NAVNE:Indsend navnenyt
Mindeord: Nele Poul Sørensen (96)
tirsdag den 29. maj 2012
Meget ofte i løbet af mit journalistliv har jeg takket den skæbne, der i begyndelsen af 1971 anbragte mig på Søndags-B.T., hvor Nele Poul Sørensen var chefredaktør.
Det var ganske vist ikke noget tilfælde, jeg opsøgte selv bladet, fordi jeg fornemmede, at noget særligt var i gang. Men det var heldigt, at Nele fik øje på mig og ville have mig, usikker og umoden som jeg var.
Kammeraterne fra journalisthøjskolen syntes, at dameblade var noget værre noget, de var skrevet til hjemmegående husmodre for at stryge dem med hårene, ikke forurolige dem, kun bekræfte dem i, at kvindens vigtigste opgave var mand, børn og hjem.
Men Nele fangede lynhurtigt, at kønsrollerne var på kolbøttekurs i de år, og gav sig til at behandle emnet journalistisk. Det var virkelig meget usædvanligt for et dameblad. Rigtige rødstrømper var der ikke mange af i landet, men Nele fornemmede intuitivt den rødstrømpe, som gemte sig i de almindelige, kvindelige læsere, selv om de måske knap selv var klar over det. De ville ikke drømme om at gå til møder i Kvindehuset, men de ville hellere end gerne læse om alt det nye i Søndags-B.T: Ude- eller hjemmearbejde? Kan man forlange, at mændene også deltager i husarbejdet? Hvad nu med børnene, bliver de forsømt? Hvorfor kan man ikke få børnene passet (det var dengang med 12 ugers barselsorlov og få børneinstitutioner).
I dag er det emner, der diskuteres alle vegne, men dengang foregik debatten kun i Søndags-B.T. Det var aldrig før sket, at en vigtig samfundsdebat skabtes og førtes i et dameblad, i en sådan grad at seriøse dagbladsredaktører gav sig til at advare mod dette ’farlige’ dameblad, som satte kvinderne griller i hovedet.
Det var dog ikke kønsroller alt sammen, Nele havde en journalistisk næse for alt, hvad der foregik i samfundet, og forstod at forvandle det til ugebladsstof. 1 Søndags-B.T. fik politikerne for første gang lov til også at vise et menneskeligt ansigt i interview.
Læserne blev introduceret for lesbisk kærlighed, for forholdene i udviklingslande, for forbrugerstofog en lang række af de temaer, som i dag er overalt og har fået deres egen genrebetegnelse: Livsstil. Den journalistiske, af og til ligefrem meningsfulde, underholdning dyrkes i dag i alle medier, men Neles Søndags-B.T. var først.
Som leder kunne Nele Poul Sørensen forekomme benhård, som menneske var hun blufærdig, ikke sådan at komme ind på livet af. Men som årene gik, kom jeg til at holde mere og mere af hende.
En stor inspirationskilde.
En foregangskvinde.
En ener.

Få navnestof optaget
Det er gratis at få publiceret korte nyheder om jobskift, runde fødselsdage, dødsfald/mindeord, jubilæer, priser mv. Kontakt navne@altinget.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte.
Berlingske | Politik 22:32
Berlingske | Politik 20:00
Politiken 15:25
Berlingske | Politik 13:46
Politiken 13:45
FRIST: 20/5 2013
FRIST: 6/6 2013
FRIST: 5/6 2013
FRIST: 10/6 2013
FRIST: 28/5 2013
FRIST: 27/5 2013
FRIST: 28/5 2013
FRIST: 22/5 2013
FRIST: 30/5 2013
FRIST: 26/5 2013
Flere jobannoncer:
Altinget.dk søger to journalister
(frist 9/6)
Altinget.dk søger universitetspraktikant
(frist 22/6)
NAVNENYT:
Lisbeth Knudsen / Berlingske 19. maj
Altinget | TeknikNy direktør føler sig hjemme i fjendens lejr
NYT JOB: Direktør i Kystdirektoratet, Jesper Holt Jensen, tiltræder 1. juni som teknik- og miljødirektør i Thisted Kommune. En kerneopgave her bliver at finde rette balance mellem naturbeskyttelse og erhvervsudvikling.
Rædselsugen i Washington ANALYSE: Skandale på skandale har overvældet præsident Obama i den forgangne uge. Oprydning og løfter om bod og bedring har overskygget alle politiske fremskridt. Er præsidenten en færdig mand, eller er der håb i horisonten? Tilmeld nyhedsbrev