Verdens Skove: Miljøministeren anvender ”mørkelygten”

Af Stine Nüchel Tuxen
Projektkoordinator, dansk natur, Verdens Skove

I DR-journalisten Jesper Tynells nye bog beskrives det, hvorledes embedsmænd anvender tre metoder, når deres minister besvarer et spørgsmål. En af metoderne er ”mørkelygten”, når svaret i en sag bades i et lys af halve og hele sandheder, således at spørgeren får et indtryk af at være oplyst, og at sagen lukkes rent politisk. Her fremdrages et eksempel, der er få uger gammelt.

Den 13. august spurgte Liberal Alliance miljøminister Kirsten Brosbøl (S), om hun vil oplyse, hvad det vil koste, hvis skovene fremover ophører med at blive drevet kommercielt og i stedet omdannes til naturskove.

Dette spørgsmål er yderst relevant, idet forskere fra Københavns og Aarhus Universitet i 2013 evaluerede indsatsen for artsrigdom og biodiversitet i skovene og konkluderede, at den hverken er målrettet eller omkostningseffektiv.

Biodiversitet er truet af tømmerproduktion
Yderligere fandt forskerne, at den største trussel mod biodiversiteten i skovene er tømmerproduktionen, som skaber ensaldrende monokulturer og et tæt kronedække uden lys på skovbunden, dræner vådområder og fjerner gamle træer og dødt ved fra kulturerne. Det er derfor en illusion, at tømmerproduktion og biodiversitet går hånd i hånd.

Ministersvaret må derfor kategoriseres som både mangelfuldt og udokumenteret. Naturstyrelsen har tidligere afgivet et sminket regnskab for skovnaturtilstanden, mens det økonomiske regnskab for 2012 indeholdt fiktive projekter og andre uregelmæssigheder.

Stine Nüchel Tuxen
Projektkoordinator, dansk natur, Verdens Skove

Det mest omkostningseffektive skridt hen imod at sikre biodiversiteten er, ifølge forskerne, at overlade tømmerproduktionen til private skovejere og omlægge statsskovene til vild natur. Men hvad vil det koste?

Miljøministeren lod Naturstyrelsens vicedirektør Peter Ilsøe svare. Ministersvaret hævdede uden yderligere dokumentation, at de årlige nettoindtægter fra tømmerproduktionen er 100 millioner kroner, men Ilsøe indrømmer, at han ikke indregner eksempelvis administration.

Han redegør ikke for, at træproduktionen i 2013 kun gav bruttoindtægter på 123 millioner, mens styrelsens fællesomkostninger var 446 millioner. Ministersvaret nævner slet ikke naturskoves økonomi i form af ekstra indtægter fra jagt og turisme.

Mangelfuldt ministersvar
I mangel på et meningsfyldt regnskab giver ministersvaret i stedet et ubalanceret essay i forsvaret af fortræffelighederne ved den tømmerproduktion, som statsskovene har en lang tradition for.

Ministersvaret må derfor kategoriseres som både mangelfuldt og udokumenteret. Naturstyrelsen har tidligere afgivet et sminket regnskab for skovnaturtilstanden, mens det økonomiske regnskab for 2012 indeholdt fiktive projekter og andre uregelmæssigheder. Et uvildigt ministersvar bør derfor involvere bidrag fra økonomer og andre eksperter uden for Naturstyrelsen.

Verdens Skove mener, det både vil tjene demokratiet, ministerens troværdighed, Danmarks økonomi og biodiversitetsmålet for 2020 med et uvildigt, veldokumenteret og fyldestgørende svar på Liberal Alliances spørgsmål, om både udgifter og besparelser forbundet med at omlægge statsskovene til naturskove.