Naturstyrelsen: Vi driver ikke rovdrift på skovene

DEBAT: Arbejdet med at udlægge urørt skov i statens skove er i fuld gang. Forud for udlægningen sker forvaltningen af skovene med omtanke for biodiversiteten, skriver vicedirektør i Naturstyrelsen. 

Af Signe Nepper Larsen
Vicedirektør i Naturstyrelsen

I de kommende år bliver 20 procent af statsskovene udlagt til urørt skov og andre biodiversitetsformål. Lige nu arbejder vi i Naturstyrelsen på højtryk med at kortlægge, hvilke områder der egner sig bedst, så statens skove kan blive endnu rigere på naturværdier. Det er en vigtig opgave, og vi forstår godt, at Søren Wium-Andersen er utålmodig, som han giver udtryk for i et debatindlæg 8. februar.

Når opgaven ikke kan klares på en eftermiddag, som Wium-Andersen gerne så, er det fordi, vi gerne vil gøre arbejdet grundigt, før skoven lægges urørt til tid og evighed. Vi har fået en veldefineret opgave fra politikerne om at sikre, at der målrettet bliver udlagt arealer med et højt potentiale for biodiversitet. Samtidig skal udlægningen ske på den mest omkostningseffektive måde, og i processen skal Naturstyrelsen inddrage den nyeste viden.

LÆS OGSÅ: Biolog: Udpegning af urørt skov skal speedes op

Ingen intensivering af hugsten
Udpegningen af urørt skov er derfor en omfattende opgave, der ifølge aftaleteksten tidligst vil være afsluttet i 2017. Indtil da er det hugststop, der blev indført under de politiske forhandlinger i 2016, ifølge aftalen nu videreført som et tilpasset hugststop, hvor der i løvtræsbevoksninger, som er ældre end 80 år, altid skal stå mindst 20 større løvtræer tilbage per hektar.

Processen omkring udlægning af biodiversitetsskov betyder ikke, at Naturstyrelsen nu intensiverer hugsten i statsskovene. Vi fælder ikke flere træer, end vi plejer, og vi tager altid hensyn til levesteder for sjældne dyr og planter. Årets hugst følger en langsigtet planlægning, der betyder, at vi på landsplan årligt fælder tre træer for hver 100 løvtræer, der er ældre end 80 år.

Vi tømmer ikke skovene
Derudover efterlader vi som udgangspunkt de træer, der har huller eller andre skader, for det er de træer, insekter og svampe helst vil bo i. Og vi holder os helt fra eg over 300 år og bøg over 200 år, da disse træer har den allerstørste biologiske værdi. Er der et egetræ på 250 år, som allerede har stor biologisk værdi for f.eks. fugle, svampe osv., fælder vi heller ikke det. Det vil i øvrigt sjældent have nogen stor værdi for savværkerne.

Vi anerkender bestemt, at det kan se voldsomt ud, når der bliver fældet et træ i skoven. Men vi tømmer på ingen måde skovene for umistelige naturværdier, når vi i år på landsplan fælder cirka tre ældre træer for hver 100 træer.

Det kan skovene godt holde til, og det er forsvarligt set ud fra et biologisk synspunkt. Udlægning af urørt skov er en langsigtet biologisk proces, hvor naturen skal have lov til at udvikle sig over mange år for at skabe de bedste rammer for mere biodiversitet. 

Vi forvalter skovene med omtanke, og det vil vi også gøre, når udlægningerne af den urørte skov skal føres ud i livet.

Her skal der ifølge aftalen om Naturpakken fældes træer i en indfasningsperiode på 10 år for løvskov og 50 år for plantager med nåletræ. Hugsten i indfasningsperioden tjener to formål.

Masser af urørt skov på vej
For det første skal den skabe en mere lysåben vækst og give mere variation i skovens struktur og dermed bedre muligheder for udvikling af biodiversitet. For det andet er hugsten en økonomisk forudsætning i Naturpakken for at kunne udlægge så store statslige skovarealer til biodiversitetsformål. Hugsten i indfasningsperioden vil foregå efter nøje og detaljerede overvejelser og bliver tilpasset den enkelte skov.

Der skal tages mange hensyn i forvaltningen af statens skove. Ud over at fremme biodiversiteten, skal vi give danskerne gode muligheder for friluftsliv, og det er indtægterne fra træproduktionen med til at sikre. Og det spænder bestemt ikke ben for, at der er masser af urørt skov på vej til danskerne.

Forrige artikel Biologer: Vådområder virker og egnede områder findes Biologer: Vådområder virker og egnede områder findes Næste artikel Elberth: HVAD RÅBER DU FOR? Elberth: HVAD RÅBER DU FOR?
  • Anmeld

    Søren Wium-Andersen · cand.scient.

