Skovejere må vente i månedsvis på tilskud

TILSKUD: På grund af it-problemer er der lange udsigter til, at staten igen kan udbetale tilskud til skovrejsning og skov med biodiversitetsformål. Det kan skade viljen til at omlægge, advarer aktører.

It-problemer i Landbrugsstyrelsen betyder, at sagsbehandlingen af tilskud til skov forsinkes i månedsvis. 
It-problemer i Landbrugsstyrelsen betyder, at sagsbehandlingen af tilskud til skov forsinkes i månedsvis. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Anders Brønd Christensen

Ved årskiftet overtog Landbrugstyrelsen ansvaret for at udbetale tilskud til skovrejsning fra Miljøstyrelsen, men overdragelsen er kommet skævt fra start.  

Landbrugsstyrelsen har nemlig brug for mere tid til at iværksætte de nødvendige it-løsninger, der skal til, for at man kan føre kontrol med udbetalingerne, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside, og derfor bliver udbetalingerne nu forsinket. 

Lang ventetid
Det ærgrer direktør i Dansk Skovforening, Jan Søndergaard, der understreger, at forsinkelsen langt fra er rutine.

Dokumentation

Fakta: Sagen kort. 
Landbrugsstyrelsen har overtaget opgaven med at udbetale tilskud til skovrejsning fra Miljøstyrelsen, der stoppede med at behandle ansøgninger om udbetaling af tilskud 1. oktober 2018. Som følge heraf har ansøgningerne hobet sig op, og Landbrugsstyrelsen vurderer nu, at det for nogle sager vil tage over fire måneder at få dem behandlet. Landbrugsstyrelsen oplyser, at der ved årsskiftet var ubehandlede ansøgninger for i alt 7,9 millioner kroner, men at sagsbehandlingstiden for andre kommende ansøgninger også kan risikere at blive længere. 


0:000:00