Professor: Der er mange kritiske aspekter af havbrug

REPLIK: Når Brian Thomsen fra Dansk Akvakultur kalder professor Stiig Markagers påstande om havbrug for falske og tendentiøse, tager han ikke højde for en masse kritiske aspekter af havbrug, mener professoren, som her dokumenterer sine påstande.

Af Stiig Markager
Professor ved Aarhus Universitet

Brian Thomsen er direktør for Dansk Akvakultur. I et indlæg på Altinget den 7. april skriver han, at jeg kommer med ’falske og tendentiøse påstande’, og at jeg skulle ’være imod havbrug og fødevareproduktion i det hele taget’. Det er forkert. Faktisk spiser jeg hver dag, så selvfølgelig skal vi have en fødevareproduktion. Jeg har heller ikke noget principielt imod havbrug.

Borgere, journalister og politikere henvender sig jævnligt med spørgsmål om de miljømæssige konsekvenser af havbrug. Når det sker, prøver jeg efter bedste evne at formidle min viden om havmiljø og næringsstoffer. Jeg er derfor glad for muligheden for at dokumentere de udsagn, som jeg har viderebragt på borgermøder, til politikere og i pressen.

Påstand 1: Regningen for at fjerne kvælstof fra havbrug ved Djursland vil løbe op i over 400 millioner kroner.
De tre planlagte havbrug ved Djursland vil udlede omkring 300 tons kvælstof og 36 tons fosfor per år (ifølge de ansøgninger, der er indsendt).

Da de indre danske farvande ikke opfylder EU’s målsætning om ’god økologisk tilstand’ (se for eksempel Miljøstyrelsens kort over den marine miljøtilstand), skal de samlede tilførsler af næringsstoffer reduceres. Altså udledes der 300 tons mere et sted, så skal der udledes mindre andre steder.

Der findes en række såkaldte ’virkemiddelkataloger’, som har beregnet prisen for at fjerne et kilo kvælstof for eksempel i landbruget. Den varierer fra omkring 50 til over 500 kroner per kilo kvælstof per år (fjernet ved åmundingen, her er priserne cirka 3 gange højere end fra rodzonen).

Tager man en moderat pris på 150 kroner per kilo kvælstof per år (mange af de lavthængende frugter er høstet), og lægger man til, at kvælstof fra havbrug udledes øverst i vandsøjlen og primært om sommeren midt i algernes vækstsæson (faktor 3), og at der også udledes 36 tons fosfor, som per vægt (se for eksempel Redfieldforholdet, Wikipedia) er langt mere potent end kvælstof (faktor 3), når man et tal på 405 millioner kroner (300*1000*150*3*3).

I foredraget blev det omhyggeligt understreget, at det kun er et regneeksempel, som skal illustrere, at der er en betydelige omkostninger ved at udlede næringsstoffer i den størrelsesorden, og at de to faktorer på x3 kun er eksempler. For eksempel bruger vi omkring 11 milliarder om året på kloakering og drift af renseanlæg.

Min pointe er derfor helt overordnet: Der er mange aktiviteter i samfundet, som udleder næringsstoffer, og der er en øvre grænse for, hvor meget vi kan tillade os at udlede. Derfor er der en omkostning, som bør indregnes ved alle aktiviteter, som udleder næringsstoffer, for eksempel etablering af havbrug. Institut for Miljøvurdering beregnede i 2006, at nettofortjenesten ved en produktion som den fra de tre planlagte havbrug ved Djursland ville være omkring 100 millioner kroner per år. På den baggrund ser det ud til at være en dårlig forretning for samfundet, uanset om regningen ender på 100, 400 eller et andet trecifret millionbeløb.

Påstand 2: Der er ikke miljømæssigt råderum til udledninger af kvælstof og fosfor fra nye havbrug i Kattegat.
De internationale samarbejdsorganisationer Helcom, som dækker Østersøen inklusiv Kattegat og Bælthavet, og Ospar, som dækker blandt andet Kattegat, foretager miljøvurderinger af områderne.

