Politiken finder digital redaktør i egne rækker

Politikens forsideredaktør Thomas Berndt er blevet ansat som ny redaktionschef for Politiken.dk. Han afløser Jakob Nielsen, der skifter til Altinget.

Thomas Berndt
Thomas Berndt (36) Digital redaktør, Politiken, tidl. USA-korrespondent

Med Jakob Nielsens skifte fra Politiken til Altinget, skulle avisen finde en ny redaktionschef for Politiken.dk. Valget er faldet på Thomas Berndt, der kommer fra en stilling som forsideredaktør på avisen. 

Det skriver Politiken.

Thomas Berndt har været ansat på Politiken siden 2009. Han har blandt andet været USA-korrespondent og forsideredaktør. 

"Det en stor glæde at udnævne et af Politikens unge ledelsestalenter til at stå i spidsen for den videre udvikling af Politiken.dk. Thomas Berndt har enestående digitale kompetencer og et dybt kendskab til Politikens digitale abonnenter og brugere," siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane.

Thomas Berndt overtager formelt stillingen 1. maj, når Jakob Nielsen samtidig tiltræder på Altinget som ny chefredaktør.

qvistgaard@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv forskning gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement