WWF: Vi skal have urørt skov nu

Af Thor Hjarsen
Seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden og medlem af Skovrådet 

Danmark har sammen med mange andre lande underskrevet en FN-aftale om, at tilbagegangen i biodiversiteten skal stoppes inden 2020. 

Alle lande må og skal yde deres bidrag. Men vi er stadig meget langt bagud herhjemme. 

Hvad vi forventer af mange meget fattigere lande, er vi ikke en gang selv i stand til i Danmark.

I dag mangler vi stort set det naturlige skovøkosystem herhjemme. 

Skovene skal prioriteres
I tidernes morgen var størstedelen af Danmark dækket af løvskove med gamle træer, naturlig genvækst, stormfaldslysninger og vådområder inden i skovene. 

Hvis forslagene fra blå blok og Enhedslisten bliver gennemført, kan det blive et af de største gennembrud for biodiversitetsbeskyttelsen her i landet i mange, mange år.

Thor Hjarsen
Seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden og medlem af Skovrådet

Derfor er flertallet af vores rødlistede arter netop skovlevende pattedyr, insekter, svampe, laver, mosser og planter.

Skovforvaltningen i Danmark har været så fokuseret på træproduktion, at kun cirka en procent af Danmarks areal er dækket af træer, som er over 150 år gamle. 

Men det er i de gamle skove og oppe i de gamle træer, at de rødlistede arter lever.

Forholdsmæssigt er det naturlige danske skovøkosystem endnu sjældnere end mange tropiske skovøkosystemer. At udvælge og frede vores vigtigste skove skal derfor have den højeste prioritet. 

Oppositionen på rette vej
I WWF Verdensnaturfonden har vi sat fokus på de danske skoves oversete natur og her i foråret blandt andet holdt møder med en række af partierne.

Blå bloks forslag, om at 250 kvadratkilometer statsskov skal gives tilbage til naturen som urørt skov, er derfor fantastisk. Og Enhedslistens samtidige forslag om at stoppe statens skovdrift i hele Gribskov på 60 kvadratkilometer er forrygende. 

Nu må og skal de to fløje mødes for de truede arters skyld!

Vi venter stadig på at høre seriøse bud fra regeringen. En regering, som i sidste års Naturplan Danmark spiste os af med absurde 2,5 kvadratkilometer ny urørt statsskov - i alt. 

I stedet blev der gjort et stort nummer ud af Naturstyrelsens planer om at plante tusindvis af hektar ny skov, som ingen reel betydning har for naturen de første 100-150 år.

Det er uforståeligt, at man stort set ignorerede forskernes årgamle anbefalinger om at udlægge urørte skove, selvom det er den absolut bedste og billigste metode til at beskytte og fremme biodiversiteten i Danmark. 

Naturstyrelsen svigtede sit ypperste formål: at tage vare på vores natur og de truede arter. 

Det har blå blok og Enhedslisten nu chancen for at rette op på.

Historisk aftale i horisonten
Hvis forslagene fra blå blok og Enhedslisten bliver gennemført, kan det blive et af de største gennembrud for biodiversitetsbeskyttelsen her i landet i mange, mange år. 

Derfor bakker WWF Verdensnaturfonden naturligvis op om de to beslutningsforslag.

Blå bloks idé om at droppe nye fredninger af for eksempel græsningsenge er en byttehandel, hvor mere natur i skovene betyder mindre natur ude på landet. 

Henrik Høgh (V) har dog på TV2 tidligere afvist, at udspillet kommer til at gå ud over naturen i det åbne land. Det skal der holdes fast i. 

Ifølge Altinget har både V og DF nu blødt op på denne del, og SF kræver denne byttehandel pillet ud. Ser vi en aftale?

Klar med konkrete anbefalinger
I WWF Verdensnaturfonden anser vi det for ekstremt vigtigt, at dette politiske momentum holder og giver skovenes truede arter og danskerne en bred og langtidsholdbar aftale. Fordi skoven og arterne derude kræver god tid og tålmodighed.

Vi skal have en spin-fri aftale, der rummer de helt rigtige valg for biodiversiteten, og derfor har WWF Verdensnaturfonden disse 10 konkrete anbefalinger til miljøordførerne på Christiansborg:

1. Det skal være de rigtige skove, der udpeges. Alle skove er ikke lige gode. Forskernes viden skal  bruges.
   
   
2. De nye 25.000 hektar urørt skov skal være store, sammenhængende skovområder og ikke små fragmenterede ”øer” inde i ”ørkener” af driftsskove. Vi skal have volumen på for at få skovenes økosystem til at fungere naturligt igen.
   
   
3. Det haster, så udpegningen skal ske målrettet og over kort tid, eksempelvis indenfor 2-3 år. Det vil sige ikke noget med en lang indfasningsperiode. Det er der ingen grund til.
   
   
4. De 25.000 hektar, der udpeges, skal være nye skove. De nuværende cirka 2700 hektar urørt skov i statslige skove skal ikke medregnes.
   
   
5. Det skal være rigtig urørt skov, og det vil sige skove uden nogen form for drift udover indgreb, der vil fremme biodiversitet samt sikre befolkningens adgang. Mellemløsninger som såkaldt naturnær skovdrift er ikke en del af denne pakke.
   
   
6. De nye urørte skove betyder ikke ophør af andre naturvenlige skovdriftsformer andre steder i statsskovene. Det vil sige de nuværende græsningsskove, stævningsskove og naturskove fortsætter.
   
   
7. Vi skal have mere vand ind i de nye urørte skove ved at stoppe dræning, hvor det er muligt.
   
   
8. Effekterne på biodiversiteten skal dokumenteres løbende, så vi kan lære, hvad der virker.
   
   
9. Naturvejledning og undervisning i biodiversitet skal fremmes, så vi igen kan få forståelse for skoven som natur og økosystem.
   
   
10. Inddragelse af befolkningen skal styrkes, for eksempel ved at frivillige kan deltage og få medansvar.