Begge organisationer er i øjeblikket ved at lave nye vurderinger af miljøtilstanden, og de foreløbige resultater fra begge organisationer viser, at Kattegat og Bælthavet ikke lever op til kravene om god miljøtilstand. Dertil kommer, at de danske kystnære områder, fjorde og områder tæt på land heller ikke lever op til kravene i EU’s vandrammedirektiv.

De tre havbrug ved Djursland er planlagt med en placering lige uden for grænsen for vandrammedirektivets dækningsområde, men en del af de næringsstoffer, som udledes, vil drive ind og påvirke tilstanden kystnært. Der er således dokumentation for, at næringsstoffer fortsat er et problem i området, og det er uden betydning, om kilden til næringsstoffer er placeret uden for områder omfattet af vandrammedirektiver (landbrugets marker er for eksempel ikke selv omfattet af vandrammedirektiver, men er en kilde til næringsstoffer).

Påstand 3: Havbrug vil bidrage til algevækst og iltsvind i området omkring Ebeltoft og forringe badevandet og vandkvaliteten kystnært.
Angående påstand 3: Der er utallige videnskabelige studier, som viser, at næringsstoffer giver algevækst, forårsager iltsvind og det kompleks af effekter, som kaldes eutrofiering (se for eksempel Riemann med flere 2016, som giver en opdateret videnskabelig dokumentation for danske områder).

I efteråret 2015 var der givet tilladelser til en årlig udledning på 142 tons kvælstof fra havbrug, og der var søgt om udledninger på yderlige 1040 tons. Det vil sige, at de tre nye brug ved Djursland repræsenterer to gange den nuværende udledning, og at der samlet er søgt om en syvdobling.

De nuværende udledninger er små, men medvirker selvfølgelig til den dårlige miljøtilstand vi har i danske farvande. For eksempel er tilstanden i Horsens Fjord så problematisk, at der er behov for en reduktion af kvælstoftilførslerne med 45 procent. Udledningerne fra de nuværende havbrug ved Snaptun er en del af årsagen.

I mit foredrag på Djursland viste jeg, hvordan næringsstoffer generelt er et problem over hele verden, og det blev illustreret med billeder fra Kina og USA. Dette for at vise, at vores lokale problemer ikke er enestående, men tværtimod globale. En vigtig del af offentlig formidling er at gøre det visuelt, og der blev klart og tydeligt sagt, hvor billederne stammede fra.

I øvrigt har Danmark haft store problemer med søsalat, som var det, de kinesiske soldater var ved at fjerne på billedet. Det var meget udtalt i 1980’erne i for eksempel Roskilde, Odense og Mariager Fjorde, og dengang kom der meget fosfor ud fra renseanlæg. Udledninger fra havbrug er netop karakteriseret ved også at have et højt fosforindhold. Den præcise effekt af fosfor og kvælstof afhænger af en række faktorer som for eksempel tilgængelighed og forholdet mellem de to stoffer i vandet, så det er kompliceret at kvantificere den relative effekt.

Påstand 4: De negative miljømæssige effekter af kvælstofudledninger fra havbrug skal ganges med en faktor 3 i forhold til kvælstof, der tilføres kystvande med udløb fra åer og vandløb
Angående påstand 4: Næringsstofudledninger fra land sker via vandløb og følger derfor afstrømningen af vand over året. Derfor kommer der langt mere kvælstof ud ad åmundingen i vintermånederne end om sommeren.

Helt præcist udgør udledningerne af kvælstof via vandløb fra maj til november (den periode hvor havbrug udleder kvælstof, og hvor planktonalger især vokser) 31,5 procent af den årlige danske udledning fra land, det vil sige cirka 1/3 af den årlige udledning. Vi kender ikke præcist den relative effekt af et kilo kvælstof, som kommer ud af åmundingen om vinteren, hvor algerne ikke vokser på grund af lysmangel i forhold til et kilo kvælstof, som udledes fra et havbrug om sommeren – tæt ved havoverfladen, hvor der er masser af lys og høj temperatur.

Ydermere udleder havbrug fosfor og kvælstof i næsten præcist det forhold, som algerne behøver. Det er derfor rimeligt at antage, at udledninger fra havbrug per kilo kvælstof er langt mere potente end udledninger fra land. Noget af den videnskabelige dokumentation kan skaffes med modeller for, hvordan havets økosystem fungerer, og den type beregninger er på vej fra Aarhus Universitet. Måske var det en god ide at vente på at de beregninger er færdige, inden man kaster sig ud i en mangedobling af havbrugsproduktionen?

