Katrine Rohde vil i byrådet i Viborg

Viborgenserne får alligevel mulighed for at vælge en Rohde ind i byrådet. Jens Rohdes hustru, Katrine Fusager Rohde, stiller op som nummer to på Radikales liste til kommunalvalget i november.

Kiki Qvistgaard

Radikale i Viborg har fået et velkendt navn på opstillingslisten til det kommende kommunalvalg. Katrine Fusager Rohde, gift med MEP Jens Rohde (R), opstiller som nummer to på listen.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

"Jeg glæder mig til arbejdet de kommende 3 måneder – og 4 år. I forlængelse af mit frivillige engagement igennem mange år vil jeg kæmpe for: 1) minimumsnormeringer i vores kommunale dagtilbud, 2) flere 2-lærer ordninger i Folkeskolen, 3) at eliminere grønthøstertyranniet. Fællesskabet skal bære udviklingen!" skriver 40-årige Katrine Fusager Rohde på Facebook.

Jens Rohde meddelte i april, at han trak sig som spidskandidat for Viborgs Radikale for at fokusere på sit arbejde i EU. Siden blev Børge Knudsen indstillet som Rohdes erstatning, og han blev endegyldigt valgt ved opstillingsmødet 21. august.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00