SF's grønne kæmpe takker af

Vindmøllen snurrer og snurrer på Steen Gades kontor.

SF's grønne kæmpe er så småt begyndt at pakke sammen, efter vælgerne torsdag dømte ham ude af Folketinget. Tirsdag flytter han endeligt ud, lyder det. Men legetøjs-vindmøllen, der troner mellem et utal af papirstakke på det hvide bord midt i kontoret, står stadig. Og Steen Gade gør, hvad han kan for at holde propellen i gang.

Møllen får endnu et skub, så den kan snurre rundt igen, mens han fortæller om sit politiske livs vigtigste lærdom.

"Mange siger, 'hvad hjælper det overhovedet med alle de politisk forslag og mål?'. Men for mig er der ingen tvivl. Politik virker. Det er min lære," siger Steen Gade.

Jeg kan godt blive grebet af små-fortvivlelse over, at viljen først kommer, når lokummet er ved at brænde.

Steen Gade (SF)

Han adresserer i den forbindelse selv vindmøllen på bordet:

"De dér står der jo på grund af politik. Ikke af politik alene, men politiske rammebetingelser i kombination med innovative folk har gjort det muligt," siger han og kommer også med et andet eksempel:

"Globalt fik vi gjort ozonhullet mindre. Vi vedtog Montreal-protokollen i 1987, som hele verden i løbet af nogle få år blev enige om. Og det er et klart eksempel på, at politik rent faktisk virker."

Steen Gade blev første gang valgt til Folketinget i 1981 og har siden da brugt 28 år af sit liv på Christiansborg. Da han i starten af 90'erne gik efter formandsposten i SF, var det med prædikatet "grønne Steen", som signalerer, at han tilhører den fløj i SF, hvor det grønne område betyder mest.

En smuttur som direktør for Miljøstyrelsen fra 1999-2003 blev det også til, inden han igen kom i Folketinget i 2005. Så hvor er miljøpolitikken i dag, hvis man sammenligner med 1981? Gade kommer med følgende bud:

"Forskellen er, at i dag ved vi på næsten alle områder, hvad vi bør gøre. Og meget af det, der skal til, er udviklet," siger Steen Gade, der fortæller, at man i starten af 80'erne endnu ikke var sikker på, om vindenergi kunne bære som fremtidig energi-teknologi.

Når lokummet brænder
Men selvom man både kender miljø-problemer og løsninger, er det ikke nødvendigvis et varsel om handling. For ifølge Steen Gade er der en tendens til, at man først begynder at rykke politisk, når problemerne er blevet meget tydelige.

"Vi har alt for længe haft viden om problemerne. Hvorfor fik vi en Biodiversitetskonvention i Rio (i 1992, red.)? Det var, fordi alle kunne se, det gik galt. Hvorfor fik vi en Klimakonvention i Rio? Det var, fordi alle kunne se, det gik galt. Så jeg kan godt blive grebet af små-fortvivlelse over, at viljen først kommer, når lokummet er ved at brænde," siger Steen Gade.

Konkret peger han også på kemiområdet, som går trægt, fordi der er store industrikræfter på spil.

"Hele kemikalieområdet med hormonforstyrrende stoffer er gået frygteligt langsomt. Jeg holdt den første høring om det i 1995. Det er 20 år siden. Så vi har kendt problemerne længe, men vi kæmper imod store økonomiske interesser," siger Steen Gade.

Han nævner også naturens mangfoldighed som et område, hvor der stort set ikke er fulgt op med handling.

"Det er gået ned ad bakke, og der er aldrig rigtigt blevet leveret på det. Det er først nu, at skeen er ved at blive taget i den anden hånd. For vi har fået Naturplan Danmark og en naturfond," siger Steen Gade.

Grøn alliance i 80'erne
Han fremhæver - nok ikke underligt - de røde regeringsperioder som de mest grønne. Men også under Schlüter-regeringen i 80'erne var der fremskridt. Man taler tit om det sikkerhedspolitiske flertal uden om den borgerlige regering, men Gade lægger vægt på, at det flertal også var grønt.

"De Radikale var den borgerlige regering utro. Også på det grønne. Det betød blandt andet, at vi kunne presse Økologiloven igennem i en alliance mellem SF og Radikale. Vi lavede mange ting med Lone Dybkjær (daværende miljøordfører for Radikale, red.)," siger han.

Faktisk nævner Steen Gade netop Økologiloven fra 1987 som det politiske resultat, han er allermest stolt over.

Minister for en uge
For nylig udtalte Venstres nestor Bertel Haarder, at Steen Gade er den bedste miljøminister, som Danmark aldrig fik. Gade takker for rosen, men minder om, at han i tiden som chef for Miljøstyrelsen faktisk fungerede som miljøminister. Det var under COP 8 i New Dehli, fordi miljøminister Hans Christian Schmidt (V) måtte melde afbud.

