Debat

Professor: Fup og fakta i debatten om muslingeopdræt

DEBAT: Et nyt lovforslag har sat gang i debatten om muslingopdræt i Danmark. Jens Kjerulf Petersen, professor og leder af Dansk Skaldyrcenter, gør op med fejl og misforståelser i debatten.

GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Kjerulf Petersen
Professor og leder af Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua

Der har været en omfattende debat om lovforslag L111, der har til hensigt at udvide opdræt af fisk i danske havområder mod kompensation for næringsstoftilførsel til havmiljøet grundet næringsstof-tab fra fiskeproduktionen gennem kompensationsopdræt af for eksempel muslinger.

Debatten har handlet om både råderummet for næringssalttilførsel i de åbne dele af for eksempel Kattegat, andre effekter af havbrug og kompensationsopdræt af muslinger. Her vil jeg udelukkende forholde mig til muslingedelen, fordi der i debatten har indsneget sig en del misforståelser og fejl på dette område.

Biologiske muligheder
Indre danske farvande, herunder også Kattegat, er generelt set meget velegnede til opdræt af muslinger. De er næringsrige sammenlignet med udenlandske produktionsområder for muslinger og har en generelt set meget høj hygiejnisk standard. Det er ganske rigtigt, at koncentrationen af planteplankton – muslingernes primære føde – er meget højere i for eksempel Skive Fjord, end den er i de åbne dele af Kattegat.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Fødetilgængelighed for muslingerne er imidlertid ikke kun et spørgsmål om fødekoncentration, men er et produkt af fødekoncentration og tilførselshastighed, det vil sige vandets bevægelse. Stor vandudskiftning kan således kompensere for lave fødekoncentrationer, som det for eksempel er tilfældet i muslingeproduktionen i dele af Storbritannien.

Der vil sandsynligvis være forskel i væksthastigheder hos muslinger i forskellige områder i de indre danske farvande. I åbne områder som for eksempel Kattegat kan man imidlertid i et vist omfang kompensere for lavere vækst ved at dyrke muslingerne i en større del af vandsøjlen, end det er muligt i lavvandede fjorde, som for eksempel Skive Fjord med en middel vanddybde på 4,7 meter. Udover føde er det primært vandets saltholdighed, der påvirker muslingernes biologi og dermed produktionspotentiale. I alle dele af de danske farvande er det dog ud fra et biologisk aspekt muligt at dyrke muslinger om end væksteffektiviteten vil variere.

Samlet set er det således først og fremmest et økonomisk, administrativt og politisk spørgsmål, om kompensationsopdræt skal bruges for eksempel i sammenhæng med udvidelse af akvakultursektoren – ikke et biologisk eller teknologisk.

Jens Kjerulf Petersen
Professor og leder af Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua

Teknologiske begrænsninger
I debatten har det ligeledes været anført, at opdrætsteknologien ikke er udviklet til sikker produktion. Isvintre, angreb af søstjerner eller edderfugle, voldsommere forhold i åbne farvande, sammenlignet med fjorde, og mangel på rekruttering af muslingeyngel har været nævnt som eksempler.

Nu er isdække næppe en stor udfordring for de kompensationsopdræt, man kan forvente som resultat af L111, og ironisk nok er de meget omtalte resultater fra Skive Fjord opnået under en af de hårdeste vintre i dette århundrede med isdække i mere end 2 måneder.

Opdræt af muslinger offshore er forholdsvist nyt også internationalt, men der er nogle erfaringer fra for eksempel USA og New Zealand, så teknologien er i princippet kendt. Ligeledes er der udviklet forskellige teknikker til forebyggelse af angreb fra rovdyr som edderfugl og søstjerne, som godt nok ikke alle er afprøvede i Danmark, men som internationalt er blevet beskrevet.

Endelig er det korrekt, at vi ikke ved, om der kommer stabilt og succesfyldt nedslag af yngel overalt i indre danske farvande, men teknologisk er det muligt at flytte yngel indsamlet på en lokalitet – med meget muslingeyngel – til lokaliteter, hvor der mangler yngel. Teknologien er således på plads uanset om den er afprøvet i Danmark, så det er i princippet blot et spørgsmål om viljen til de nødvendige investeringer og praktisk håndelag, om opdræt af muslinger kan gennemføres, uanset at effektiviteten sikkert kan forbedres.

Ikke rentabelt
Endelig har det været nævnt, at mange danske muslingebrug ikke har kunnet klare det økonomisk og er gået konkurs. Det er korrekt, at mange opdrættere har forladt erhvervet igen, men de tilbageværende selskaber har sorte tal på bundlinjen og en analyse udført af Københavns Universitet og Dansk Skaldyrcenter viser, at opdræt i Danmark kan være og er rentabelt.

Nok så vigtigt er det, at i en kompensationssammenhæng behøver opdrættet ikke i sig selv at være rentabelt. Fordelene ved øget fiskeproduktion for akvakultursektoren eller de økosystem-tjenesteydelser, som muslingeopdræt i eutrofierede områder indebærer for samfundet, kan i sig selv have så stor værdi, at det giver mening økonomisk at gennemføre kompensationsopdræt.

Stort potentiale i muslinger
Samlet set er det således først og fremmest et økonomisk, administrativt og politisk spørgsmål, om kompensationsopdræt skal bruges for eksempel i sammenhæng med udvidelse af akvakultursektoren – ikke et biologisk eller teknologisk.

Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer for muslingeopdræt i Danmark, hvor erhvervet er ret nyt, der er få udøvere og et generelt lavt erfaringsniveau. Som med al biologisk produktion kan der endvidere optimeres på mange produktionsprocesser for at effektivisere erhvervet. Det gælder for både det konventionelle muslingeopdræt til human konsum og især for kompensationsopdræt. Så selv om det både biologisk og teknologisk er muligt, ja faktisk optimalt, at dyrke muslinger i danske farvande, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er behov for udvikling af erhvervet, som der til stadighed også er for al anden biologisk produktion.

Der er faktisk et stort behov for, at muslingeopdræt kan nå samme teknologiske niveau som for eksempel landbrug eller akvakultur, hvorved opdrættet kan bidrage med både sund, nyttig og bæredygtig føde (eller foder) og en række væsentlige økosystem tjenesteydelser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00