Kommentar af 
Steen Gade

Steen Gade: Naturkapitalen fosser ud af kommunekasserne

KLUMME: Naturkapital har potentialet til, at naturen får ørenlyd hos talfolkene i Finansministeriet, skriver Steen Gade.

Foto: Colourbox
Steen Gade
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Engang var det meget almindeligt - dog mest ironisk og lidt for sjov – at snakke om ”naturen, det billige skidt”, og resultatet er bestemt også blevet derefter.  

Den biologiske mangfoldighed – biodiversiteten - i Danmark er under stadig forringelse. Eller som det er udtrykt i den omfattende europæiske rapport fra Det Europæiske Miljøagentur i 2015 over miljøtilstanden i Danmark: ”Biodiversiteten fortsætter med at gå tilbage på mange områder, men der er også nogle områder, hvor hastigheden i forringelserne er formindsket”.  – Den sidste del af udsagnet er næsten det mest afslørende, især når vi ved, at det er både et globalt mål og EU’s mål, at nedgangen i biodiversitet skal være helt stoppet i 2020.

Oprindelig var det også et globalt mål fra år 2000 til 2010 – og uden synderlig effekt. Så spørgsmålet er, om vi nu - yderligere 10 år senere – er ved at gentage os selv og bare vil udskyde målet? Og hvad skal der egentlig til for at få ørenlyd, når det gælder biodiversitet?

Giv biodiversitet en økonomisk værdi, har været et spor, som mange de sidste to årtier har arbejdet med for at få emnet ind på lystavlen. Det er jo desværre, som om alle beslutninger flyder meget lettere igennem, hvis man kan vise, at der er ”penge i det”. Det vil være lettere at overtale aktører til at bevare og forbedre i stedet for at forringe. Og det vil være lettere at overbevise talfolkene i finansministerierne. Og ordet kapital kender alle beslutningstagere – både i den private og i den offentlige sektor.

Selvfølgelig vil man ikke kunne inkludere værdien af biodiversitet fuldt ud i rent økonomiske beregninger, fordi der heldigvis er så mange forskellige elementer knyttet til natur. Men der er udviklet meget solide modeller for beregning af naturkapitalen. Og heldigvis har vi nu også fået en dansk rapport om naturkapitalen i alle landets kommuner, der er lavet af Århus Universitet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.  Den er en naturlig videreførelse af det arbejde, der blev påbegyndt med Naturplan Danmark fra oktober 2014, og den er lavet på baggrund af de omfattende registreringer, vi har i Danmark af natur og biodiversitet.

Det kan blive et fantastisk godt redskab for alle, der vil prøve at sætte biodiversitet på dagsordenen, f.eks. i den kommende kommunalvalgkamp. Naturen er forvandlet fra at være ”det billige skidt” til at være en kapital, der skal værnes om og gerne yngle.

Naturkapitalen er bygget på en såkaldt ”bioscore” - model og analyseret for hver enkelt kommune. Kommunerne er ranglistet efter deres værdi. I top er Fanø og Læsø. Nok ikke så overraskende, men mere overraskende er det måske, at Struer er bundskraber og gør følgeskab i bunden af både Mors, Nordfyn og Lolland. Alle sammen store landbrugskommuner, hvor kapitalen i de sidste mange år er fosset ud af kommunekassen. En anden interessant iagttagelse er, at en kommune som København ligger i midten. Der er altså masser af argumenter for, at København synliggør og skaffer sig en meget mere offensiv biodiversitetspolitik. Og der er bestemt lette forbedringsmuligheder i de kommuner, der har ringe naturkapital. Lige fra kortlægning af potentialer, bevaring af gamle træer, udlæg af urørt skov, genopretning af vandløb og bevaring af ådale med græsning m.m. Det helt afgørende er faktisk at komme i gang med den slags konkrete målsætninger i landets kommuner og at inddrage borgerne direkte i opgaverne.

På landsplan er Danmarks Statistisk gået i gang med at udvikle naturkapitalregnskaber som en videreudvikling af det grønne nationalregnskab, hvor første udgave – for 2016 – bliver offentliggjort d. 15. marts. På den måde vil vi om få år være i stand til endnu tættere opfølgning – også på landsplan. Men der er jo ingen grund til, at vi holder os tilbage. Der er nemlig lette initiativer, der bare kan tages nu, mens vi fortsat venter på en samlet rammelovgivning om biodiversitet.  

Hvorfor skal enhver forringelse af biodiversiteten ikke betales tilbage til samfundet? Når der udstykkes til nybyggeri, når der bygges veje, når monokultur erstatter braklægning, når domiciler udbygger osv. Ja man kan ovenikøbet gå meget videre. Hvorfor skal ændringer og nye initiativer ikke øge biodiversiteten? Berlin har længe været i front på det her område, så også byerne skal være med.

Det er vigtigt, fordi det gavner vores velbefindende som mennesker, men især fordi det er en afgørende del af at efterlade kloden til de næste generationer i en stand, der ikke fratager dem handlemuligheder og livsvilkår.  Det nye er, at vi oven i i de argumenter har fået et nyt og slagkraftigt argument: Vi vil ikke acceptere, at kapitalen fortsat fosser ud af kommunekassen.

Se din kommunes bioscore her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

0:000:00