Om  
Dorte Bennedsen

Dødsfald: Fhv. S-minister Dorte Bennedsen (77)

Socialdemokratiets tidligere kirke- og undervisningsminister Dorte Bennedsen er død, 77 år gammel.

Rasmus Nielsen

Tidligere kirke- og undervisningsminister Dorte Bennedsen (S) er død, 77 år gammel, oplyser Socialdemokratiet.

Teologen Dorte Bennedsen sad i Folketinget for Socialdemokratiet fra 1975 til 2001, hvor hun ikke genopstillede. Hun var blandt andet formand for folketingsgruppen fra 1977 til 1979 og formand for Folketingets Erhvervsudvalg.

Desuden var hun kirkeminister fra 1971 til 1973 og undervisningsminister fra 1979 til 1982. Fra 1984 til 1999 var hun formand for Foreningen Norden.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen siger i anledning af dødsfaldet:

"Det er meget trist at høre om Dorte Bennedsens død. Hun blev om nogen født ind i partiet som datter af teologen Hal Koch og Danmarks første kvindelige kirkeminister Bodil Koch. En rolle, Dorte selv dygtigt varetog nogle år efter. Men hun var mere end sine forældres datter. Hun satte tydelige aftryk – både som folketingsmedlem igennem mere end 25 år og som en dedikeret kirke- og undervisningsminister.

Dorte vidste man, hvor man havde. Hun var et ordentligt menneske, en vellidt kollega og en politiker med idealisme og udsyn. En kombination, der gjorde hende til et kæmpe aktiv for Socialdemokratiet. Vi vil savne hende og huske hende for det store arbejde, hun har gjort. Hun gjorde en forskel."

Dorte Bennedsen bliver begravet fra Frederiksberg Kirke tirsdag 22. marts klokken 14:30.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorte Bennedsen

Fhv. minister (S), fhv. MF
cand.theol. (Københavns Uni. 1964)

0:000:00