Virksomheder betaler dyrt for ubenyttet spildevand

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Børsen retter den 22. august fokus på de kommuneejede vandværkers håndtering af vandafledningsafgiften, som volder de danske virksomheder store problemer. Ægproducenter som Danæg, der udtaler sig til avisen, er hårdt ramt af vandværkernes prisforskelle i vandafledning, da disse producenter udleder store mængder af spildevand.

Men problemstillingen rækker langt videre, og der er andre brancher og virksomheder, som bliver urimeligt ramt af vandværkernes opkrævning, fx de danske bagerier, der bruger vand i de brød og kager, som fremstilles. Bruger et bageri 1000 liter vand i sin produktion, indgår der måske 300 liter til selve brødbagningen. Det betyder, at selvom bageriet aftapper 1000 liter vand, er det kun 700 liter spildevand, bageriet udleder i kloakken.

Brud på reglerne
Skal ret være ret, har bageriet altså krav på at få reduceret udgiften på vandafledningsafgiften med 30 pct. i det nævnte tilfælde. Det er rigtig mange penge, når afgiften udgør mere end 50-60 pct. af den samlede regning, og et bageris vandregning ofte er på mere end 100.000 kr. om året og betales aconto. Problemet er imidlertid, at rigtig mange virksomheder oplever, at vandværkerne ikke følger reglerne, da de ikke tilbagebetaler den del af aconto-beløbet, som vedrører det vand, der kommer i produkterne.

Visse kommuner afviser som udgangspunkt kravet om tilbagebetaling og imødekommer det først efterfølgende, når virksomheden følger op med hjælp fra fx deres organisation. Andre kommuner forlanger, at der sættes en bi-vandmåler op, der måler virksomhedens reelle vandspild, og andre igen tildeler helt automatisk en refusion, når virksomhedsejeren sender en oversigt over forbrug af vandforbrugsrelaterede råvarer.

Besværligt at søge refusion
Med så vidt forskellige kommunale procedurer er det altså langtfra ligegyldigt for bagerierne, hvilken kommune de vælger at slå sig ned i.

Ifølge Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsselskaber skal vandafledningsafgiften for erhvervsvirksomheder beregnes ud fra vandforbruget, efter at den del af forbruget, der indgår i produktionen eller af andre årsager ikke afledes som spildevand, er fratrukket. Alligevel afholder mange virksomheder sig helt fra at søge refusion, da det ganske enkelt er for besværligt, hvis man bor i en kommune, hvor der enten stilles store krav til dokumentation eller bare automatisk gives afslag.

Store kommunale forskelle
Ud over at kommunerne har forskellige måder at håndtere tilbagebetalingerne, er der også enorme kommunale forskelle i vandværkernes faktura, der sendes ud til virksomhederne. En gennemgang af faktura fra forskellige vandværker viser, at størrelsen på statsafgiften, drikkevandsbidraget, vandprisen svinger helt enormt meget.

Nogen kommuner lader vandafledningsafgiften stige over 20 pct. over et par år og har på forskellig vis formået at gøre regninger kryptiske og uspecificerede, så virksomhederne ikke kan gennemskue, hvad det egentlig er, de betaler til. Fx tager nogen kommuner betaling for måleabonnementer, opdeler vandafledningen for transport eller rensning og tager gebyr for grundvandsrensning og øvrige målerafgifter. Andre vælger at betale virksomhederne tilløbne renter fra aconto-indbetalingen tilbage – og det er ikke småpenge.

Samlet set er der store forskelle på, hvad man betaler til fra kommune til kommune, på trods af at det i sidste ende er den samme service. Det er besynderligt, at der skal være så store forskelle mellem de priser, de kommunale vandværker tager. Forskellene er så store, at man direkte kan få en konkurrencefordel ved at skifte kommune. Det giver i hvert fald ikke meget mening for en virksomhed at blive i en kommune, hvor de skal betale fem gange så meget for samme service som i en anden kommune.

Vandværkerne skal overholde loven
Vandværkernes praksis betyder, at rigtig mange virksomheder uretmæssigt mister penge til vandværkerne, og de kommunalt ejede vandværker skal selvfølgelig overholde lovgivningen, så virksomhederne betaler for det, de udleder. Vandafledningsafgiften er tiltænkt som en vedligeholdelsesafgift for spildevandssystemet, og skal altså ikke pålægges det vand, forbrugerne tager med hjem, når de køber et brød.

 Det er besynderligt, at der skal være så store forskelle mellem de priser, de kommunale vandværker tager. Forskellene er så store, at man direkte kan få en konkurrencefordel ved at skifte kommune.

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

Dansk Erhverv opfordrer de kommunale vandværker til at følge reglerne og indføre en ensartet og åben måde at fakturere deres service på.