Af Anders Samuelsen (R)
Europaparlamentariker
 

Hvis man drømmer hede drømme om at få en Porsche i julegave og "kun" får en Mercedes, hvor utilfreds kan man så tillade sig at være? Ja, hvis alternativet til Porschen tegnede til at blive et rustent løbehjul, er en Mercedes vel et godt bytte, men gaver bliver åbenbart opfattet forskelligt her først i december.

Stærk kemi-lobby
Tag nu Greenpeace. Sent torsdag aften indgik Europa-Parlamentet og Rådet et kompromis om kemikalieloven REACH. Det har været en lang og sej kamp, og de af os, der prioriterer sundhed og miljø over kemikalieproducenternes interesser, havde et dårligt udgangspunkt. Kemi-lobbyen kæmpede mod ny og strengere lovgivning med enorme ressourcer i ryggen, så drømmen om fælles europæiske regler til gavn for forbrugere og miljø risikerede undervejs at udvikle sig til et mareridt.

I går lykkedes det så alligevel at få en aftale i land, og selv om kompromiset ikke levede op til mine og miljøorganisationernes allerhedeste ønsker, kom Europa-Parlamentets forhandlere faktisk tættere på, end mange havde turdet håbe.

Jeg har ellers haft et forbilledligt samarbejde med Greenpeace om REACH – de har kæmpet for deres sag uden at miste sans for de politiske realiteter. I dag var jeg knap så imponeret over dømmekraften.

Anders Samuelsen (R)
MEP

Greenpeace ærgrer sig over Mercedes
Fredag morgen blev kompromiset så debatteret i de danske medier, og her blev jeg mildest talt overrasket over udmeldingerne fra Greenpeace. Jeg har ellers haft et forbilledligt samarbejde med Greenpeace om REACH - de har kæmpet for deres sag uden at miste sans for de politiske realiteter. I dag var jeg knap så imponeret over dømmekraften.

Greenpeaces vurdering af REACH i bl.a. radioens P1 kan opsummeres således:

"Vi er lykkelige for resultatet, MEN..."

Og det viste sig at være et rungende "men". Efter den indledende ros på et par sekunder fulgte en flere minutter lang svada om, hvor meget, der IKKE blev sikret med kompromiset, og om hvor godt det BURDE have været. Med andre ord: Greenpeace ærgrede sig enormt over den nye Mercedes - de ville hellere have haft en Porsche. Og det ville de fleste danske politikere da også. Porschen var bare ikke en realistisk mulighed. Den ville der aldrig blive politisk flertal for.

I stedet for at glæde sig over, at kompromiset sikrede europæerne en Mercedes i stedet for et rustent løbehjul, ærgrede Greenpeace sig over, at glasset "kun" var fire femtedele fyldt. Lyttere uden kendskab til detaljerne i REACH måtte sidde tilbage med et billede af en kemikalielov, der i bedste fald var ligegyldig, i værste fald en forringelse. Det billede er forkert.

Industrien skal udskifte farlige stoffer
Virkeligheden er, at vi nu får styr på tusindvis af farlige stoffer. Virkeligheden er, at vi nu kræver, at industrien dokumenterer, at deres kemikalier ikke er skadelige. Virkeligheden er, at industrien nu skal udskifte farlige stoffer med mindre farlige, hvis det kan lade sig gøre.

Industrien bliver altså pålagt udgifter for mange milliarder, hvilket da også har bragt kemi-lobbyen helt op i det røde felt med dommedagsscenarier om tabte arbejdspladser og konkurrencekraft. Det er industrien og store dele af den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, der har grund til at ærgre sig i dag. Vi andre burde rose Parlamentets forhandlere til skyerne over et resultat, der gør en verden til forskel for både sundhed og miljø.

Greenpeaces reaktion på REACH var urimelig overfor de af mine kolleger, som nu i flere år har arbejdet i døgndrift med at sikre et godt resultat. Det gælder bl.a. engelske Chris Davies, som vi ikke kender i Danmark, men som i 25 år har arbejdet som politisk valgt miljøaktivist. Er han tilfreds - og det er han - kan vi andre ånde lettet op og ønske hinanden tillykke. Opfordringen er hermed givet videre til Greenpeace.