Mindeord (2): Fhv. MF Vibeke Peschardt

fredag den 7. september 2012
Formanden for bestyrelsen i Rudersdal Radikale Venstre, Karin Christiansen, næstformand Torben Tallerup og Court Møller, medlem af kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre, skriver på vegne af bestyrelsen om byrådsmedlem, fhv. MF Vibeke Peschardt (R), 73 år.
Vibeke Peschardt, født 2. september 1939, cand.jur. fra Københavns Universitet i 1970 og ansat som jurist, først i Socialministeriet 1970-83 og dernæst i Arbejdsministeriet 1983-94, valgte i 1986 at gå på deltid til fordel for en politisk karriere, som kom til at tegne resten af hendes liv.

I 1986 blev hun blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Søllerød Kommune, hvor hun allerede i første valgperiode blev formand for teknik- og miljøudvalget.

Valget var lidt af en bedrift, da der hverken var organisation eller vælgerforening, ej heller penge til valgplakater, og hun måtte selv indrykke en annonce op til valget. Takket være valgforbund med S, SF og Venstre lykkedes det hende at få en plads i kommunalbestyrelsen, hvor et snævert, men bredt funderet flertal støttede Erik Fabrins borgmesterkandidatur og afløste adskillige års konservativt styre i Søllerød.

Som formand for teknik- og miljøudvalget gennem 24 år formåede Vibeke Peschardt på fornemste vis at få synliggjort sine radikale mærkesager. Miljøet havde hendes helt store bevågenhed, og hun arbejdede gennem alle årene ihærdigt for at få sikret miljøet i kommunens åer og vandløb. Også på trafikområdet arbejdede hun ufortrødent for at gøre skolevejene sikre ved etablering af cykelstier og hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Efter valget i 2009 blev hun medlem af social- og sundhedsudvalget, kultur- og fritidsudvalget og økonomiudvalget. Inden for forebyggelsesområdet markerede hun sig stærkt i de senere år med sin store interesse inden for det sundhedspolitiske område. Her havde hun bl.a. en ambition om, at Rudersdal som foregangskommune skulle udarbejde en forebyggelses- og sundhedsplan for alle borgere mellem 70 og 80, men også for bevarelse af serviceniveauet for de helt små kæmpede hun.

På den landspolitiske scene var hun politisk aktiv i Radikale Venstre fra begyndelsen af 1980’erne og medlem af partiets hovedbestyrelse 1983-2002. Hun var fra 1991 partiets folketingskandidat i Hillerødkredsen og blev i 1994 valgt ind i Folketinget, hvor hun havde sæde indtil 2001. Hun havde en række ordførerskaber, herunder på miljø-, trafik-, sundheds-, landbrugs- samt Europa-området.

Sideløbende hermed var hun engageret i en række udvalg, bl.a. som formand for Radikale Venstres kommunalpolitiske udvalg 1987-94 og medlem af Nordisk Råd. Hun omtalte selv arbejdet i Folketinget som den mest spændende tid i sit liv.


Få navnestof optaget
Det er gratis at få publiceret korte nyheder om jobskift, runde fødselsdage, dødsfald/mindeord, jubilæer, priser mv. Kontakt navne@altinget.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte.
KORT NYT:
NAVNENYT:
Henny Christensen 19. juni
Lotte Hansen / BT 19. juni
Sort pil Læs mere
BT
BT 20. juni
Jyllands-Posten
Jyllands-Posten 20. juni
Berlingske
Berlingske 19. juni
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Altinget | Politik