Erik Bjørn Møller tilbage som politisk journalist

Den 54-årige journalist Erik Bjørn Møller vender tilbage til Christiansborg 15. februar - nu som Altingets redaktør af kultur- og uddannelsesstoffet.

Erik Bjørn Møller
Erik Bjørn Møller (57) Rådgiver, MEP Morten Messerschmidt (DF), fhv. journalist, Altinget, fhv. pressechef, børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V), Københavns Kommune, fhv. politisk redaktør, Berlingske, fhv. pressechef, Mogens Lykketoft (S)

Gammel kærlighed ruster aldrig - og at Christiansborg-veteranen Erik Bjørn Møller har kærlighed til Borgens tykke mure, ved enhver, der har fulgt dansk politik de seneste 20 år.

Erik Bjørn Møller, der senest arbejdede i Folketinget i 2003-05 som pressechef for Socialdemokraternes daværende formand Mogens Lykketoft, afløser Per Bang Thomsen som Altingets redaktør af kultur- og uddannelsestoffet. Per Bang skal være journalist på dr.dk.

Mogens Lykketoft, der i dag er formand for Folketinget, siger om tiden med Erik Bjørn Møller som sin pressechef:

"Vi havde et meget tæt samarbejde. Jeg satte meget stor pris på Eriks meget stærke journalistiske viden og tæft, og det gode kollegiale samarbejde, vi havde."

Altingets redaktion er glad for den nye politiske pen:

"Der findes journalister, der gerne vil skrive om politik som en del af indland, og så findes der fuldblods-Christiansborg-journalister, der aldrig slipper de lange gange. Erik Bjørn er en af de mest lysende af slagsen, og derfor er vi glade for - ja stolte af - at han vender tilbage til Christiansborg for at arbejde sammen med os. Hvem husker ikke de år, hvor Erik Bjørn morgen efter morgen satte den politiske dagsorden på forsiden af Berlingske," siger chefredaktør Rasmus Nielsen.

Senest har Erik Bjørn Møller gennem syv år været pressechef for borgmester i København Pia Allerslev (V), hvor han netop fik særlig indsigt i kultur- og uddannelsesområdet.

Erik Bjørn Møller er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991.

red@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv arbejdsmarked gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement