Om  
Allan Krogh Filtenborg

Ærø Kommune ansætter ny kommunaldirektør

43-årige Allan Krogh Filtenborg tiltræder 1. august som ny kommunaldirektør i Ærø Kommune. 

Allan Krogh er netop ansat som ny kommunaldirektør i Ærø Kommune. Det skriver Fyens Amtsavis

Han overtager posten fra Lars Rud, der har valgt at indstille karrieren og gå på pension. 

Allan Krogh er uddannet jurist fra Århus Universitet i 2002 og har en Master i Offentlig Ledelse fra SDU/AU. Han har erfaring fra flere lederstillinger i Svendborg Kommune, hvor han har været afdelingsleder for Center for Ejendomme og Teknisk Service samt leder af kommunens borgerservice.

Borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S) udtaler ifølge Fyens Amtavis i pressemeddelelsen: 

"Jeg ønsker Allan Krogh Filtenborg tillykke og glæder mig til samarbejdet. Jeg er overbevist om, at Ærø Kommune med Allans faglige og personlige kvalifikationer får en dygtig og engageret kommunaldirektør til at stå i spidsen for kommunens fortsatte udvikling." 

Det er en enig kommunalbestyrelse på Ærø, der har ansat ham efter anbefaling fra et ligeledes enigt indstillingsudvalg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Allan Krogh Filtenborg

Kommunaldirektør, Ærø Kommune
master i offentlig ledelse (Syddansk Universitet/Aarhus Universitet 2016), cand.jur. (Aarhus Universitet 2002)

0:000:00