Påstand 5: En minimal negativ effekt af havbrug vil være kritisk for den ”blå turisme”.
Der er cirka 71.000 jobs knyttet til turisme med direkte forbindelse til havet, og den tilknyttede omsætning er 53 milliarder (Havets ressourcer 2017, Aarhus Universitetsforlag).

Der er masser af videnskabelig dokumentation for at vandkvalitet er vigtig for turisters valg, hvilket også fremgår af samme bog. Ifølge havbrugserhvervet vil der være 44 jobs forbundet med produktionen fra de 3 planlagte havbrug ved Djursland. Det vil sige, at hvis kystturismen falder med 0,5 promille på grund af dårlig vandkvalitet eller forringede naturoplevelser, er der et nettotab af arbejdspladser.

Oplæg til debat
Ovenstående viser, at det er kompliceret at beregne, om havbrug samlet set er en god ide, og jeg kan ikke som havbiolog dokumentere alle aspekter for eksempel inden for økonomi eller turisme. Andre fagpersoner har samme udfordring, så vi har brug for en åben debat, hvor mange fagligheder bidrager. Jeg prøver at bidrage med min viden om havet, når jeg bliver spurgt for eksempel af en gruppe borgere på Djursland, men offentlig formidling handler også om at sætte tingene i sammenhæng.

Der er sikkert en økonomisk gevinst for ejerne i nye havbrug, men det skyldes måske, at de får lov at bruge et fælles gode – retten til at udlede næringsstoffer – uden at betale for det. For eksempel viser ovenstående, at nettofortjenesten ved havbrug kun dækker omkring 25 procent af de mulige udgifter. Dertil kommer så effekter af andre udledninger som antibiotika, kobber fra nettene og eventuel tab af naturværdier på grund af visuelle effekter og det areal, som inddrages.

Vi udleder alle næringsstoffer, når vi producerer husspildevand, forbrænder olie, gas eller kul eller forbruger mad, som altid har en vis udledning af næringsstoffer i produktionen. Vi betaler også alle sammen for disse udledninger for eksempel via afgifter på spildevand, andre afgifter eller ved, at maden er produceret med nogle miljøomkostninger, som forhøjer prisen.

Det er alt sammen kun rimeligt. Men det er vel også rimeligt, at Brian Thomsen og de kommende producenter af regnbueørredrogn og -filet dokumenterer de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved deres forretning – bevisbyrden ligger vel hos dem og ikke hos de borgere, som kommer til at leve med konsekvenserne?


Referencer

Recovery of Danish Coastal Ecosystems After Reductions in Nutrient Loading: A Holistic Ecosystem Approach. B. Riemann m. fl. Estuaries and Coasts (2016), volume 39, s. 82-97

Havbrug. Morten Kohl. Institut for Miljøvurdering 2006. ISBN 87-7992-037-3

Havets ressourcer. B. Riemann m.fl. 2017. ISBN 978 87 7184 134 3

Forrige artikel Vindmølledirektører: Falske nyheder præger debatten Vindmølledirektører: Falske nyheder præger debatten Næste artikel Departementschef: Der må være tillid mellem embedsværket og ministeren Departementschef: Der må være tillid mellem embedsværket og ministeren
  • Anmeld

    Flemming Kruse · Naturelsker

    Tak til Stig Markager

    Tak for en redelig gennemgang af problemerne omkring de omdiskuterede havbrug. Det må stå klart for alle, at der må diges nej til flere havbrug.

  • Anmeld

    Niels Skovbo · selvstændig

    Fagligt godt input

    Hvor er det berigende for debatten, at en forsker som Stig Markager bidrager til debatten om disse havbrug. I alt for høj grad har den kommercielle del af debatten kunne fremkomme med påstande, helt uden faglig substans og dokumentation. Hvor er det skønt, at til trods for at politikerne, i høj grad løber efter industrien og de kommercielle interesser, stadig findes uvildig viden qua vores universiteter. Dette til trods for, at forskerne gennem tid er blevet kaldet "politiserende" "smagsdommere" osv. Selv om der har været en høj grad af dokumentation fra . ja netop, forskingen. I et demokrati skal man ikke "tro" men "vide", det gælder derfor om, at man i høj grad skal undersøge før man tager en politisk beslutning, som i dette tilfælde med havbrug, vil kunne have alvorlige konserkvenser.

