Debat

WWF: Ryster du posen, Kristian Jensen?

DEBAT: Udenrigsministeren bør have fire pointer i baghovedet, hvis han reelt ønsker at ryste posen for fremtidens ngo-støtte. Det skriver international programchef i WWF, Jacob Fjalland.

Den tredje pointe
handler om verdensmålene. WWF’s klare anbefaling er, at der
særligt bliver fokuseret på sammenhænge mellem de forskellige mål.
Den tredje pointe handler om verdensmålene. WWF’s klare anbefaling er, at der særligt bliver fokuseret på sammenhænge mellem de forskellige mål.Foto: Udenrigsministeriet
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med langsigtet udviklingsbistand er vi med til at sikre, at der vil være færre situationer, hvor der er brug for akutte humanitære indsatser. 

Jacob Fjalland
International programchef i WWF Verdensnaturfonden

Af Jacob Fjalland 
International programchef i WWF Verdensnaturfonden.

Her, Kristian Jensen, er der fire pointer, som I ikke må glemme for at få en fair udvælgelsesmekanisme og en effektiv samlet udnyttelse af Danidas kommende strategiske partnerskabsaftaler med de danske ngo'er. De fire pointer kan være med til at sikre, at posen reelt bliver rystet, og alle får mulighed for at ligge øverst i posen, uanset hvor man har ligget indtil nu.

Når der bliver rystet rigtigt, er det ikke bare dem med de nuværende største bevillinger, der bliver valgt igen, men de organisationer, der på bedste vis kan levere resultater - både til at løfte en langsigtet bæredygtig udvikling, humanitære opgaver, bidrage til at opnå verdensmålene og støtte de politisk udvalgte fokusområder for dansk udviklingsbistand fremover.

Først og fremmest er det vigtigt at sikre den rette balance mellem langsigtet udvikling og den humanitære indsats. Der er behov for begge dele, hvis vi skal forsøge at dæmme op for fremtidens katastrofer og løse de kriser, der opstår. Med langsigtet udviklingsbistand er vi med til at sikre, at der vil være færre situationer, hvor der er brug for akutte humanitære indsatser.

Et vigtigt fokus, der lidt for ofte bliver overset, er et miljø- og klimaorienteret langsigtet udviklingsarbejde, hvor der bliver banet vej for økonomisk udvikling og forbedrede levevilkår med hensyntagen til miljø og klima. For mig at se er det den eneste måde, vi reelt kan skabe en bæredygtig udvikling på.

Langsigtet 
Det er ikke nødvendigvis sværere at skabe en bæredygtig udvikling, hvor for eksempel solenergi er løsningen på det stigende energibehov, men vi har set, at udviklingen ikke går den grønne og bæredygtige vej af sig selv. Derfor er der behov for, at der også fremover gives plads til organisationer, der er med til at imødegå både miljø- og klimakatastrofer og øgede flygtningestrømme via et langsigtet bæredygtigt udviklingsarbejde.

Den anden pointe handler om, at der reelt bliver gjort op med den historisk betingede fordeling af midler. De nuværende bevillinger fra Danida skal ikke være afgørende for hvilke organisationer, der kommer i spil til en af de nye strategiske partnerskabsaftaler.

Hvis der for eksempel fastlægges økonomiske kriterier for de nye partnerskabsaftaler, kan det reelt favorisere de organisationer, der i dag får store bevillinger fra Danida og reelt udelukke mindre organisationer, der med en større bevilling fra Danida ville kunne have samme kapacitet som dem, der i dag får de største bevillinger.

Det vil i denne sammenhæng være mere gavnligt at tage højde for organisationernes potentiale gennem en vurdering af deres øvrige aktiviteter, internationale netværk og alsidige partnerskaber. Ved at vurdere organisationerne ud fra et bredere sæt af kriterier vil organisationernes reelle kapacitet og potentiale kunne vurderes.

Den tredje pointe handler om verdensmålene. WWF’s klare anbefaling er, at der særligt bliver fokuseret på sammenhængene mellem de forskellige mål. Det er ikke gavnligt at arbejde separat med enkelte mål. Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at der bliver lagt vægt på organisationernes måde at arbejde holistisk med de forskellige mål og udnytte de synergier, der er mellem dem.

Brede partnerskaber
Når vi i WWF f.eks. arbejder med fokus på miljø og klima i vores udviklingsarbejde, bidrager vi ikke udelukkende til målene om klima og energi (mål 7, 13, 14 og 15). Vi har samtidig fokus på, hvordan dette arbejde understøtter målene om at afskaffe fattigdom, stoppe sult, mindske ulighed, rent vand, bæredygtig produktion og partnerskaber (mål 1, 2, 6, 10, 12 og 17) for bare at nævne nogle af de mål, der er oplagte synergier med, når man arbejder ud fra en bred udviklings- og forandringsteori.

Den sidste pointe er at inkludere en bred tilgang til partnerskaber og udarbejde modaliteterne på en måde, der opfordrer organisationerne til at indgå flere gavnlige partnerskaber. Det være sig partnerskaber på tværs af organisationer, med private investorer, myndigheder, regeringer, ambassader etc. Partnerskaber, som sikrer størst effekt og rækkevidde på det danske engagement ude i verden.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Foruden disse fire konkrete pointer er der mange andre områder, der bør være fokus på i de modaliteter, der lige nu bliver formuleret. Som vi ser det, er de nye modaliteter og kommende partnerskabsaftaler en mulighed for reelt at ryste posen og finde frem til de strategiske partnerskaber, der kan løfte opgaven om at forvalte den danske udviklingsbistand bedst muligt til fordel for en bæredygtig udvikling i verden og bringe danske kompetencer i spil.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00