DOF: LA's naturpakke ligner et korstog mod Naturstyrelsen

Af Egon Østergaard
Formand, Dansk Ornitologisk Forening

Man gør store øjne, når en liberal politiker på Altinget tilkendegiver, at den lysåbne natur skal styrkes gennem en ny Naturpakke. Endelig en politiker fra den fløj, der har erkendt de trange kår, den nuværende regering og dennes forligspartnere har efterladt den danske natur i.

Men man skal da ikke så langt ind i teksten før det står klart, at det naturligvis bare er en drøm. Og heldigvis for det, hvis en ny Naturpakke skal følge Carsten Bachs (LA) anbefalinger.

Hans ærinde er nemlig ikke at styrke den trængte lysåbne natur, men at skære ned på Naturstyrelsens pleje og indsats på statens 90.000 ha lysåben natur.

Carsten Bach argumenterer med, at græsningstrykket nogle steder er for højt, samt at naturen med fordel kan klare sig selv - for det gjorde den fint, før vi begyndte at forvalte den, mener han.

Vi skal kæmpe for den lysåbne natur
Om græsningstrykket nogle steder er for højt, så er det vel den absolut mindste af de udfordringer, dansk natur står overfor.

Lysåben natur i Danmark er kun lysåben, fordi den holdes lysåben. Kun i de yderste klitter, hvor vind og salt holder anden vegetation nede, kan vi finde naturligt lysåben natur. Alt andet skal græsses, slås, holdes vandmættet eller brændes af for at hindre tilgroning.

Egon Østergaard
Formand, Dansk Ornitologisk Forening

At den lysåbne natur klarer sig bedst uden vores forvaltning er faktuelt forkert. Tilgroning er en af de største trusler mod opretholdelsen af naturkvalitet i Danmarks mange lysåbne naturtyper, og en af de væsentligste årsager til, at så mange danske arter er rødlistede.

Lysåben natur i Danmark er kun lysåben, fordi den holdes lysåben. Kun i de yderste klitter, hvor vind og salt holder anden vegetation nede, kan vi finde naturligt lysåben natur. Alt andet skal græsses, slås, holdes vandmættet eller brændes af for at hindre tilgroning.

Her har Naturstyrelsen et væsentligt ansvar for at sikre den lysåbne natur og de mange arter af planter, insekter, fugle og andre dyr, der er snævert knyttet til disse naturtyper.

Statens arealer er vores alles arealer, her har vi fri adgang, og her får vi naturoplevelser, som er med til at løfte naturinteressen også fremover.

Flere midler til afgræsning
Der kan være arealer, hvor det kan diskuteres og afprøves, om det skal være heste, kreaturer, får eller noget helt andet, der skal på græs og gumle sig frem til den lysåbne natur.

Men faktum er, at det er vanskeligt at skaffe dyr nok til at holde vores engarealer, overdrev og heder fri for tilgroning. Og uanset hvilke dyr, vi anskaffer som naturplejere, skal der hegnes, føres tilsyn, laves adgang, sikres mod konflikter med publikum osv. Og det koster penge.

Derfor er det nødvendigt og naturligt, at Naturstyrelsen tager del i den EU-støtte, der gives til alle lodsejere i græsningsstøtte. Penge som kommer fra EU, og som ikke kan allokeres til andre formål.

Der er ikke brug for færre statslige midler til at betale landmænd for afgræsning, men langt flere, hvilket også Landbrug & Fødevarer har peget på.

Alle, der færdes på heder, overdrev, enge og strandenge, ved, at det er en romantisk drøm at tro, at disse naturtyper bare kan passe sig selv. Skal biodiversiteten her bevares, så kræver det målrettet naturforvaltning.

Korstog mod Naturstyrelsen
I DOF ser vi med bekymring på, at vores vadefugle forsvinder i takt med tilgroningen på enge og strandenge over det ganske land.

Carsten Bach synes helt at have overset, at vi ikke mindst med Natura 2000-netværket har en international forpligtelse til at sikre arter og lysåben natur, hvor Natura 2000-områderne er udpeget med det for øje.

Her har Naturstyrelsen ansvaret for på statens arealer at sikre en gunstig bevaringsstatus og være det gode eksempel for andre.

Gad vide, om det er tilfældigt, at Carsten Bachs besynderlige udmelding, pakket godt ind i den liberale politikers særlige omsorg for naturen, kommer for dagen umiddelbart før finanslovsforhandlingerne? Det ligner en tanke. Og det ligner endnu et korstog mod den del af Naturstyrelsen, der varetager naturens værdier.