SF klar med nyt forslag: Vil hæve straffen for forbrydelser mod fredede dyr

Det skal straffes hårdere at skyde en ulv eller forgifte rovfugle, mener SF. Forslaget møder sympati men også skepsis i blå blok.

Straffen for at skyde en ulv, skal være hårdere, mener SF.
Straffen for at skyde en ulv, skal være hårdere, mener SF.Foto: /ritzau/Lars Rasborg
Hjalte T. H. Kragesteen

Hammeren skal falde hårdere, hvis man med fuldt overlæg tager livet af fredede dyr.

Det mener SF, der derfor netop har fremsat beslutningsforslag om hårdere straffe.

”Jeg kan ikke holde ud at læse flere historier om drab på fredede dyr. Der skal hårdere straffe til, som afskrækker folk for at gøre det her,” siger naturordfører Rasmus Nordqvist.

0:000:00