Naturstyrelsen: Vi driver ikke rovdrift på skovene

Af Signe Nepper Larsen
Vicedirektør i Naturstyrelsen

I de kommende år bliver 20 procent af statsskovene udlagt til urørt skov og andre biodiversitetsformål. Lige nu arbejder vi i Naturstyrelsen på højtryk med at kortlægge, hvilke områder der egner sig bedst, så statens skove kan blive endnu rigere på naturværdier. Det er en vigtig opgave, og vi forstår godt, at Søren Wium-Andersen er utålmodig, som han giver udtryk for i et debatindlæg 8. februar.

Når opgaven ikke kan klares på en eftermiddag, som Wium-Andersen gerne så, er det fordi, vi gerne vil gøre arbejdet grundigt, før skoven lægges urørt til tid og evighed. Vi har fået en veldefineret opgave fra politikerne om at sikre, at der målrettet bliver udlagt arealer med et højt potentiale for biodiversitet. Samtidig skal udlægningen ske på den mest omkostningseffektive måde, og i processen skal Naturstyrelsen inddrage den nyeste viden.

LÆS OGSÅ: Biolog: Udpegning af urørt skov skal speedes op

Vi forvalter skovene med omtanke, og det vil vi også gøre, når udlægningerne af den urørte skov skal føres ud i livet.

Signe Nepper Larsen
Vicedirektør i Naturstyrelsen

Ingen intensivering af hugsten
Udpegningen af urørt skov er derfor en omfattende opgave, der ifølge aftaleteksten tidligst vil være afsluttet i 2017. Indtil da er det hugststop, der blev indført under de politiske forhandlinger i 2016, ifølge aftalen nu videreført som et tilpasset hugststop, hvor der i løvtræsbevoksninger, som er ældre end 80 år, altid skal stå mindst 20 større løvtræer tilbage per hektar.

Processen omkring udlægning af biodiversitetsskov betyder ikke, at Naturstyrelsen nu intensiverer hugsten i statsskovene. Vi fælder ikke flere træer, end vi plejer, og vi tager altid hensyn til levesteder for sjældne dyr og planter. Årets hugst følger en langsigtet planlægning, der betyder, at vi på landsplan årligt fælder tre træer for hver 100 løvtræer, der er ældre end 80 år.

Vi tømmer ikke skovene
Derudover efterlader vi som udgangspunkt de træer, der har huller eller andre skader, for det er de træer, insekter og svampe helst vil bo i. Og vi holder os helt fra eg over 300 år og bøg over 200 år, da disse træer har den allerstørste biologiske værdi. Er der et egetræ på 250 år, som allerede har stor biologisk værdi for f.eks. fugle, svampe osv., fælder vi heller ikke det. Det vil i øvrigt sjældent have nogen stor værdi for savværkerne.

Vi anerkender bestemt, at det kan se voldsomt ud, når der bliver fældet et træ i skoven. Men vi tømmer på ingen måde skovene for umistelige naturværdier, når vi i år på landsplan fælder cirka tre ældre træer for hver 100 træer.

Det kan skovene godt holde til, og det er forsvarligt set ud fra et biologisk synspunkt. Udlægning af urørt skov er en langsigtet biologisk proces, hvor naturen skal have lov til at udvikle sig over mange år for at skabe de bedste rammer for mere biodiversitet. 

Vi forvalter skovene med omtanke, og det vil vi også gøre, når udlægningerne af den urørte skov skal føres ud i livet.

Her skal der ifølge aftalen om Naturpakken fældes træer i en indfasningsperiode på 10 år for løvskov og 50 år for plantager med nåletræ. Hugsten i indfasningsperioden tjener to formål.

Masser af urørt skov på vej
For det første skal den skabe en mere lysåben vækst og give mere variation i skovens struktur og dermed bedre muligheder for udvikling af biodiversitet. For det andet er hugsten en økonomisk forudsætning i Naturpakken for at kunne udlægge så store statslige skovarealer til biodiversitetsformål. Hugsten i indfasningsperioden vil foregå efter nøje og detaljerede overvejelser og bliver tilpasset den enkelte skov.

Der skal tages mange hensyn i forvaltningen af statens skove. Ud over at fremme biodiversiteten, skal vi give danskerne gode muligheder for friluftsliv, og det er indtægterne fra træproduktionen med til at sikre. Og det spænder bestemt ikke ben for, at der er masser af urørt skov på vej til danskerne.