Dødsfald: Fhv. ambassadør Peter Michaelsen (92)

Peter Meyer Michaelsen, tidligere ambassadør i blandt andet det forhenværende Jugoslavien og DDR, er død, 92 år gammel.

Lise-Lotte Skjoldan

Peter Meyer Michaelsen, forhenværende ambassadør, er gået bort i en alder 92 år.

Det skriver Politiken.

Peter Meyer Michaelsen var 44 år i den danske udenrigstjeneste. Han har blandt andet været Danmarks sidste ambassadør i det hedengangne DDR, hvor han var i 1989-1990 og således oplevede murens fald. I 1976 til 1980 - de sidste fire år før Titos død - var Peter Meyer Michaelsen ambassadør i Jugoslavien.

Han begyndte sin karriere i 1950, da han blev ansat som sekretær i Udenrigsministeriet efter at have færdiggjort sine jurastudier. Siden fik han flere poster i udlandet blandt andet i Washington D.C., i Vesttyskland og som ambassadør i Helsinki 1984-1989. Han var også formand for FN's nedrustningskommission i løbet af 1980'erne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00