Plastindustrien: Godt med færre engangsposer i EU

Af Helle Fabiansen
Miljøchef i Plastindustrien

Som Margrethe Auken skriver i et debatindlæg på Altinget 15. april, er det et stort og vigtigt øjeblik, når Europa-Parlamentet på tirsdag vedtager et nyt direktiv, der skal reducere det europæiske forbrug af tynde plastposer. 

Aftalen kommer til at betyde, at forbruget af plastikbæreposer vil være nedbragt med over 80 milliarder årligt om ti år. Det reduktionsmål bakker vi op om i Plastindustrien. 

Nogle europæiske lande i særligt Syd- og Østeuropa har et voldsomt overforbrug af engangsplastposer, som på grund af deres lette vægt meget nemt ender i naturen og i havmiljøet. 

De europæiske plastorganisationer, PlasticsEurope og EuPC, har i mange år forsøgt at lave aftaler med detailhandelen om frivilligt at begrænse brugen af de tynde engangsposer, men uden held. 

Det er godt, der nu endelig bliver strammet op, og vi må også lette på hatten for det stykke arbejde, som Margrethe Auken har udført for at få vedtaget direktivet.

Miljøet og klimaet vil blive de store tabere, hvis vi Danmark presser plastposerne ud af detailhandlen til fordel for andre posetyper.

Helle Fabiansen
Miljøchef i Plastindustrien

Danmark er et mønstereksempel
Problemet med poser i naturen er stort i eksempelvis Portugal, hvor hver borger i gennemsnit bruger 466 tynde engangsposer om året. Til sammenligning bruger vi Danmark og Finland kun fire af disse poser. 

Det fremgår af en opgørelse fra EU-Kommissionen, hvor netop Danmark og Finland derfor også bliver fremhævet som mønstereksempler på lande, der har fundet en løsning på et overforbrug. 

Mange af de lande, der har et stort forbrug af poser, har desværre samtidig en mangelfuld infrastruktur til at håndtere deres affald. 

Det øger chancen for, at poserne havner i naturen i stedet for enten at blive genanvendt eller omdannet til ny energi i forbrændingsanlæg. Disse lande bliver nu bliver tvunget at få styr på overforbruget. 

Der vil dog ikke være krav om yderligere dansk regulering, når direktivet skal implementeres i Danmark, modsat det indtryk man kan få, når man ser Margrethe Aukens udmeldinger her op til vedtagelsen. 

Danmark er allerede i mål i forhold til direktivets krav.

Vores poseforbrug er som nævnt meget beskedent. Det skyldes, at vi 1993 indførte en afgift, der resulterede i en halvering af det samlede plastposeforbrug. En afgift, som er pålagt samtlige plastbæreposer, også selvom de udleveres gratis til kunden i forbindelse med et køb. 

I supermarkederne betaler vi til gengæld en høj pris for en plastbærepose. Alt sammen medvirkende til at give plastposen værdi og øge vores tilbøjelighed til at bruge den igen og igen. 

Andre lande kan med fordel kunne lade sig inspirere af den danske model. 

Da Danmark også er blandt de bedste i Europa til at indsamle og nyttiggøre vores plastaffald, så kan vi heldigvis ikke tale om noget stort dansk problem med plastposer i naturen.

Bedre end alternativerne
Samtidig er det vigtigt at vide, at plastposen faktisk langt bedre end sit rygte. 

Yderligere regulering i Danmark vil derfor faktisk også være skidt for miljøet og klimaet. Man skal nemlig altid holde plastposen op imod de mulige alternativer. 

EU-Kommissionen har i 2011 undersøgt, hvor meget forskellige posetyper belaster miljøet, og her er plastikposen den klare vinder. 

For eksempel går der tre gange så meget CO2 til fremstillingen af en papirpose som til en plastpose. 

Papirposen har endvidere en markant dårligere miljøprofil, hvad angår giftighed for mennesker og jord, og er modsat plastposen svær for forbrugeren at bruge mere end én gang.

Når det kommer til bomuldsposer, viser EU-Kommissionens undersøgelse, at den skal genbruges 131 gange, før dens klimaaftryk bliver mindre end en plastposes. Og det sker ikke. 

Et engelsk studie har vist, at forbrugerne i gennemsnit bruger deres bomuldsposer 51 gange. Derfor er bomuldsposen heller ikke nogen miljømæssig god forretning, med mindre forbrugerne ændrer deres vaner meget markant.

Tilsammen betyder det, at miljø og klima vil blive de store tabere, hvis vi Danmark presser plastposerne ud af detailhandlen til fordel for andre posetyper.