Om  
H.M. Dronning Mary Elizabeth
Mads Bryde Andersen

Kronprinsesse Mary modtager Berlingske Fonds Hæderspris

Kronprinsesse Mary modtager Den Berlingske Fonds Hæderspris for hendes enestående blik og engagement i socialt udsatte og udfordrede grupper.

Mikkel Bødker Olesen

Årets Hæderspris fra Den Berlingske Fond går i år til Kronprinsesse Mary, skriver Berlingske. Hædersprisen er uddelt hvert år siden 1975 og går til en person, der har ydet noget usædvanligt til gavn og glæde for det danske samfund.

Prisen blev overrakt af fondens bestyrelsesformand, Mads Bryde Andersen, og han begrundede valget af Kronprinsessen med hendes enestående blik og engagement i socialt udsatte og udfordrede grupper.

"Kære Kronprinsesse Mary. Den Berlingske Fond retter en stor og varm tak til Dem for dette store uegennyttige bidrag til samfundet og navnligt til dets svageste," sagde Mads Bryde ved overrækkelsen.

Udover hæderen modtager Kronprinsessen 100.000 kroner, som hun i takketalen fortalte ville gå til Alliancen mod mobning, der er et samarbejde mellem Red Barnet, Børns Vilkår og Mary Fonden.

Sidste års vinder var Bent Fabricius Bjerre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

H.M. Dronning Mary Elizabeth

Dronning af Danmark, grevinde af Monpezat, formand, Mary Fonden
BA i handel og jura (University of Tasmania 1994)

Mads Bryde Andersen

Professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
cand.jur. (Københavns Uni. 1981), advokat (L) (1984), dr.jur. (1989)

0:000:00