyttelse, pleje og genopretning af natur, så vi får et frodigt, spændende og smukt land, som er rigt på biologisk mangfoldighed til gavn for naturen og til glæde for folket.

Desværre er dette et formål, som Naturstyrelsen systematisk har misholdt. Det er sket, fordi Naturstyrelsen også har et andet formål, som i praksis alt for ofte har vist sig at blive sat højere end naturbeskyttelse: Formålet om tømmerproduktion i statens skove.

I en god tømmerskov fælles træerne, når de er hugstmodne og har den størst mulige tømmerværdi. Dermed får træerne ikke lov til at blive gamle, styrte sammen og blive nedbrudt, hvilket betyder, at der ikke er føde til de mange smådyr og svampe, der lever af dødt ved, og der er heller ikke gamle, hule træer til ugler, spætter og flagermus. Mange fugle bliver indirekte påvirket af fødemangel, fordi der ikke er gamle træer til at brødføde de insekter, fuglene spiser, dette ses bl.a. ved, at der er tre gange så mange fugle i en urørt løvskov som i en produktionsskov med løvtræer.

Tømmerhugst har voldsomt negative konsekvenser for biodiversiteten, og det er derfor særdeles vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at forene de to ting på et sted. Hvordan kan man bevare en art i det samme område, hvor man fjerner artens føde og redesteder? Naturstyrelsen står derfor i et dilemma, splittet mellem to modsatrettede formål på de samme arealer.

Fælder gamle træer 
Problemet med Naturstyrelsens splittede forvaltning af naturen bliver tydeligt, hvis man betragter nogle eksempler fra de senere år. Med den ene hånd fælder den 250 år gamle egetræer til tømmer, mens den med den anden hånd sprænger yngre egetræer i stykker for at skabe et levested til eghjortebillen, der mangler gamle og halvdøde egetræer.

Det samme dilemma ses i Gribskov - i et område, der er fredet for at bevare den rødlistede fugl rødrygget tornskade. Naturstyrelsen kører store, larmende maskiner ind i yngleområdet i yngletiden og fliser træer i området. Fuglene er fredet, men deres ynglesteder bliver inddraget til tømmerproduktion. Det er gennemført meningsløst at beskytte en art og samtidigt ødelægge dens ynglesteder. Som følge af denne ”forvaltning” er antallet af ynglepar da også faldet fra 135 til ca. 100 på blot 2 år, mellem 2009 og 2011.

Det er paradoksalt, at vi har sat Naturstyrelsen til at beskytte den selv samme biodiversitet, som de tjener deres penge på at ødelægge. Det har været vigtigt med tømmerproduktionen, men nu er der kommet nye formål med vores skove - bl.a. biodiversitet. Hvis Naturstyrelsen ikke formår at tilpasse deres skovforvaltning til de nye formål, har vi sat ulven til at vogte fårene.

Del styrelsen op 
For at sikre beskyttelsen af naturens mangfoldighed må vi forkaste idéen om produktion og biodiversitet på de samme arealer og fritage Naturstyrelsen for dens ubehagelige dobbeltrolle. Derfor bør Miljøministeriet opdele statens arealer i produktionsarealer og naturarealer, og ligeledes dele Naturstyrelsen op i en afdeling for produktionsarealerne og en anden afdeling for naturarealerne.

Dermed ville der blive åbnet op for, at naturen bliver forvaltet ud fra en højere biologisk faglighed, så Danmark har en mulighed for at opnå biodiversitetsmålene, samtidig med at tømmerproduktion og jagt vil fortsætte uden for naturarealerne.

Som om de modsatrettede målsætninger ikke er problematiske nok, er Naturstyrelsen også fanget af, at dens penge kommer fra deres egen tømmerproduktion. Styrelsen ser sig derfor nødsaget til at fælde træerne for at få penge til deres naturprojekter. Det er at fodre slangen med sin egen hale. Det er groteskt, at man må ødelægge naturområder for at få råd til at genskabe naturen bagefter.

Naturstyrelsens budget bør fastsættes i finansloven, som Hans Meltofte foreslår 11. april - og afspejle landets interesser for en rigere natur.