Steen Gade: Gør plast-kampen til et folkeligt projekt

Plastforureningen i havene har været kendt længe, men det er faktisk først for nylig, at det har ført til så alvorlig bekymring, at store græsrodsinitiativer og politiske initiativer har markeret sig. Først var det døde og opskårne søfugle fyldt med sodavandskapsler, der fyldte billedet, senere viden om de kæmpestore ”plast-øer”, der svømmer rundt i oceanerne.

Men i dag er det først og fremmest mikroplast, der vækker den nødvendige bevidsthed.

Og igen gribes man af forundring over, at vi åbenbart aldrig rigtig fatter alvoren, før advarselslamperne blinker rødt. Og det gør de. Plast findes i dag overalt på kloden, det neddeles over tid i mindre og mindre stykker og ender som mikro- og nanoplast.

Mikroplast findes i organismer på alle niveauer i den marine fødekæde, og vi mennesker udsættes for mikroplast via fødevarer. Vi er jo sidste led i fødekæden. Og der er i dag så megen plastik i miljøet, at selv om vi stopper med at sprede mere, vil skaderne på organismer stige i de kommende mange år. Det skal så ses i sammenhæng med, at mængden af plastaffald ikke falder. Den bare stiger og stiger ude i virkeligheden fra den fattigste landsby til de rigeste byer.

Lad os få ”Uden mikroplast”-skilte i butikkerne og annoncer, indtil et forbud er på plads.

Steen Gade

Vi har så svært ved at fatte, at der ikke er noget, der hedder BORTE. Vores viden er heller ikke på plads endnu. Hverken om risiko eller omfang. Men når det gælder mikroplast, føler jeg mig overbevist om, at vi kan lære af den viden, vi i dag har om partikler i luften. Nemlig, at det er de små, der er de farligste.

Det er derfor, at den tænkning, der skal styre indsatsen, skal tage udgangspunkt i cirkulær økonomi-tænkning. Ikke blot i bortskaffelse. Vi må få det lært. Borte ER borte. Vi hænger på, hvordan vi indretter os, og hvad vi siger ja til.

Jeg håber, at regeringens rådgivende udvalg om cirkulær økonomi for alvor tager fat på plast, når de 7. juni offentliggør deres rapport. Vi kan ikke blive ved med at stille os tilfreds med at brænde plast af.

Problemerne er reelle og ganske omfattende, men det var mest hånlatter, der mødte Margrete Auken, da hun i 2015 udsendte en pressemeddelelse om en stor grøn sejr. Hun havde nemlig fået gennemslag i Europa-Parlamentet for forslaget om indgreb over for plastposer. Ha ha, lød det mange steder. "Er intet virkelig for småt?" tænkte mange dengang.

Siden har piben fået en noget anden lyd, heldigvis. Tirsdag 26. april meddelte miljøministeren således, at der skal laves en samlet dansk handlingsplan mod plastforurening – netop dagen før et beslutningsforslag om en handlingsplan fra den grønneste del af oppositionen kom til 1. behandling. Godt, at der nu er fuld enighed om det første skridt til handling. Indtil nu er den eneste særlige danske indsats bevillingerne på Finansloven for 2015 og 2016 for at skabe den nødvendige videnopbygning.

Andre lande er i fuld gang – nogle ligefrem med forbud mod de tynde plastposer, og i EU-samarbejdet forventes en fælles plan at kunne vedtages inden årets udgang. Som så ofte er indsatsen i fællesskab i EU-samarbejdet længere fremme i skoene, end vi taler højt om herhjemme.

EU-processen og den stadigt stigende offentlige opmærksomhed har heldigvis samtidigt tilvejebragt et fælles fodslag i Danmark for at få et forbud mod mikroplast i kosmetiske produkter. Men vi har brug for mere end det, og ingen behøver at vente, til en samlet handlingsplan er på plads – heller ikke detailhandelen og virksomhederne.

Forbrugerne kan allerede få hjælp til at undgå mikroplast i kosmetiske produkter hos Plastic Change og Det Økologiske Råd, og jeg venter spændt på forretninger og kæder, der går forrest. Ligesom Matas i sin tid med phthalater og COOP med økologi.

Lad os få ”Uden mikroplast”-skilte i butikkerne og annoncer, indtil et forbud er på plads.

En af de vigtigste metoder for at få farlige kemikalier ud af produktionen har været at fremme substitution. Altså at erstatte farlige stoffer med ikke–farlige. Vi har bestemt også brug for substitution på det her område og gerne støtte gennem indkøbspolitik og bevillinger til at finde de ting, der kan erstatte mikroplast.

Og så har vi brug for at få spredt viden om alle de virksomheder, der rundt omkring faktisk allerede er i gang med at samle gamle fiskenet, kunstgræsplæner og alt mulig andet plastaffald og genanvende det. De skulle gerne kigge ind i en fremtidig god økonomi.

Og så har vi forunderligt nok fået næsten et år foræret til at komme med indspil til en kommende handlingsplan.

Jeg håber, græsrødder, organisationer, virksomheder og enkeltpersoner vil komme med indspil og sende dem til miljøministeren. Han har ikke direkte bedt om at få forslagene tilsendt, men han har sagt, at forhandlingerne om en handlingsplan først skal påbegyndes, når EU’s er færdig – formentlig til december.

Og det er jo ikke hverdagskost, at denne regering på forhånd annoncerer, at den er villig til at tage flere og måske bedre initiativer, end der besluttes i EU-samarbejdet. Og det er heller ikke hverdagskost, at plastindustrien og de grønne organisationer arbejder sammen. Så det er om at gribe chancen – også for ministeren.

Min opfordring til miljøministeren er derfor: Lav en åben postkasse på Miljøministeriets hjemmeside, bed om forslag fra danskerne, lov at læse dem og lade dem indgå i arbejdet med en handlingsplan. Det værste, du kan risikere, er at blive populær.

...

Steen Gade skriver klummen 'Grønne linjer' i Altinget. Steen Gade har været aktiv i miljø- og klimakampen gennem 35 år som politiker (SF) og som direktør i Miljøstyrelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.