    Naturstyrelsen bør citere korrekt og forklare sig

    Vicedirektøren Signe Nepper Larsen skriver: ”Vi forvalter skovene med omtanke,…”
    På den baggrund bør styrelsen forklare, hvorfor EU-Kommissionen i en redgørelse fra den 3.02.2017 kan skrive: ”Det er alarmerende, at alle vurderinger af levesteder i skove er af typen ugunstig-ringe, …” Rapporten kan findes på adresen: http://ec.europa.eu/environment/eir/pdf/report_dk_da.pdf

    Det er beklageligt, at Signe Nepper Larsen ikke har læst, hvad jeg skrev i mit debatindlæg, men direkte citerer mig forkert, når hun skriver: ”Når opgaven ikke kan klares på en eftermiddag, som Wium-Andersen gerne så, …” Jeg har ikke skrevet, at udpegningen af 13.300 hektar urørt skov kan klares på en eftermiddag. Men at der er tilstrækkelig viden til, at udpege de første 5.000 hektar urørt skov på en eftermiddag og så derefter bruge den nødvendige tid på at finde de resterende arealer, der skal udpeges til urørt skov.
    (Se rapporten om allerede indsamlet viden: ”Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove”, der kan findes på adressen: https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwilk4i7-ITSAhXjE5oKHRtgDG0QFggbMAA&url=http%3A%2F%2Fmacroecology.ku.dk%2Fpdf-files%2FVillum_Skovrapport_2016.pdf&usg=AFQjCNExN94o2qR2xu5lchh-uBGaeo8h1Q)

  • Anmeld

    Flemming Kruse · Naturelsker

    Svært at forstå

    Som ikke ansat i Naturstyrelsen kan det være svært at forstå, at fældning af gamle bøge og egetræer kan forklares som en forberedelse af urørt skov. Vi kunne snarere opfatte det som forsinkelse af formålet med nogle hundrede år. Problemet for Naturstyrelsen er vel egentlig at de skal tjene alt for mange penge hjem til Staten for at finansiere deres eget budget. Skån den gamle løvskov og intensiver hugsten i de jyske nåletræsplantager.

  • Anmeld

    Henrik Møller · Naturelsker

    Selvmodsigende

    Jeg tror, man skal have været ansat i et politisk system i meget lang tid før man selv begynder at tro på den slags selvmodsigende spin, hvor der helt tydeligt er brugt lomborgstatistik. Fx er det jo bragende ligegyldigt, hvor mange stykker pind, der bliver fældet i granplantagerne, men dem inddrager vicedirektøren i sit argument omk hvor meget biodiversitetsskov, der fældes. "på landsplan fælder cirka tre ældre træer for hver 100 træer." Det er jo uærligt, og et indlæg som det her kan ikke tolkes som andet end rent, usagligt spin.

    At fælde modne træer i nationalparkerne eller nationalpark-planlagte områder er selvklart kontraproduktivt, det behøver vi ikke diskutere, det kan selv en træ-avler indse, selvom man har fået korsebånd og stjerner på i ministerens styrelse.

    Stå nu bare ved det, og sig det som det er. Svesken på disken. Der høstes tømmer, fordi der skal nogen få kroner i kassen. Og så skide være med biodiversiteten og de sjældne, fede arter i Europas mest naturfattige land.

    ( og jo. Når man fælder et træ, der er 199 år gammelt, så mister man 199 år. Der går 199 år før et nyt, tilsvarende træ har samme biologiske værdi)

  • Anmeld

    Kenneth Buk · Biolog, University of Tshwane

    Faktuelt forkert

    Det her indlæg er jo allerede bevist faktuelt forkert. NST fælder tre gange så meget håndfældet løvtræ i Gribskov i 2017 som var planlagt i 2016. Desuden er der fra adskillige kilder eksempler på at rådnende træer er fældet. Endvidere har vi ingen garanti for hvilke 20 træer efterlades: gamle/unge, rådne/rette, hvilke arter? Der gives heller intet svar på hvem der skal stå for udtyndingen af de urørte skove når de er udpeget og hvordan.

    Hvorfor skal der overhovedet skoves i f.eks. den kommende nationalpark i Nordsjælland og den eksisterende Mols Nationalpark? De områder er jo selvskrevne til urørt skov. Udtyndingen EFTER udpegningen er en anden sag, men heller ikke den kan vi længere tro på at "Naturstyrelsen" kan magte uden at sætte biodiversiteten over styr.

    Ansvarlige politikere må derfor indføre et øjeblikkeligt hugststop af løvtræ i alle statens skove indtil udpegningen af urørt skov er blevet gennemført af eksperter i biodiversitet, og den videre process inklusive udtynding er blevet nøje planlagt af samme eksperter. Naturstyrelsen har endnu een gang vist sig at være en uansvarlig tømmerproducent uden respekt for biodiversitet eller den befolkning på hvis vegne den (mis-)forvalter vor natur.

  • Anmeld

    Martin Stoltze

    Uheldig sammenblandning og for høje aldersgrænser

    Kernen i Søren Wium-Andersen's kritik er, at Naturstyrelsen hugger i skovarealer, som ganske åbenlyst vil være blandt kandidaterne til urørt skov. Derfor er det ærgerligt, at Naturstyrelsen i svaret her blander almindelig drift sammen med de indgreb, som måske kan være berettigede for at forberede et areal, inden det lades urørt.

