Steen Gade: Fisk kan ikke tale

”Fisk kan ikke tale, så jeg har gjort mig til talsmand for både fisk og fugle.”

Sådan sammenfattede Rav-Aage ofte sin livslange kamp mod Cheminovas forurening. Han advarede som den første – og alt, alt, alt for længe som den eneste – mod det, der blev Danmarks største miljøforurening og miljøskandale. En sag, der begynder allerede før krigen i Gladsaxe, og som stadig ikke er færdig. Høfde 42 med giftdepotet stikker stadig mere og mere ud i havet, og på selve fabriksgrunden har vi nok heller ikke set alt. 

Hele forløbet og Rav Aages historie er netop udkommet som bog på forlaget Rebild: ”Fisk kan ikke tale – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening”. Det er en dramatisk historie om store økonomiske interesser, myndighedssvigt, om sammenspisthed og lysten til at lukke øjnene, når arbejdspladser er i spil. Men også om grønne ildsjæle, vedholdenhed, og at det kan nytte at holde fast. Og så om at sund fornuft og tro på, hvad du ser og lugter, er afgørende i et samspil med eksperter, der tør sige fra.

Det er efter min mening den vigtigste miljøbog, der er udkommet i år. Der er på en måde en lige linje mellem Carsons bog fra 1962: ”Silent Spring”, der for første gang advarer mod kemikaliebombardementet, og som skaber grundlaget for det, vi i dag kalder miljøpolitik, og så denne bog. Så læs den.

For at prøve at lære af forløbet og – lige nu – for at benytte den til at sætte dagsordenen for en række af de beslutninger om oprydning af de store jordforureninger og udsivning af kemikalier til overfladevandet, der skal tages i løbet af de kommende år. 

I 2019 træder en afgørende ændring af jordforureningsloven i kraft. Nemlig at der skal ses på mere end grundvand og menneskers sundhed, når der skal tages stilling til oprydninger med mere.

vigtigere bør vi nu sætte alle kræfter og penge ind på at udvikle rensningsteknologier, der kan klare forureningerne

Steen Gade

Fremover skal også påvirkningen af overfladevand tages ind i beslutningerne. Det hænger sammen med, at vi nu nærmer os absolut sidste fase for gennemførelsen af vandrammedirektivet, der jo kræver, at alle vandløb og vandområder nær kysten har god økologisk tilstand senest i 2027. Og vandrammedirektivet omfatter foruden forureningerne fra landbrug også forurening med miljøfarlige og miljøfremmede stoffer.

Det vil sige, at alle regioner har 2018 til at skabe sig et overblik over, hvor det er nødvendigt med indsats for de forureninger, der truer overfladevand og internationale naturområder.

Og så til Høfde 42. For et flertal i Folketinget afviste sidste år en hurtig oprydning og henlagde diskussionen om oprydning til forhandlingerne mellem regionerne og staten om en fornyet aftale i 2019 om oprydning af jordforureninger. En aftale, der grundlæggende handler om, hvor mange penge regionerne kan bruge til oprydning, herunder prioriteringer. 

Diskussionen om penge er naturligvis vigtig, for oprydningen alene af Høfde 42 er vurderet til 250 millioner kroner. Og der er brug for en bedre aftale. Både en aftale om øgede beløb i de kommende år, og oveni det en låneordning, der vil kunne gøre det lettere for nogle af de rigtig store forureningsager som høfde 42, som ellers aldrig bliver løst.

Og her haster det, for med klimaændringerne kommer flere voldsomme storme og risikoen for at havet ”løser” giftproblemerne en gang for alle, ved at skylle giftbomben ud i havet, vokser dag for dag.

Men næsten vigtigere bør vi nu sætte alle kræfter og penge ind på at udvikle rensningsteknologier, der kan klare forureningerne. På Høfde 42 er det kviksølv, der er det største udfordring, ligesom det for øvrigt er rigtig mange andre steder i verden. De, der kommer først med udvikling af rensningsteknologier, der kan fjerne kviksølv, vil opnå en mægtig fordel på et kæmpe ”marked”.  

For vi skal vel ikke blive ved i al evighed at fylde alt vort farlige affald i det store hul i Langøya i Oslofjorden. Faktisk en skændsel, at det stadig opfattes som det bedste, vi kan gøre ved de værste og mest giftige affaldsfraktioner. Primitivt og meget lidt i trit med den store verbale tilslutning til begrebet cirkulær økonomi.

...

Steen Gade bidrager til klummen 'Grønne linjer' i Altinget. Steen Gade har været aktiv i miljø- og klimakampen gennem 35 år som politiker (SF) og som direktør i Miljøstyrelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.