Om  
Erland Kolding Nielsen

Dødsfald: Direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen (70)

Direktør for Det Kongelige Bibliotek gennem mere end 30 år, Erland Kolding Nielsen, er gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 70 år gammel.

Anders Redder

Erland Kolding Nielsen, der nåede at sidde i 30 år som direktør for Det Kongelige Bibliotek, er død efter kort tids kræftsygdom. Det skriver Politiken.

Erland Kolding Nielsen har siden sin tiltrædelse i 1986 blandt andet være med til at gennemføre en omfattende digitalisering af bibliotekets arkiver, ligesom han også var direktør, da tilbygningen Den Sorte Diamant stod klar i 1999.

Tilbage i august meddelte Erland Kolding Nielsen, at han ved udgangen af januar 2017 ville gå på pension. En pension, som han desværre aldrig nåede at opleve. 

Erland Kolding Nielsen var uddannet cand.phil. i historie fra Københavns Universitet i 1973. Han efterlader sin kone Inger Sørensen samt to voksne børn fra et tidligere ægteskab.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erland Kolding Nielsen

Fhv. direktør, Det Kongelige Bibliotek
cand.phil. i historie (Københavns Uni. 1973)

0:000:00