    For det er rigtigt nok, at der kan være en idé i at skabe en mere varieret aldersstruktur og stedvist få lys i skoven. Mener naturstyrelsen for alvor, at det er naturforberedelse de arbejder med, så skulle træerne bare blive liggende i skoven. Den eneste grund til at tage tømmeret ud er driftsøkonomisk - og det kan jo være en ærlig sag, men kald det så ikke noget andet. De største træer er der naturmæssigt sjældent grund til at røre. I et tæt kronelag af ensgammel, ældre skov, kan det være en idé at skabe lysbrønde, men dette kan i så fald ske ved ringbarkning eller sprængning.

    I øvrigt lyder det jo fint, at Nst. ingen steder hugger bøg over 200 år og eg over 300 år. (en bøg på 200 år er også et virkeligt veterantræ, og en eg på 300 er en kæmpe, som nærmer sig den rigtigt interessante alder). Problemet er bare, at der er meget langt fra 80 til 2-300. Hvis der hvert år hugges 3% af træerne over 80 år, så når ingen træer nogen siden i nærheden af 200 år. Regn på det over tid! Disse absolutte aldersgrænser bør sættes ned, og endda langt ned så længe naturskovsarealerne ikke er udpegede.

  • Anmeld

    Kristine Engemann Jensen · Biolog

    Økonomiske hensyn vejer højere end biodviersitet

    Naturstyrelsens forsvarer nu hugsten i de biodiverse skove i nuværende og kommende Nationalparker med at det skulle gavne 1) biodiversiteten og 2) finansiere danskernes friluftsliv. Men det virker nu mere til, at det udelukkende drejer sig om det sidste – dvs. Naturstyrelsen skal have penge i kassen. Drejede det sig udelukkende om at skabe lysåbninger, kunne man jo gå efter mindre værdifulde nåletræer og tætte bevoksninger af helt unge træer. Eksperterne peger på, at mangel på gammelt og dødt ved i de danske skove er en alvorlig trussel, og hvis Naturstyrelsen fældede træer for at styrke biodiversiteten ville det give mening at lade de fældede træer blive i skoven. Biodiversitetshensyn lader til at veje meget lidt i sammenligning med de økonomiske hensyn i dette tilfælde.

    Nu bliver det også nævnt, at hugsten vil fortsætte i op til 10 år for løvskov udpeget til urørt skov. Det virker tvivlsomt hvordan de nye ”urørte” skove vil adskille sig fra de nuværende skove forvaltet med ”naturnær” skovhugst.

  • Anmeld

    Karsten Thomsen · Lektor, PhD i skovøkologi

    Brug den biologiske faglighed

    "Samtidig skal udlægningen [af urørt skov] ske på den mest omkostningseffektive måde, og i processen skal Naturstyrelsen inddrage den nyeste viden", skriver vicedirektøren.
    Hvis omkostningseffektiv betyder at få mest naturværdi for pengene, så kan det ALDRIG være optimalt at fælde OG FJERNE de gamle træer i artsrige skove, dét udsætter tværtimod opbygningen af tilstækkelige levesteder for mange sjældne og sårbare arter; og forsvinder de først, kommer de typisk ikke igen.
    Den nyeste viden siger entydigt, at det står meget ringe til, og de hidtil grundigste analyser viste i 2016, at skulle biodiversitetens tilbagegang standses for størstedelen af Danmarks arter, ville en biologisk optimeret udlægning af 75.000 hektar skov til urørthed være det mest effektive middel.
    Dét bør Naturstyrelsen gøre sine politiske chefer klart, i stedet for at glemme al biologisk faglighed og agere flis- og brændekrejlere på bekostning af nationale naturskatte.

  • Anmeld

    Størup / Naturbeskyttelse.dk

    Absurd at der skoves af gamle træer før beskyttelse

    Det kan virkelig undere mig, at NST og de politikere der har skruet Naturpakken sammen, ikke kan se det absurde i, at der skoves at netop de gamle træer der skal danne grundlag for en beskyttelse!

    I min analyse af Naturpakken, satte jeg netop fokus på min bekymring for, at dette ville ske:

    "Det, der kunne have været et nybrud i forhold til skovbeskyttelsen, er endt som det stik modsatte og endda med en udvanding af begrebet urørt skov, da regeringen har gjort det muligt at udtage økonomiske værdier, før skoven lades urørt"

    http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/naturbeskyttelsedk-naturpakken-rykker-ikke-i-regnskabet

  • Anmeld

    Thor Hjarsen

    "Vi fælder kun 3%" er en badeand

    Hvor mange ud ad 1000 80-årige træer bliver 300 år, hvis man fjerner 3% om året? 1 træ, eller 1,2 for at være flink. Det er er hypotetisk regnestykke, men viser at argumentet "vi hugger kun 3% om året" ikke er noget værd i sig selv.