Debat

Uden kemi ville vi ikke være her

DEBAT: Kemi er ikke farligt, og derfor er der behov for en nuanceret debat i stedet for den entydigt negative opfattelse, som præger diskussionen. Det skriver Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI.

Der er behov for et opgør med det ensidige negative fokus på de negative sider af kemi. Det mener Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI.
Der er behov for et opgør med det ensidige negative fokus på de negative sider af kemi. Det mener Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef, DI

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv i kommentarfeltet nedenunder eller send dit indlæg til [email protected]

”Skru ned for kemi i hverdagen”, ”Forbrugerne har brug for en kemivagt” og ”Mor i krig mod kemi og ftalater”.

Dette er blot et lille udsnit af eksempler på overskrifter om kemi i landsdækkende medier i løbet af den sidste måneds tid. I den offentlige debat er ordet kemi efterhånden blevet synonymt med fare. Kun sjældent hører vi om det kemiske stof, som gør vores køleskabe mere hygiejniske eller den kemi, der ligger bag fremstillingen af vitaminer.

Kemi er ikke enten-eller. Vi har behov for at få balance i debatten. Kemi er ikke farligt. Uden kemi ville vi ikke være her, fordi livet i sig selv er en lang række kemiske processer. Og vi ville ikke have alle de goder, vi omgiver os med – lige fra benzin til bilen til tøjet eller brillerne, vi tager på.

Forsigtighedsprincippet giver en metode til at diskutere og vurdere nogle af de dilemmaer, som ofte opstår, når der skal tages stilling til anvendelsen af kemiske stoffer. Ét af de mest omtalte dilemmaer er brugen af solcreme med kemiske stoffer. 

Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef, DI

De skadelige kemiske stoffer skal vi regulere. Og det sker allerede i dag. Der er forskellige krav til brugen af forskellige kemikalier. Der er kemikalier, der kan være skadelige, hvis de er i direkte kontakt med huden. Men hvis det er blevet brugt til at fremstille elektronikken inde i en mobiltelefon, kommer vi som forbrugere ikke i kontakt med det.

Industrien tager ansvar 
Siden 2007 har EU’s REACH-forordning krævet, at virksomhederne udvikler og bruger kemiske stoffer forsvarligt i hele EU. Det ansvar er blandt andet sat i system ved at virksomheder, som ønsker at sælge stoffer, skal registrere alle oplysninger om stofferne hos det europæiske kemikalieagentur. Og for de mest problematiske stoffer vil der blive stillet krav om, at de skal igennem en særlig godkendelsesproces, som kan godkende stofferne til helt konkrete anvendelser, men ellers er forbudte.

Det ansvar har industrien taget på sig. Det er helt rimeligt, at de, der udvikler og markedsfører produkter, også har ansvaret for, at produkterne ikke skader sundheden og miljøet. Derudover baserer EU’s kemikalieregulering sig på forsigtighedsprincippet.

Forsigtighedsprincippet giver en metode til at diskutere og vurdere nogle af de dilemmaer, som ofte opstår, når der skal tages stilling til anvendelsen af kemiske stoffer. Ét af de mest omtalte dilemmaer er brugen af solcreme med kemiske stoffer.

Opgør med negativt fokus
I meget store mængder kan brugen af solcreme være skadelig, men i de rigtige mængder er det langt bedre end at blive solskoldet. Kemi har på mange måder forbedret vores liv og vores helbred. Der er behov for at gøre op med det ensidige fokus på de negative sider af kemi.

Vi vil derfor gerne deltage i en debat, hvor vi diskuterer de reelle dilemmaer. Det er én af grundene til, at erhvervsorganisationerne den 20. november holder Kemiens Dag for 10. gang. Og i år sætter vi fokus på netop forsigtighedsprincippet.

Du kan se mere her: http://di.dk/Virksomhed/Miljoe/Nyheder/Pages/ArrangementKemiensdag2014.aspx 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00