  • Anmeld

    Thomas Kvist Nielsen · Systemkoordinator LMS - Århus Universitet

    Videnskabelig redegørelse og glimrende formidling

    Opløftende i denne tid med "fake news" og vilde udsagn at møde videnskabelig formidling i et klart sprog om et vigtigt samfundspolitisk emne...

    Jeg håber, at dem der ikke interesserer sig særligt for miljøpolitik kan forstå den økonomiske argumentation...

    Tak for dette indlæg.

  • Anmeld

    Nina Bjarup Vetter · studerende

    Svar på tiltale både til Brian Thomsen og Jens Kjerulf Petersen

    At Brian Thomsen mere og mere skingert taler for sig selv og sine er forventeligt, at det ikke volder Stiig Markager synderlige problemer at afvise hans anklager heldigvis mindst lige så forventeligt. Befriende her at læse et indlæg der på mest troværdige og velunderbyggede vis tilbageviser BT.s anklager endegyldigt. Men også Jens Kjerulf Petersen burde læse dette godt igennem, og overveje om hans udsagn tidligere i Altinget om "Fup og fakta" i debatten om muslingeopdræt hvor han skriver at: "Fordelene ved øget fiskeproduktion for akvakultursektoren eller de økosystem-tjenesteydelser, som muslingeopdræt i eutrofierede områder indebærer for samfundet, kan i sig selv have så stor værdi, at det giver mening økonomisk at gennemføre kompensationsopdræt" holder vand og ikke er mere fup end fakta. I det lys må man undre sig over, at netop Jens Kjerulf Petersen af Pia Adelsteen er udnævnt til at sidde med ved den kommende eksperthøring. Ikke så sært at Jens Kjerulf Petersen taler for kompensationsopdræt, da det er hans levebrød, men man kunne på de baggrund frygte at han ikke i samme grad som Stiig Markager baserer sig på uvildig og redelig grund.

  • Anmeld

    Anders Grosen · Geograf

    Saglighed er vejen til bedre miljø

    Det er godt, at Stiig Markager præsenterer det faktuelle grundlag for en række problemer ved øget havbrugsproduktion i danske farvande. Jeg var til stede på det omtalte møde i Ebeltoft d. 30. november 2016, hvor Stiig Markager gav en tilsvarende grundig redegørelse for problemerne ved at tillade 3 store havbrug ud for Djursland. Brian Thomsen deltog selv i mødet.

    Der er en lang række problemer ved regeringens planer om at tillade en stærkt øget produktion i havbrug i Kattegat – lovforslag L 111. Udledningerne fra denne øgede produktion skal afbødes ved hjælp af kompenserende virkemidler. Problemet er blot, at den erklærede målsætning for disse virkemidler kun er en delvis opsamling af udledningen af kvælstof og en ringe opsamling af fosfor. De to eneste forsøg på en opsamling af kvælstof og fosfor i åbent hav er desuden mislykket. Ved Snaptun lykkedes det over 3 år og 14 mill. kr. ikke at opsamle noget overhovedet, og i Storebælt blev resultatet over 2 år meget beskedent. Hvis lovforslaget vedtages og gennemføres vil resultatet derfor uundgåeligt blive en øget forurening i Kattegat.

    Vi ved, at miljøtilstanden i Kattegat efter krav fra EU skal op på miljøtilstanden god indenfor få år, mens den nu er dårlig eller ringe og langt fra god. Det viser oplysninger fra Danmarks Havstrategi Basisanalyse. Miljøtilstanden når op på moderat ved Læsø, og først oppe i Skagerrak nås miljøtilstanden god. Danmark har siden midten af 1980’erne ført en konsekvent og effektiv miljøpolitik for at forbedre vores vandmiljø, og det er lykkedes ved hjælp af store investeringer, restriktioner og løbende udgifter. På den baggrund er det uforståeligt, at danske politikere nu vil fremme havbrugsproduktionen med midler, der vil rulle 30 års miljøpolitik tilbage - i klar modstrid med EU's havstrategidirektiv og EU's vandrammedirektiv.

