Folkebevægelsen mod EU har valgt ny landsledelse

Folkebevægelsen mod EU har på sit landsmøde i weekenden valgt en ny landsledelse.

Katrine Falk Lønstrup

Folkebevægelsen mod EU har på sit årlige landsmøde i weekenden valgt en ny landsledelse, der skal arbejde for at sikre en dansk udmeldelse af EU.

Det skriver Folkebevægelsen mod EU.

Landsledelsen består nu af følgende medlemmer:

Erik Bach, der var kandidat til Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU i 2014 og derudover var folketingskandidat for SF i 2005 og medlem af SF's hovedbestyrelse fra 2007 til 2008. Han har siden meldt sig ud af SF.

Kathrine Klok Due, der tidligere har siddet i Folkebevægelsens landsledelse i en årrække og er medlem af Enhedslisten.

Susanna Dyre-Greensite, der har været medlem af Folkebevægelsen siden december 2015 og derudover er medlem af Enhedslisten.

Niels Eriksen, der er blevet genvalgt til Folkebevægelsens landsledelse og derudover er medlem af Enhedslisten. 

Jørgen Grøn, der er formand for SF i Nordjylland og tidligere byrådsmedlem i Hobro for SF. Derudover er han opstillet ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg og var kandidat til Europaparlamentet for Folkebevægelsen i 2009 og 2014. Han er blevet genvalgt til landsledelsen, hvor han tidligere har siddet som talsperson.

Eva Hallum, der har været en del af landsledelsen i mange år, hvor hun har haft ansvar for Det Faglige Nyhedsbrev, som nu kaldets Faglig EU Debat.

Hans Hansen, der har været aktiv i Folkebevægelsen mod EU i mange år.

Kim Holm, der er blevet genvalgt til landsledelsen og er medlem af Kommunistisk Parti i Danmark.

Johanne L. Kristiansen, der er blev genvalgt til landsledelsen og derudover er medlem af Retsforbundet.

Jesper Morville, der er blevet genvalgt til Folkebevægelsens landsledelse, hvor han har været medlem siden 2011. Han er formand for Foreningen Frit Norden og for Folkebevægelsens internationale udvalg.

Lars Østergaard Møller, der er blevet genvalgt til landsledelsen. Han er derudover medlem af Forretningsudvalget og Komiteudvalget.

Ole Nors Nielsen, der var kandidat for Folkebevægelsen mod EU ved Europaparlamentet i 2009 og 2014, er medlem af Enhedslisten og har været medlem af 3F's hovedbestyrelse siden 2007.

Niels Jørgen Bæk Paulsen, der er medlem af Kommunistisk Parti.

Luise Hemmer Pihl, der er medlem af Styrelsen for EU-modstand fra Midten og ikke er medlem af et parti.

Carsten Rasmussen, der er blevet genvalgt til Folkebevægelsens landsledelse og er medlem af Enhedslisten.

Kjeld Richter-Mikkelsen, der er medlem af Kommunistisk Parti i Danmark. Han har været medlem af Folkebevægelsens landsledelse siden 1991.

Sven Skovmand, der er medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse og derudover har været medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen siden 1995. Han var fra 1968 til 1973 medlem af Folketinget og sad i Europaparlamentet for Folkebevægelsen fra 1979 til 1984.

Gustav Sieg Sørensen, der var medlem af Radikale fra 1968 til 2016 og i maj 2016 blev medlem af Alternativet. Han er kandidat ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg, har tidligere været kandidat til Europaparlamentet for Folkebevægelse mod EU og er blevet genvalgt til Folkebevægelsens landsledelse.

Thorkil Sohn, der er medlem af Retsforbundet og genvalgt til landsledelsen i Folkebevægelsen. Han har derudover flere gange tidligere været kandidat til Europaparlamentet for Folkebevægelse mod EU.

Aage Staun, der er blevet genvalgt til landsledelsen og ikke er medlem af et parti.

Karina Rohr Sørensen, der er medlem af Kommunistisk Parti og har været en del af ledelsen i Folkebevægelsen mod EU siden 1996.

Derudover er Pia Møller, der har været medlem af landsledelsen siden 2014, Søren Søndergaard, der sad i Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU fra 2007 til 2014 og siden juni 2015 har siddet som EU-ordfører for Enhedslisten i Folketinget, og Jean Thierry, der er medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse og var Europaparlamentskandidat for Folkebevægelsen i 1994, 1999 og 2014, blevet valgt som suppleanter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00