S topper gruppestøtten

DOKUMENTATION: Socialdemokraterne har ingen grund til sure miner, når det handler offentlige støttekroner. Partiet får kun 150.000 kroner mindre fra staten end Venstre gør, viser tal. S topper støtten fra Folketinget.
Mikael Børsting
Fakta
Gruppestøtten

  • Gruppstøtten bliver udbetalt til partierne en gang om året. Gruppestøtten afhænger af antallet af folketingsmedlemmer.

  • Grupperne får 38.238 kroner om måneden pr. medlem.

  • Ministre og Folketingets formand får kun en tredjedel af de 38.238 da de har et sekretariat i forvejen.

  • Socialdemokraterne fik i 2004 (seneste regnskab) 26.039.904 kroner, mens Folketingets største parti Venstre fik 24.404.622 kroner.

  • Partistøtten

  • Indenrigsministeriet udbetaler hvert år den såkaldte partistøtte. En støtte hvert folketingsparti får alt efter hvor mange stemmer, de fik ved det seneste folketingsvalg.

  • Hver stemme giver 23,75 kroner om året. Partistøtten for 2005 blev beregnet ud fra valget i 2001, hvor S fik 1.003.323 stemmer og V 1.077.858.

  • S fik 23.828.921,25 kroner, mens V fik 25.599.127,50 kroner i partistøtte 2005.

  • Partistøtten for 2006 bliver beregnet ud fra valget 2005.


  • Kilde: Altinget
    Der har været sagt og skrevet meget om partistøtte, men statens fordeling af midler til Folketingets to største partier går stort set lige op.

    Især Socialdemokraterne har brokket sig højlydt over Venstres pengemaskine, efter LO i 2003 trak deres bidrag til S tilbage.

    De seneste regnskaber (2004) for de to partiers tilskud fra private virksomheder og organisationer udkommer først til efteråret. Men fokuserer man udelukkende på statens fordeling, så har S ingen grund til sure miner.

    V-ministre får mindre støtte
    S topper gruppestøtten på Christiansborg med lidt over 26 millioner kroner, mens Venstre må nøjes med 24,4 millioner om året. De tolv ministre og Folketingets formand får nemlig kun en tredjedel i statstilskud af det beløb, som hvert folketingsmedlem får - nemlig 38.238 kroner om måneden.

    0:000:00