Enhedslisten på Bornholm smider byrådsmedlem ud af bestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Bo Haxthausen forlader Enhedslistens bestyrelse på Bornholm efter konflikt om indbetaling af partiskat. Han trækker sig samtidig som kommunalvalgskandidat.

Kiki Qvistgaard

Enhedslisten på Bornholm har besluttet at smide kommunalbestyrelsesmedlem Bo Haxthausen på porten. Han trækker sig derfor fra bestyrelsen og som kandidat til det kommende kommunalvalg, men bliver siddende på sin post indtil periodens udløb 31. december. 

Det skriver Bornholms Tidende.

Det er en konflikt om indbetaling af partiskat, der er årsag til det afbrudte samarbejde. Bo Haxthausen fortæller til Bornholms Tidende, at han endnu ikke har besluttet, om han fortsat vil være medlem af Enhedslisten, når han stopper i kommunalbestyrelsen til nytår.

Bo Haxthausen er placeret som nummer fire på valglisten, hvorfor partiet indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal peges på hans afløser. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00