    Hvis vi skal øge havbrugsproduktion i danske farvande, må det ske på et miljømæssig forsvarligt og velbelyst grundlag med blik på de samlede konsekvenser for omgivelserne. Det vil tjene direktør Brian Thomsen, Dansk Akvakultur, til ære, hvis han ville fokusere sin ihærdige indsats for havbrug på at finde reelle måder at gennemføre dette.

    Tirsdag 25. apr. 2017 kl. 09:00 - 12:00 afvikles en eksperthøring i Folketingets Miljøudvalg om lovforslag L 111.

  • Anmeld

    Søren B. Skou

    Havlus

    Tak for en redelig gennemgang af miljøproblemerne med havbrug ved Djursdland. Jeg savner imidlertid een stillingtagen til den forventede problematik med havlus. I Norge, Skotland og Irland hældes der store mængder nervegift direkete i vandet for at bekæmpe de massive problemer med havlus. en parasit, som på grund af koncentrationen af fisk opformerer sig så volsomt, at den årligt tager livet af mere en 50 millioner opdrætslaks i norske bure. Trods intensiv giftanvendelse.

  • Anmeld

    Kurt Bertelsen Christensen · Manager

    Sådan er det bare, Brian

    Tak til Stiig Havager, for denne flotte præsentation.

  • Anmeld

    Jørn Rasmussen · Miljøaktivist

    Jeg tror ikke en ”skid” på Stiig Markager

    Det er næsten ikke til at klare den skamrosning som Stiig Markager udsættes for her i kommentatorsporet.

    At det ligefrem skulle koste penge at fjerne kvælstof er helt enkelt en katastrofal måde at anskue tingene på. Rigtigt angrebet er kvælstof en ressource der repræsenterer en værdi. Prøv at spørge økologerne.

    Anhængig af hvilken tilstand kvælstof findes i skal det blot angribes på forskellig vis. En omkostningsspredning fra 50 til over 500 kroner per kilo kvælstof er så stor, at det er hasarderet at konkludere noget som helst. Forfra Stiig M.

    De her totalkvælstofbalancer som forskningen stadigvæk klamrer sig til er ren idioti. Alle de selvregulerende kvælstofmekanismer som naturen er så rig på vil ødelægge enhver lovbestemt totalkvælstofkvote fra dag et.
    Hvis man vil totalregulere et næringsstof, så afgræns det til fosfor.

    Stiig Markager, Bo Riemann og forskere i samme kategori lever i et ekkokammer hvor de bekræfter hinanden med rapporter en masse, der ofte hviler på modelberegninger, men som aldrig kan verificeres i fuldskala. Forskersegmentet har kostet samfundet enorme summer i fejlinvesteringer. Deres pensionsalder burde fremdateres.

  • Anmeld

    Anders Grosen · Geograf

    Sandhed er ilde hørt

    Stiig Markager er en af landets fremmeste eksperter i havmiljø, og rød blok ønskede, at han blev indkaldt til at deltage i det ekspertpanel, som skulle rådgive Folketingets Miljøudvalg om lovforslag L 111, men det blå flertal ville ikke acceptere hans deltagelse. I stedet fik vi en stækket høring. Sandhed er ilde hørt. Så hellere hindre, at den blev fremført på rette sted.

  • Anmeld

    Lars Erik Sørensen

    Ad: "Jeg tror ikke en ”skid” på Stiig Markager"

    Jeg kan forstå at Jørn Rasmussen ikke tror på Stig Markager.
    Jeg finder intet belæg for at beklikke Stig Markagers standpunkter.

    Jeg kan forstå at Jørn Rasmussen mener at kvælstof ikke skulle være noget problem i de relevante biotoper. Jeg finder ingen argumentation i Jørn Rasmussens indlæg.
    Jeg er dog enig i synspunktet om at den begrænsede ressource fosfor bør have en ekstra opmærksomhed,

    Hertil kommer at det ville klæde Jørn Rasmussen at holde en sober debattone.

    Venlig hilsen