Vandløbsformand: Brosbøl på kant med fagligheden

Af Torben Heisel
Formand for Danske Vandløb

Efterårets store skybrud i Nordjylland var genstand for debat, og i den forbindelse er beregninger fra firmaet Rambøll blevet inddraget, også af Miljøministeren, der blandt andet brugte dem på et møde i Miljøudvalget i januar 2015.

Vi har i Danske Vandløb haft et opklarende møde med Rambøll og vil derfor gerne gøre opmærksom på nogle vigtige forhold ved beregningerne, som vi mener, ministeren ikke er bekendt med.

Giver kun et øjebliksbillede
Der er for det første tale om beregninger på et enkelt konkret nordjysk vandløb, som var en passage i en ådal med en indsnævring nedstrøms, altså et snævert udløb. 

Valget af dette stykke konkrete vandløb var således rimeligt repræsentativt for en ådal, men ikke repræsentativt for hovedparten af de danske vandløb.

Desuden blev der regnet på tre scenarier:

• Situationen ved skybruddet, hvor der var en lille smule grøde i vandløbet (manningtal 20) 
• Vandløbet helt uden grøde (manningtal 30) 
• Vandløbet med en 2 meter (ca. 20%) bredere profil

Havde man analyseret på et af de almindelige flade vandløb, som der er langt flest af i landet, var man ikke kommet til samme resultat.

Torben Heisel
Formand for Danske Vandløb

Der blev kun regnet på det tidspunkt, hvor der var mest vand, og sammenlignet her. Altså kun et øjebliksbillede.

Der blev ikke analyseret på den tid, der vil gå, før vandstanden igen er normal. 

Det er den anden vigtige pointe, som vi også tvivler på, at ministeren var gjort opmærksom på.

Det er netop den tid, der går fra en oversvømmelse finder sted, til der igen er normal vandstand, der fortæller, om der reelt er forskel på de tre scenarier, og om der således vil være en forskel for afvanding og derfor dyrkning af landbrugsjorden i disse områder.

Problematisk generalisering
Resultatet blev som bekendt, at der blev konkluderet, at der ingen forskel var på selve oversvømmelsen i de tre scenarier overhovedet. Men altså kun i øjebliksbilledet.

Sagen er, at på det værste tidspunkt under regnskyl vil der i en ådal ikke være forskel på de tre scenarier. 

Det er ikke overraskende. Vandet kan ikke forsvinde på et øjeblik, når vandmængden, der kommer, svarer til cirka fem gange den mængde, der kan være i vandløbet. 

Havde man analyseret på et af de almindelige flade vandløb, som der er langt flest af i landet, var man ikke kommet til samme resultat.

Danske Vandløb vil gerne påpege, at man ikke kan generalisere til alle vandløb og oversvømmelser generelt ud fra Rambølls beregninger. 

Det er specielt dette faktum, at beregningerne blev brugt til at generalisere fra både Rambølls og ministerens side, der er problematisk. 

Debatten savner faglighed
Der mangler to vigtige undersøgelser for at belyse udfordringerne.

1. Der mangler at blive regnet videre på samme ådal i de samme tre scenarier, blot hvor man beregner, hvor lang tid der går, før vi igen har status quo. 
   
   
2. Der mangler at blive regnet præcis de samme tre scenarier, også i en tidsserie frem til status quo på et fladt vandløb med ringe fald, repræsenterende den største andel af de danske vandløb. 

Med disse to modelberegninger vil det være muligt at sige noget mere konkret om betydningen af grødeskæring og betydningen af en udvidelse af vandføringsevnen. 

Der vil være stor forskel på resultatet for en ådal og resultatet for et fladt vandløb. I den forbindelse vil det også være af værdi at få lavet en opgørelse over, hvor mange vandløb i Danmark der kan betegnes som ådale, og hvor mange der modsat ikke kan.

Det er Danske Vandløbs opfattelse, at det vil være betimeligt at iværksætte disse beregninger hurtigst muligt, specielt set i lyset af debatten om klimasikring, og vi vil gerne opfordre til, at ministeren iværksætter dette hurtigst muligt, så der kan komme noget ordentlig faglighed ind i debatten.

Alternativt håber Danske Vandløb, at ministeren nu vil være opmærksom på, hvad man kan bruge de konkrete beregninger fra Rambøll til, og specielt hvad man altså ikke kan bruge dem til i den videre debat.