Af Jens Joel
MF, medlem af Miljøudvalget (S)

Slagterifyringer har igen sat gang i debatten om vores miljø og landbrug. Regeringen har fremlagt en plan, der skal skabe tusindvis af arbejdspladser i fødevareerhvervet. Og vi forhandler i Folketinget herom. 

Desværre er flere i Venstre mere optagede af at opfinde problemer og male skræmmebilleder end at finde løsninger. Som da Erling Bonnesen kaldte randzonerne for ”et af de største problemer for vækst i fødevaresektoren i øjeblikket”. En påstand der er uden hold i virkeligheden og derfor også mest tjener til at afspore debatten (se evt. svar på spørgsmål S692).

Lad os tale om, hvordan vi hjælper de fyrede slagteriarbejdere i nyt arbejde eller uddannelse. Lad os snakke om, hvordan vi skaber bedre vilkår for landbruget og skaber flere arbejdspladser. Men lad os også se i øjnene, at vi skal reducere udledningen af næringsstoffer til vores vandmiljø. 

Her er randzonerne jo faktisk en af de mest omkostningseffektive metoder, vi har. Vi får rigtig meget miljø for pengene. Derfor er det et slag i luften, når Venstre gør randzonerne til det største problem i en situation, hvor regeringen forsøger at løse erhvervets faktiske problemer omkring finansiering og gældsproblemer.

Opfordringer til Venstre skal være at droppe autopiloten og holde fast i proportionerne. Hvis man følger Venstre i debatten, kan det jo nærmest lyde, som om det er umuligt at tjene penge, medmindre man må ødelægge miljøet. Eller som om man kun kan skabe arbejdspladser, hvis man accepterer, at der dør 25.000 pattegrise hver dag. Det er noget vrøvl. Og ser man på tallene, har landbruget som helhed jo faktisk, i årene omkring finanskrisen, oplevet større værdivækst i produktionen og overskud end mange andre brancher.

Fremtidens landbrug
2014 bliver et afgørende år for landbrug og miljø. Jeg kan love, at vi tager landbrugets problemer alvorligt. Men økonomiske skræmmebilleder eller skønmalerier af produktionen klæder ikke debatten. Dansk landbrug er en industri. En hypermoderne og effektiv industri, som tjener milliarder hjem til landmænd og samfund. Det er godt. Men med det følger selvfølgelig krav om beskyttelse af miljøet og krav til dyrevelfærden. Som i alle andre brancher.

Det har de progressive kræfter i landbruget forstået. Venstre kniber det lidt mere med. Vi lægger nu sporene for fremtidens landbrugsdrift – og fremtidens miljø. Det kræver en åben debat og erkendelse af, at der skal findes en balance. Sammen kan vi gøre det bedre. Så Dannevang fortsat er et rige, der fostrer mange svin. Men ikke så meget svineri.