"Jeg har været minister i én uge, hvor jeg blev udnævnt af Anders Fogh Rasmussen. Så sad jeg dér med alle EU's miljøministre foran mig," griner Steen Gade.

Spøg til side. Faktisk kunne han sagtens se sig selv som rigtig miljøminister. Og det var i hvert fald ikke med egen god vilje, at Villy Søvndal (SF) i 2011 valgte Ida Auken (SF – nu R) i stedet.

"Jeg vil ikke sige, at jeg ærgrer mig over det. Men jeg tror, jeg ville have været en god miljøminister. Det var ikke mig selv, der valgte det fra," siger Steen Gade.

Regeringen var ikke rød
Om SF's regeringstid fortæller Gade, at han er stolt af regeringsgrundlaget på det grønne område, og at SF har meget af æren for den grønne del af grundlaget.

"Det var i høj grad fra det her lille kontor, der blev skrevet meget af det grønne, der står i regeringsgrundlaget. Det var SF, der satsede alle pengene på det grønne i det sorte tårn. Det var ikke de andre," siger Steen Gade, der erkender, at alt med SF-briller bestemt ikke var perfekt:

"Regeringen var ikke rød, men det var, fordi der ikke var rødt flertal. Den var lyserød og delvist blå på nogle områder. Men det grønne fik et kæmpe løft, selvom det hele ikke blev realiseret."

Ærgrer sig over Dong-salg
Han ærgrer sig over, at betalingsringen og omlægningen af bilafgifterne ikke blev til noget. Ingen af delene fik dog umiddelbart SF til at træde ud af regeringen. Det var først, da partiet havde medvirket til at sælge dele af Dong til Goldman Sachs, at det blev for meget. Det var ikke Steen Gade, der forhandlede den aftale på plads, men han endte med at skrive under på vegne af SF. For eneste gang under dette interview lægger Steen Gade ansigtet i gravalvorlige folder:

"Jeg skrev under af én eneste grund: At man ikke løber fra sine aftaler. Det var kun derfor," siger han.

Men er du ærgerlig over, at SF var med til det?

"Ja, det var ikke en ønske-model for mig. Og heller ikke en ønske-model for SF. Men jeg er meget lidt vidende om Dong-salget. Men jeg ærgrer mig over, at det blev solgt til nogen, der var i skattely," siger Steen Gade.

Fremhæver Konservative miljøministre
I sin tid i Folketinget har Steen Gade haft et utal af politiske med- og modspillere. Og hvem har gjort størst grønt indtryk? Det er såmænd to Konservative miljøministre.

"Jeg vil bestemt fremhæve Connie Hedegaard, som jeg faktisk tror, at jeg næsten er enig med om alt. Per Stig Møller udviklede sig også til at blive en god miljøminister," siger Steen Gade.

I det nye Folketing peger Steen Gade på Alternativets Christian Poll, Socialdemokraternes Jens Joel og Enhedslistens Maria Gjerding som politikere, der har potentialet til at blive synonym med den grønne omstilling. Udover naturligvis sine egne kolleger i SF, hvor miljøordfører Lisbeth Bech Poulsen og formand Pia Olsen Dyhr bliver fremhævet.

Der er ikke meget at komme efter på den borgerlige fløj, mener Steen Gade. Heller ikke hos Konservative, der ellers ofte slår sig op på at være det grønne parti i blå blok:

"Siden Connie Hedegaard har der ikke rigtigt været nogen. Og de borgerlige er gået til valg på, at landbruget skal kunne gødske, alt det de vil. Det er jo pip, og det kan måske sætte 20 års indsats over styr," siger Steen Gade.

Forfatter og foredragsholder
Med 28 år i Folketinget er det definitivt slut med den politiske karriere. Men "grønne Steen" går ikke på pension. Han har planer om at skrive en bog om grøn omstilling, som gerne skal danne grundlag for en række foredrag.

"Jeg har i flere år haft lyst til at skrive en konkret vision om en bæredygtig omstilling. Det er den højskolelærer, som jeg aldrig blev, der trækker i mig," siger Steen Gade.

Han tager et gult papir frem fra en af bunkerne, vender det om og begynder så at tegne på den blanke bagside. Fire cirkler skal der bruges for at forklare hovedproblemstillingerne i visionen. En til CO2-udledning, en til cirkulærøkonomi, en til klimatilpasning og en til biodiversitet. Og efter betænkningstid udvider han modellen med en ny cirkel.

"Der skal også tænkes økonomi ind i det hele. Vi fik vedtaget et grønt nationalregnskab, og det skal udvikles, så vi får et naturregnskab," siger Steen Gade.

Hvornår bogen er klar er uvist, men han lover Altingets udsendte et eksemplar, når den er klar. Steen Gade er vist ikke helt færdig med at blande sig i dansk miljøpolitik.