Verdens Skove: Giv naturen førsteprioritet på naturarealer

Af Stine Tuxen
Biolog i Verdens Skove

Verdens Skove er positive over for Liberal Alliances forslag om en naturpakke 2.0, der skal løfte den lysåbne natur. Vi opfordrer LA til at skrue reglerne sammen, så natur og biodiversitet bliver vægtet højere end landbrugsværdier på de lysåbne arealer. I Danmark har vi store arealer med landbrug – det, vi mangler, er store arealer med natur. Alligevel forvaltes vores lysåbne natur i dag efter regler for landbrug. Det skal der gøres op med.

Naturskadelig støtte
Naturstyrelsen får arealstøtte på mange af deres naturarealer, men kravene for at modtage arealstøtte sætter grænser for naturens udvikling på arealet. Det er derfor direkte naturskadeligt at sikre arealstøtte på naturarealer.

Arealstøtte er en landbrugsstøtteordning, der gives til dyrkningsarealer med afgrøder eller områder, som er udlagt til græs eller brak. Da der er tale om dyrkbare landbrugsarealer, er det en del af kravene, at arealet fortsat skal holdes i en dyrkbar stand. Selvom arealet ligger hen i græs eller brak, skal det være muligt at pløje det op i morgen.

Biodiversitet kræver artsrig natur
I praksis betyder det, at der ikke må komme buske og træopvækst på arealet, og dræn skal vedligeholdes. Med andre ord: Arealet må ikke udvikle sig til natur. Det skal fastfryses som potentielt landbrugsjord. Dette kalder Naturstyrelsen for deres ”naturarealer”. Når der fjernes buske og træopvækst og dræn vedligeholdes, kaldes det ”naturpleje”, men det er en stor misforståelse.

En rig biodiversitet skabes i en mosaiknatur, hvor den lysåbne natur også har buske og træer, der giver mad, skjul og redesteder til dyrene. Der er ikke mange dyr, der kan leve på en gold græsmark. Det er selvfølgelig ikke meningen, at de lysåbne arealer skal gro til, men der skal være buske i et mindre omfang for at tilgodese mange arters behov.

Verdens Skove opfordrer derfor regeringen til at ændre reglerne, så Naturstyrelsen ikke kan trække arealstøtte hjem på deres naturarealer og dermed får frie hænder til at udvikle en artsrig natur.

Selvom arealet ligger hen i græs eller brak, skal det være muligt at pløje det op i morgen.

Stine Tuxen
Biolog i Verdens Skove

Overgræsning skader naturen
I græsningsordningerne vægter landbrug også tungere end hensynet til naturen. I dag fører Landbrugsstyrelsen kontrol med, om naturarealer afgræsses efter reglerne, men Landbrugsstyrelsen har opsat reglerne med landbrugsbrillerne på og bestemt ikke i naturens interesse. Der er grundlæggende to ordninger, man kan vælge.

Den ene kræver, at arealet er synligt afgræsset i slutningen af september. Det betyder dels, at der ikke er mad nok tilbage til vinteren, og helårsgræsning er derfor udelukket. Dels fører det ofte til overgræsning om sommeren for at være sikker på, at det er spist ned til september.

Overgræsning er et udbredt problem på de lysåbne arealer. Det er afgørende for en rig biodiversitet, at planter får mulighed for at sætter blomster og frø for at udvikle en artsrig flora og dertilhørende artsrig fauna. Med overgræsning forsvinder blomsterne gradvist, og da de er en del af fødekæden, mister mange arter op igennem økosystemet deres livsgrundlag.

Den anden græsningsordning, man kan vælge, er ordningen om fast dyretryk. Man aftaler et bestemt antal dyreenheder, som skal gå på arealet hele tiden. Men også her ses ofte alt for højt dyretryk om sommeren og ingen dyr om vinteren. Det optimale for naturen er et meget lavt antal dyr, så der er masser af blomster om sommeren, og dyrene kan gå ude om vinteren helt uden tilskudsfodring.

Lad kommunerne kontrollere naturplejen
Vi skal huske på, at kontrollen handler om at sikre, at vores natur og biodiversitet udvikler sig. Derfor skal kontrollen ikke udføres af Landbrugsstyrelsen, men af kommunerne.

Det er kommunernes ansvar at beskytte biodiversiteten inden for deres kommunegrænse, så det giver god mening, at det også er kommunerne, der står for kontrollen med naturplejen. Kontrollen skal udføres af biologer, der med stærk biologisk faglighed kan vurdere, om græsningen på de enkelte arealer styrker eller svækker biodiversiteten.

Ved at ændre reglerne for arealstøtte og flytte kontrollen fra Landbrugsstyrelsen ud i kommunerne, vil regeringen bane vejen for et markant og tiltrængt løft af den lysåbne natur.