Regioner og virksomheder til regeringen: Vi er klar til at rense fortidens store forureninger

HØRING: Mens regeringen tøver med at finde penge til generationsforureninger, melder både regioner og virksomheder sig klar til at komme i gang. Vi har den viden, der skal til, lyder det. Nu handler det om at finde pengene.

Chemikalefabrikken Cheminova har bidraget til flere af landets store forureninger.
Chemikalefabrikken Cheminova har bidraget til flere af landets store forureninger.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Hjalte T. H. Kragesteen

Oprensninger vil i sig selv skabe arbejdspladser. Og på den lidt længere bane, vil det kunne give en kolossal vækst for de teknologiudviklere, som arbejder internationalt.

Maiken Faurbye
Department manager, Kryger A/S

Utålmodigheden er ikke til at tage fejl af.

På begge sider af det politiske spektrum på Christiansborg har kritikken af regeringen været hård, fordi den ikke har sat en eneste krone af til generationsforureninger på finansloven.

Der er da heller ikke andet end politisk handling fra Folketinget, der står i vejen for at sætte i gang flere steder. Det meddelte både Danske Regioner og flere virksomheder under en høring om generationsforureninger i Folketinget onsdag.

0:000:00