Debat

S: Grønt Danmarkskort er præcis det, der efterspørges

DEBAT: "Hvad skal vi bruge det danske areal til i fremtiden?", er vi nødt til at forholde os til. For der bliver rift om arealerne. Grønt Danmarkskort er et skridt på vejen, skriver Christian Rabjerg Madsen, MF (S).

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Rabjerg Madsen
MF for Socialdemokratiet

På det seneste har flere kommuner her på Altinget givet udtryk for, at de kæmper med, hvordan de skal udpege områder til Grønt Danmarkskort. Det er forståeligt, når man tænker på den usikkerhed, der har været omkring hele processen.

Først ville regeringen afskaffe Grønt Danmarkskort, og det fik selvfølgelig kommunerne til at sætte arbejdet på pause. Så lykkedes det alligevel Socialdemokratiet at få kortet med i aftalen om Planloven.

Derefter har vedtagelsen desværre været længe undervejs – blandt andet på grund af et stort antal høringssvar og et pludseligt regeringsskifte. Samtidig har flere kommuner været i tvivl om, hvordan man skal bruge Det Grønne Danmarkskort i praksis.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Regeringen er nu endelig kommet med et udkast til en vejledning. Jeg håber, at vejledningen meget snart ligger i en endelig udgave, så vi for alvor kan komme i gang med arbejdet.

Grønt Danmarkskort løser koordinationsproblemer
Et andet arbejde, der har været længe undervejs, er en rapport fra Teknologirådet, der nu ligger færdig efter 2,5 års indsats. Det overordnede spørgsmål er, om vi kan få plads til alt det, vi gerne vil med Danmarks areal.

Grønt Danmarkskort er netop et forsøg på at lave en større strategisk planlægning af Danmarks naturområder.

Christian Rabjerg Madsen
MF (S)

Konklusionen er, at det kun er muligt via større planlægning og koordination på tværs af kommunegrænser.

Derfor glæder jeg mig stadig over, at Det Grønne Danmarkskort blev bevaret. For Grønt Danmarkskort er netop et forsøg på at lave en større strategisk planlægning af Danmarks naturområder. Kun ved at få overblik over både nuværende og potentielle naturområder bliver det muligt at vurdere og prioritere, hvad arealerne skal bruges til.

Udpegningen gør det også muligt at skabe sammenhængende korridorer på tværs af kommunegrænser til gavn for både dyre- og planteliv. Efterhånden som Danmarkskortet realiseres, sikrer vi, at naturområderne bliver forbundet i stedet for at ligge som isolerede øer. Det gør, at vilde dyr og planter kan sprede sig naturligt på tværs af landet.

Staten skaber kommuners frihed
Det Grønne Danmarkskort er et godt eksempel på, at staten sætter nogle rammer, som kommunerne får frihed til at udfylde. I nogle områder kan der være basis for at kombinere natur og erhvervsinteresser, mens det andre steder er mest fornuftigt at fokusere på en af delene. Bare det at få igangsat et struktureret forløb, hvor man fastlægger, hvad der er mest hensigtsmæssigt, er et vigtigt skridt.

Planloven er helt sikkert ikke perfekt i dag – det er også derfor, at effekterne af den nye planlov skal evalueres inden 2020. Men den er et godt udgangspunkt, der skaber rammerne for Danmarks arealanvendelse.

Når kommunerne er kommet rigtigt i gang med arbejdet, kan vi løbende vurdere, om loven lever op til hensigterne. I den forbindelse skal regeringen sørge for, at Grønt Danmarkskort lever op til det store potentiale, det indeholder.

Og hvis vi fremover kan få gang i endnu flere initiativer som Grønt Danmarkskort, er vi godt stillet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

0:000:00