V: Vi er i fuld gang med at forbedre naturen

Af Erling Bonnesen (V)
Miljø- og fødevareordfører

For nyligt udkom en NOVANA-rapport, som har givet anledning til debat om, hvordan vores danske natur har det. Det er blevet fremhævet, at rapporten viser en tilbagegang i visse naturtyper på land.

Men det virker som om, at der mangler en del af historien. For hvad har vi fra politisk side gjort for at skabe en bedre natur og beskytte vores arter? Ser fremtiden for dansk natur helt sort ud?

Lad os fortælle hele historien.

Også fremgang i naturen
For jeg synes, at det i debatten er blevet glemt, at vi også har set en fremgang i visse naturtyper. Det gælder blandt andet højmoser og plantelivet i søer. Og når det netop er her, vi ser fremgang, så er det ikke tilfældigt. Fremgangen kan vi nemlig takke vores naturgenopretningsindsats for.

Fremgangen er i høj grad et resultat af den rydning og genopretning af hydrologiske forhold, som vi foretog i naturgenopretningsindsatsen. Ligeledes viser NOVANA-rapporten, at der for lysåbne naturtyper er en bedre tilstand i særligt beskyttede naturområder.

Naturen skifter ikke bare tilstand med et fingerknips, og vi bliver nødt til at have en vis tålmodighed, hvis vi vil vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Erling Bonnesen (V)
Miljø- og fødevareordfører

Det viser, at indsatsen inden for Natura2000 har haft en klar effekt. Vi kan se en forskel på den særligt beskyttede natur og den natur, der ligger uden for Natura2000. Det mener jeg er positivt; at vi kan se, at vores indsatser virker, når vi måler på naturen derude.

Det ser ikke så sort ud
Det er nemt at male det hele sort. Men skulle vi nu ikke få lidt flere nuancer ind i debatten.

Når jeg ser på dansk natur, så synes jeg ikke, det hele ser sort ud. Nej, jeg ser rigtig mange steder, hvor vi har en flot, varieret natur med masser af forskellige arter. Også selvom naturen ser bedre ud nogle steder end andre.

Som et resultat af landbrugets indsatser i 1990’erne, har vi i Danmark allerede sikret store reduktioner i udledningen af næringsstoffer. Det gavner dansk natur. Vi skal samtidig huske på, at vi i Danmark ikke kan tage hele kampen alene. I Danmark stammer cirka 2/3 af den luftbårne kvælstof fra udlandet.

Og hvis vi for alvor skal se resultater, så er der brug for, at vores nabolande også strammer op. Den tilbagegang i naturkvalitet, som vi har set grundet øget tilgængelighed af næringsstoffer, kan ikke blot tilskrives det danske næringsstofforbrug. Vi må se på det større billede – f.eks. også i Østersøen og Kattegat.

Nye tiltag
Jeg afviser ikke, at der fortsat er behov for at forbedre naturtilstanden. Vi er ikke i mål – og i Venstre er vi heller ikke stoppet med at bekymre os om naturbeskyttelse.

Det er også derfor, at vi løbende foretager vurderinger af naturen – og løbende kommer med passende nye tiltag. Vi arbejder netop nu på vores biodiversitetsstrategi, som skal sikre, at vi kan standse faldet i biodiversiteten. Det er et klart mål for os.

Men nogle gange må vi også slå koldt vand i blodet. Vi har lavet mange naturtiltag. Eksempelvis kom vi sidste år med en historisk ambitiøs naturpakke. Med naturpakken skulle der udtages 10.000 hektar skov til urørt skov og udlægges 3.300 hektar skov til anden biodiversitetsskov. Samtidig gav vi private skovejere mulighed for at udlægge skov til biodiversitetsformål mod kompensation. Vi faciliterede etablering af flere læhegn, så naturen kan gøres mere sammenhængende.

Resultater venter på sig 
Vi har endnu ikke set resultaterne af mange af de tiltag, som er blevet igangsat de seneste år.

Naturen skifter ikke bare tilstand med et fingerknips, og vi bliver nødt til at have en vis tålmodighed, hvis vi vil vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker. I Venstre mener vi naturligvis, at vi skal arbejde videre med de naturbeskyttelsestiltag, som giver os mest natur for pengene.

Vi er stadig i fuld gang med at føre naturpakkens tiltag ud i livet. Vi er i fuld gang med at forbedre dansk natur.