SF: Manglende randzoner i strid med pesticid-løfter

VANDMILJØ: Randzoner var en del af implementeringen af pesticid-direktivet. Når randzonerne halveres, må regeringen sikre vandmiljøet på andre måder, mener SF. Miljøministeren afviser.
Anders Jerking

Regeringen har selv indberettet til EU, at randzonerne skulle beskytte mod pesticider. Det lever man ikke længere op til.

Steen Gade (SF)
Fødevareordfører

Beslutningen om at halvere randzonerne betyder, at Danmark ikke længere lever op til de pesticid-løfter, vi har afgivet til EU. Det mener SF, som derfor kræver nye initiativer til at beskytte vandmiljøet mod sprøjtemidler.

Regeringens beslutning om at halvere randzone-arealet medfører, at der opstår et efterslæb i forhold til kvælstof-reduktion og i forhold til at oprette ny natur. Men nu viser det sig, at beslutningen også kan påvirke Danmarks pesticid-politik.

I hvert fald har Miljøministeriet flere steder selv fremhævet, at randzonerne er et af virkemidlerne, som sikrer, at Danmark kan leve op til EU's direktiv om bæredygtig anvendelse af sprøjtemidler.

0:000:00