Overblik: Her er regeringens vækstplan

DOKUMENTATION: Regeringen har mandag fremlagt sin vækstplan, som blandt andet indeholder lempelser af planloven, billigere færge-takster og bedre adgang til uddannelser. Få overblik over de mange initiativer her. 

Foto: Colourbox
Anne Justesen

Ved et pressemøde mandag middag præsenterede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) regeringens vækstplan med titlen "Vækst og udvikling i hele Danmark".

Regeringens plan indeholder mere end 100 forslag, som ifølge regeringen skal "understøtte, at landet ikke bliver delt op i områder med udvikling og områder med afvikling."

Se her regereingens mange forslag, hvoraf nogle allerede tidligere er fremlagt:

Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet

1.1 Fødevare- og landbrugspakke

- Ophævelse af randzoneloven

- Ændring af gødskningsloven og handlingsplan for målrettede tiltag og regulering.

- Afskaffelse af sprøjte- og gødskningsforbuddet på § 3-naturarealer

- Målprogram for mere præcis viden om, hvor der udledes kvælstof

- Nye kollektive kvælstofvirkemidler

- Afskaffelse af krav om flere efterafgrøder

- Harmonikrav for slagtesvin hæves til EU-niveau

- Færre vandløb i vandområdeplanerne - Adskillelse af regulering af stald og mark

- Smidigere miljøgodkendelser til husdyrbrug

- Kontrolstrategi for fødevare- og landbrugssektoren

- Kødkontrol på små slagtehuse

- Dansk akvakultur i vækst

- Styrkede vækstmuligheder for fiskeri og akvakultur

1.2 Bedre adgang til finansiering

- Etablering af Dansk Landbrugskapital

- Styrkelse af Vækstfondens finansieringsløsninger til landbrug

Gode vilkår for produktion og investeringer

2.1. Lavere skatter og afgifter, færre byrder samt styrket tiltrækning af investeringer

- Målrettede PSO-lempelser for el-intensive virksomheder

- Nedsættelse af NOx-afgiften

- Bedre vilkår for familieejede virksomheder og generationsskifte

- Mere enkel og konkurrencedygtig erhvervsbeskatning

- Udvidelse af tonnageskatordningen med mobile borerigge

- Enklere brandregulering, mere effektiv byggesagsbehandling og øget konkurrence med henblik på lavere omkostninger ved byggeri

- Mindre energispild i virksomheders ventilation og nedlæggelse af obligatorisk eftersynsordning for ventilationsanlæg

- Lettere brug af NemID for små virksomheder

- Bedre overblik over nedgravede ledninger kan give besparelser ved gravearbejde

- Styrkelse af dansk luftfart til gavn for erhvervslivet

2.2. Vækstkapital til nye og mindre virksomheder

- Dansk Vækstkapital II

– Fremme af Business Angels investeringer samt oprettelse af erhvervs- og iværksætternetværket ”DenmarkBridge”

- Vækstfondens rammer for lån, garantier og kautioner udvides, så flere iværksættere og mindre virksomheder kan finde finansiering

2.3. Attraktive uddannelser og mere kvalificeret arbejdskraft

- God adgang til uddannelser i hele landet og bedre vilkår for campusmiljøer og lokale grundforløbsafdelinger på erhvervsskoler

- Dækning til bolig- og transportudgifter for erhvervsuddannelseselever i praktik

- Landdistriktsvækstpiloter, øget mobilitet hos ledige og styrket sammenhæng mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen

- Et mere målrettet og fleksibelt AMU-system, der matcher virksomhedernes kompetencebehov

2.4. Bedre videnoverførsel og udnyttelse af lokale erhvervsmuligheder

- Erhvervspartnerskab for avanceret produktion og designprogram for små og mellemstore virksomheder

- Analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer

- Styrket samspil mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder samt mellem Danmarks Innovationsfond og regionale videnmiljøer

- Målrettet erhvervsindsats i områder ramt af økonomisk tilbagegang, ændret organisering af lokale aktionsgrupper og nye frikommuneforsøg skal styrke håndtering af lokale udfordringer for vækst

Liberalisering af planloven mv.

3.1. Friere rammer for kommunernes planlægning og administrative lettelser

- Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning

- Kortere høringsfrister, fleksible rammer for kommunernes planlægning og nyt klagenævn

3.2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne og for produktion

- Ny anvendelse af tomme bygninger til gavn for iværksætteri og virksomheder

- Bedre og mere tidssvarende rammer for landbruget mv. ved udvidelse og opførelse af ny bebyggelse

- Nye muligheder for omdannelse og udvikling af mere attraktive landsbyer

- Fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse

- Større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale planlægning

3.3. Større kommunal frihed til planlægning langs kysterne

- Ophævelse af kystnærhedszonen men fortsat beskyttelse af natur og miljø

- Ændring af strandbeskyttelsesreglerne

3.4. En national turismestrategi og nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme

3.5. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen

- Færre restriktioner på butikkers størrelse og placering

- Udvalgsvarer

– kommunerne skal have frie rammer til planlægningen

- Dagligvarer – større fleksibilitet omkring butiksstørrelser men behov for fysisk nærhed

- Andre forslag til at understøtte fleksibilitet i detailhandlen

3.6. Planlægning i de større byer

- Revision af landsplandirektivet for hovedstadens planlægning

- Færre krav om almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen af nye boligområder

Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark

4.1. God mobil- og bredbåndsdækning

- Etablering af en statslig bredbåndspulje, bedre mulighed for at udnytte eksisterende passiv infrastruktur til bredbånd og ambitiøse dækningskrav i kommende frekvensauktioner

4.2. Boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne

- Bedre mulighed for finansiering af boliger og erhvervsejendomme

- En mere effektiv nedrivning med flere private midler samt større involvering af de lokale kræfter

- Udvidelse af flexboligordningen

4.3. Bedre fremkommelighed i hele landet

- Lavere transportudgifter til og fra de små øer samt en driftssikker færgebetjening

- Nedsat pendlerpris på Storebælt, højere hastigheder og lavere aldersgrænser for kørekort

4.4. Bedre rammer for dagtilbud til børn og folkeskoler samt gode sundhedsydelser

- Bedre vilkår for etablering af institutioner og dagtilbud

 - Gode sundhedsydelser er vigtige for trygheden i alle dele af landet

- Forsøg med fjernundervisning i folkeskolen og mere fleksibilitet ift. fælles ledelse

Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser

5.1. Statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire regioner

- Flytning af ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til de fire øvrige regioner

- Politiuddannelse og geografisk balanceret kulturpolitik

Læs hele planen og de konkrete forslag her

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00