Skatteministeriet afviser vismands-kritik: Vi bruger officielle brændeovnstal

BRÆNDEOVNE: Vi har brugt de senest tilgængelige sammenlignelige tal, lyder det fra Skatteministeriet efter vismændene har beskyldt embedsmændene for at bruge gamle brændeovnstal. Råd mener vismændene har fat i den lange ende.

Vi har brugt de senest tilgængelige konsistente og sammenlignelige tal, lyder det fra Skatteministeriet efter kritik fra vismændene. 
Vi har brugt de senest tilgængelige konsistente og sammenlignelige tal, lyder det fra Skatteministeriet efter kritik fra vismændene. Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix
Morten Øyen

Det kan godt være det er forglemmelse, sjusk eller ren opgaveproces i ministerierne. Det er i hvert fald ærgerligt for politikerne, som får forkerte informationer og kan ende med at træffe beslutninger på et mangelfuldt grundlag.

Kåre Press-Kristensen
Seniorrådgiver, Det Økologiske Råd

Skatteministeriet holder fast i sin vurdering af de samfundsøkonomiske omkostninger fra brændeovne. Det på trods af at de økonomiske vismænd har kritiseret embedsmændenes beregninger for at undervurdere skaderne fra brændeovne markant.

Fakta
Her kan du læse hele svaret fra Skatteministeriet: 

Det tværministerielle udvalg bag AT-analysen om eksternaliteter har anvendt officielle tal for helbredsomkostninger fra Miljø- og Fødevareministeriet. Tallene baserer sig blandt andet på samme statistiske værdi af et liv, som benyttes af Finansministeriet.

Disse opgørelser af helbredsomkostningerne er de senest tilgængelige konsistente og sammenlignelige tal på tværs af forureningskilder m.m. I AT-analysen foretages netop en tværgående analyse. Anvendelsen af de officielle tal gør også analysen sammenlignelig med andre officielle analyser, som baserer sig på samme værdi af et statistisk liv.

Det er dog velkendt, at der er betydelig usikkerhed forbundet med opgørelsen af forureningsomkostninger generelt, blandt andet som følge af usikkerhed om såvel data for fx helbredsvirkninger som de beregningsmetoder, der anvendes.

Kilde: Skatteministeriet

Det fremgår af et skriftligt svar fra Skatteministeriet til Altinget.

Svaret fra ministeriet har været undervejs siden vismændene i Altinget kritiserede regeringens afgifts- og tilskudsanalyse for at bruge gamle tal i afsnittet om omkostningerne ved brændeovne.

0:000:00