Professor: Brosbøl bør få offshore-ansvar

KRITIK: Ansvaret for tilsynet med boreplatforme på havet skal ifølge lovforslag placeres hos Arbejdstilsynet. Det er et uheldigt valg, og ansvaret burde i stedet ligge hos Miljøministeriet, mener miljøretsprofessor Ellen Margrethe Basse.

Ellen Margrethe Basse har ad flere omgange kritiseret implementeringen af offshoredirektivet.
Ellen Margrethe Basse har ad flere omgange kritiseret implementeringen af offshoredirektivet.Foto: basse.dk
Kasper Kaasgaard

Der er det ikke ligegyldigt, hvilken myndighed du vælger. Det sender nogle signaler i forhold til, hvad man vil med det.

Ellen Margrethe Basse
Professor, dr. jur. Aarhus Universitet

Klima- og energiministeren rammer ved siden af, når han med et lovforslag vil gøre Arbejdstilsynet til ansvarlig myndighed for sikkerheden på danske boreplatforme. Opgaven ligger bedre i Miljøministeriet, mener Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet.

Lovforslaget skal implementere et direktiv fra EU om offshoresikkerhed, hvilket betyder, at der skal laves en række procedureændringer på området. Lovforslaget giver ifølge Basse en skæv ansvarsfordeling.

”For mig at se giver det ingen mening, at hvis du har et kæmpe olieudslip midt på Nordsøen, skal Arbejdstilsynet koordinere indsatsen. Der kan godt være fem-otte mand om bord, men det største problem – som forudsættes løst efter direktivet – er at få ryddet op og lukket for olien. Jeg mener, det er uheldigt, at man har valgt Beskæftigelsesministeriet,” siger professoren.

0:000:00