R går efter formandsposter i regionerne
Mikael Børsting
Ingen forfatter
Ingen forfatter
De Radikale ser ud til at blive tungen på vægtskålen i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.Jamen, vi er på ingen måde låst fast i nogen retning. Vores holdning er, at jeg er kandidat til regionsrådsformand i hovedstaden, og hvis det er sådan, at jeg kan blive regionsrådsformand ved hjælp af stemmer fra venstre eller højre side, så vil jeg gøre det.
Kirsten Lee
Spidskandidat for Det Radikale Venstre i Region Hovedstaden
I professor Søren Risbjerg Thomsens prognose har VKO 18 mandater i Region Hovedstaden - akkurat som S, SF og Enhedslisten, og i Region Midtjylland har VKO 19 madater - ét mandat mere end S, SF og EL.
Radikal nøgleposition
Med den kombination besidder de Radikale "en nøgleposition", siger den radikale spidskandidat for hovedstaden, Kirsten Lee.
"Jamen, vi er på ingen måde låst fast i nogen retning. Vores holdning er, at jeg er kandidat til regionsrådsformand i hovedstaden, og hvis det er sådan, at jeg kan blive regionsrådsformand ved hjælp af stemmer fra venstre eller højre side, så vil jeg gøre det," siger Kirsten Lee til Altinget.